OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

glade Kildegæster blev forslagne fra deres Kurs og

strandede paa Kysten af Hveen eller andet Steds.

Efter at Danmark i Maj 1819 havde faaet sit første

Dampskib, det noksom bekendte „Caledonia“, ind

lemmedes det i Befordringsmidlerne til Dyrehaven;

egentlig gik det i Fart mellem København og Kiel,

men allerede i Sommeren 1819 gjorde det Lystfarter

langs Sjællands Kyst. Næsten hele den øvrige Damp-

skibsflaade, der skabtes i de følgende Aar, „Dania“,

„Frederik den Sjette“, „Prinsesse V ilhelm ine“, satte

samlet Kursen mod Bellevue paa Søndagene i Kilde

tiden. Skibene laa som Regel opankrede uden for

Langelinje og Skovgæsterne maatte fra Toldboden

færges i Joller ud til dem; Kl. 3 stak de til Søs og

hilstes ved Ankomsten til Bellevue af Kanonskud.

Kl. 10 lød Signalskud fra Dampskibet — nu skulde

man hjem. Kongen benyttede til disse Dyrehavsrej

ser sit eget Dampskib „K iel“. Midt i Fyrrerne be

gyndte man at tale og skrive om en Jernbane til

Dyrehaven, men først tyve Aar efter blev den til

Virkelighed.

Selve Skuepladsen for Kildeforlystelserne havde i

Tidens Løb forrykket sig: først ind i det nittende Aar-

hundrede blev Løjerne henlagt til selve Bakken.

Det er vanskeligt at sige bestemt, naar det skete.

I Trediverne begyndte

Dyrehavsbakken

at blive det

gængse Navn, skønt Bakken allerede en Del Aar

tidligere var bleven Dyrehavens egentlige Parnas.

Kildedyrkelsen var nu ganske ophørt. Den havde

for Kirsten Pils Vedkommende næsten altid kun