OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K IL D EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

de berømte „Kaffemøller“, hvormed man lod sig

„male“ ud til Dyrehaven; oprindelig forstod man

dermed de stive Bøndervogne med løse, primitive

Agestole og store Hjul, der med en Lyd, som min

dede om en Kaffemølle, skar dybt gennem det

knasende Sand. Det var anstændigere at køre paa

Holstenskvogn end med disse Bøndervogne. Bøn

derne fra Omegnen, der fra gammel Tid havde Ret

til at drive Kaperkørsel i Kildetiden, holdt især uden

for Østerport, og Befordringen var billig; omkring

1830 kostede det 12 til 20 § Personen — naar der

da ikke var altfor stærk Efterspørgsel, thi saa steg

Taksten til det dobbelte — , medens en Hyrevogn,

naar man tog den i Byen, kom paa 5 til 8 Rdlr.

Skovgæsterne kom lige saa hyppigt gennem Nørre

port som gennem Østerport; Ruten gik da over Nørre

bro og St. Hans Torv, ad Nørre Allé og Lyngbyvej,

og videre ad Bernstorffvejen efter en Frokostrast i

Lundehuskroen; siden blev Ruten ad Farimagsvejen

til Østerbro og Strandvejen almindelig. Ved Nørre

Allé og (senere) ved Farimagsvejen var der Holde

pladser for Bøndervogne ligesom ved Trianglen. Disse

Kildevogne med deres blandede Selskab frembød et

Skue, der nok kunde vække Munterhed; men allige

vel — den Satyrikus, der i Skilderiet (1821) i Smol-

lettsk Stil gjorde sig lystig over de svedende og til

støvede Mennesker, havde dog vist en lidt for frodig

Fantasi: „Den ene har saa lange Ben, at han i sin For

legenhed dermed lader dem hænge ud ad Vognen;

den anden, hvis Sæde er gaaet itu, ligger med Hove-