HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

28 / 221

Hvervede soldater i Kastellet
Karsten Skjold Petersen
Kastellet er i dag et fredeligt åndehul midt i den pulserende storby.
Det er stadig militært område, men der er langt fra den lille daglige
vagtafløsning til det store militære skuespil, som udfoldede sig her i
de hvervede soldaters tid. Fra Kastellet stod færdigt i 1664, og indtil
Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, bestod garnisonen i den
femtakkede fæstning af hvervede soldater, hvoraf en stor del var tyske.
Karsten Skjold Petersen, f. 1967. Ph.d., museumsinspektør og senior­
forsker ved Tøjhusmuseet. Har bla. skrevet bogen »Gevorbne Krigskar­
le. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803« (2002) og »Den danske hærs
hvervning a f soldater i slutningen a f 1700-tallet« i tidsskriftet Fortid
og Nutid bd. 3 (2001).
Fra Kastellets opførelse og indtil Eng­
landskrigene bestod dets garnison af
hvervede soldater. Dette gjaldt ikke
blot Kastellet, men også landets øv­
rige fæstninger og garnisonsbyer. De
hvervede soldater udgjorde den faste
tjenstgørende styrke, mens de vær­
nepligtige landsoldater kun indkald­
tes til 3-4 ugers samlet eksercits om
året. De hvervede soldater var hæ­
rens rygrad. De skulle sikre hoved­
staden og riget mod overrumpling, og
det var dem, borgerne så til daglig.
København var en fæstning omgi­
vet af volde og grave. Skulle bypor­
tene passeres, var det de hvervede der
stod vagt og kontrollerede de rejsen­
de. Med et fåtalligt politi varetog de
ligeledes allehånde former for or­
denshåndhævelse. Endelig havde den
hvervede hær en vigtig men upåag­
tet funktion: Den skulle sikre ene­
vælden mod politisk og social uro. I
så henseende spillede Kastellet en vig­
tig rolle. Som en sluttet fæstning, hvis
volde og grave også vendte mod by­
en, var den i påkommende tilfælde et
sidste tilflugtssted for kongefamilien.
Når den stående hær bestod af hver­
vede soldater i stedet for værneplig­
tige undersåtter, skyldtes det dels øn­
sket om et højt beredskab, dels hen­
synet til det store landbrug. Gods­
ejerne modsatte sig bestemt udskriv­
ning, da man frygtede, det ville dræ­
ne landbruget for arbejdskraft.
I takt med den voksende nationale
selvforståelse i den sidste fjerdedel af
1700-tallet, steg kravet om den hver­
vede hærs afvikling. Den stærke for­
svarsvilje efter Slaget på Reden ac­
centuerede kravet, og da folketæl­
lingen samme år viste, at der fand­
tes et stort uudnyttet udskrivnings­
potentiale, gennemførtes værnepligts­
ordningen 1802, der fastslog, at hverv­
ningen helt skulle indstilles. Ved
1803-hærplanen blev der trukket lidt
25