91 / 269
78
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
ker Hr. Qvasimodos Reise til Dyrehaven i Somme
ren 1835, St. Hans-Nat 1839 i Dyrehaven. Af en
noget anden Art er „Dyrehavns Vejviser for Aaret
1833“, et Slags ræsonnerende Katalog over Herlig
hederne ved Kilden, der minder lidt om Trop; dens
Forfatter er en af Dyrehavens egne, og da det er
hans første „litterære“ Arbejde, beder han om Und
skyldning, hvis Stilen og Udtrykkene skulde være
„noget tvungne“. —
Forestillingen om den aarlig tilbagevendende Kilde-
lystighed i Dyrehaven som en Nationalforlystelse
havde i Tidens Løb fæstnet sig og knæsattes af de
høje Autoriteter, der sørgede for gode Adgangsveje
til Teltpladsen, plantede Træer paa Promenaderne
og i det hele imødekom Publikum; Kildetiden blev
tilmed jævnlig hvert Aar udvidet med en Uge. Smags
dommerne, der havde skumlet over, at Heiberg, den
fine Mand, vilde bringe Dyrehavsgøglet ind paa den
danske Skueplads, blev i mere end een Henseende
gjort til Skamme. Gentofte Hospitals urørlige For
mue, der i alt væsentligt stammede fra Stadepengene,
var ca. 1822 steget til over 13500 Rdlr. Sølv og hen-
imod 5000 Rdlr. Sedler; det var rent Overskud, der
i Tidens Løb var lagt op, efter at de løbende Ud
gifter til Hospitalets Drift var dækket. Et meget
betydeligt Antal Medborgere søgte efterhaanden Er
hverv i Dyrehaven; der udstedtes omkring 1830 aar
lig mellem to og tre Hundrede Bevillinger og Ad
gangssedler, og da mange omfattede hele Grupper af
Personer, var Tallet paa Dyrehavens faste Befolkning