238 / 294
Vinhandlerforeningen 1862—g.g
2 2 1
„Erstatningen beregnes for Afladerens og Dampskibs
selskabets Vedkommende altid i Henhold til Fakturabeløbet,
men for Assuranceselskabernes Vedkommende af det re
spektive tegnede Forsikringsbeløb.
„Lækagens Oprindelse konstateres om fornødent ved
sagkyndigt Skøn, til hvilket Sø- og Handelsretten og Damp
skibsselskabet hver udnævne i Medlem, og Erstatnings
fordringen maa altid fremsættes ved Varernes Modtagelse
paa Toldboden og forinden deres Hjemtagelse.
„Lækager paa indtil 3 pCt. betragtes som Svind og
bæres udelukkende af Varemodtageren og kunne ikke fordres
erstattede.
„Overenskomsterne med Dampskibsselskabet og For
sikringsselskaberne komme kun Foreningens Medlemmer
tilgode.
„Ligesom Ordningen med „Det forenede Dampskibs
selskab“ , som i Overenskomsten udtalt, forudsætter, at For
eningens Medlemmer i alt væsentligt modtage deres Sendinger
med Selskabets Skibe, saaledes forudsætter Overenskomsten
med de fornævnte Assurance-Selskaber ogsaa, at Foreningens
Medlemmer som Ækvivalent for de opnaaede Indrømmelser
tegne Assurance ved et af disse Selskaber, og da den af
Udvalget i nærværende Sag trufne Ordning i sin Helhed
enstemmig blev billiget af Generalforsamlingen den 27. Juli
d. A ., tillader Udvalget sig indstændig at opfordre Medlem
merne til at lade de nævnte Forudsætninger for Ordningen
ske Fyld est, og det saa meget mere, som det vel maa er
indres, at de vundne Fordele kun ere opnaaede ved For
eningens Optræden som saadan, og at det her drejer sig
om Ordningen af et Forhold udadtil, hvor det vil have sin
store Betydning til Hævdelsen af Foreningens fremtidige
Indflydelse at vise et godt Sammenhold, ligesom et godt
Sammenhold i dette Tilfælde ogsaa vilde kunne blive af
gørende for den Styrke og det Held, hvormed Foreningens
Styrelse senere maatte ville søge andre Sager af Interesse
for Foreningen ordnede.“
17. April 1894 udkom Anordningen om hvad der ved