90 / 269
DYREHAV SD IG TN ING
77
lede med Poesien, havde allerede 1809 udsendt en
Digtsamling „Melydria“, der afsluttedes med Dyre
havsspillet „Kildetiden, et Maleri kopieret efter Na
turen“ ; det var nok snarere kopieret efter Oehlen-
schlager. Langt mere originalt var T. C. Bruuns
„K ilde-Reisen“ (1818), et Digt i seks Sange, hvoraf
navnlig anden Sang er forbeholdt en Beskrivelse af
Dyrehavens Herligheder og hist og her indeholder
Smaatræk til Belysning af dens Historie.
Litterater og Journalister forsøgte at udnytte Em
net humoristisk, og deres Pjecer fandt stor Afsæt
ning. Den bekendte Sevel Bloch udgav pseudonymt:
En Udflugt til Dyrehaven, eller (om man vil) Dyre
havens Moerskab 1818; i dens Kølvand fulgte en
Efterligning: Kan du bare dig for at lee? eller
Dyrehavens Lystigheder i 1819. Christlieb Buch
Hallager, ligeledes en i Datiden bekendt Litterat, der
skrev for det bredeste Publikum, har en hel Række
Dyrehavspjecer paa sin Samvittighed, saaledes: Løier
over alle Løier eller Vandring til Dyrehaven . . .
(1817), Dyrehauge-Post (1818), Peter Sandrues sær
egne Betragtninger over Dyrehauge-Forlystelserne
(1819), Allernyeste St. Hans og Fruedags Løier (1820),
Charlottenlunds Skovs Fortrin . . . fremfor . . .
Jægersborg Dyrehauge i Kildetiden (1820). Disse
Folkeboger er nu store Sjældenheder, flere af de
nævnte findes slet ikke paa vore Biblioteker. Andre
Dyrehavsprodukter skyldes den frugtbare Lejligheds
digter og Bogtrykker Jacob Behrend: Dyrehaven i
Sommeren 1834 (med Træsnit), Forhenværende Klok