29 / 221
Karsten Skjold Petersen
Fig. 1. Portvagt ved
Sjællandsporten i
Kastellet. I Kastellet
var der vagter ved de
to porte, ved raveliner
ne, ved Møens kontra
garde, ved Pinnebergs
reduite samt ved Told
boden. Hovedvagten lå
ved Norgesporten
(Tegning a f Christian
Wiirgler Hansen
2000
).
i land, og hvervningen fik lov at fort
sætte ved nogle ganske få enheder.
Hvervningen af underofficerer og mu
sikere fortsatte imidlertid endnu fle
re årtier
.1
De hvervede soldater var dels kon
gelige undersåtter (danskere, nord-
mænd, slesvigere og holstenere), dels
udlændinge. Udlændingene udgjorde
flertallet, og blandt dem var hoved
parten tyskere. Fra 1764 havde hæ
ren i lange perioder en fælles gene
ralhvervning med hvervekontorer i
flere store tyske byer. Ellers sendte
26
regimenterne selv hvervekommando-
er af sted med en pose penge. Hverv
ning var ikke tilladt alle steder, og
den organiserede danske hvervning
begrænsede sig til Tyskland, fortrins
vis de frie rigsstæder. Det stærke tys
ke islæt gjorde sig også gældende i
officerskorpset, og rent faktisk var
kommandosproget i den danske hær
tysk indtil 1773.
De menige hvervede soldater teg
nede normalt kontrakt på
8
år, under
officerer på
6
år. Ganske mange for
længede deres kontrakter gang på