95 / 269
82
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
det bagover og Knæerne opad, ligesom en Bramin, der
gør Pønitense; den tredje er sjunken saa dybt ned i
Høet, at han, omslyngende sin Dulcinea, ligger mere
end sidder, og vilde være aldeles usynlig, dersom han
ikke af og til dukkede med Hovedet op af Vognen“
etc. Blandt de gængse Bedesteder var i den ældre
Periode, da man kørte og red gennem Gentofte,
især Lundehuset og Fortunen, senere blev det navn
lig Slukefter, hvor man nød det mindeværdige Gam-
meltøl med Pind i. Hvorledes Kuskene paa Hjem
vejen fra Skoven, ofte i en stærkt anløben Tilstand,
kørte omkap, saa at hele Selskabet undertiden endte
i Grøften, er almindelig bekendt.
I det attende Aarhundrede maatte Byens Borgere
betale Afgift for at komme gennem Portene, den
saakaldte Portskilling, og da Portene var lukkede om
Søndagen indtil efter Aftensang, maatte man begynde
sin Skovtur den foregaaende Dags Aften. I Struen-
seetiden stod Stadens Porte dog aabne i næsten et
helt Aar baade Dag og Nat, men straks efter Gehej-
mekabinetsministerens Fald bestemtes det, at de skulde
lukkes om Natten og i Kirketiden, og ingen maatte
opholde sig paa Værtshusene efter Kl. 10 Aften. Mod
Slutningen af Aarhundredet blev Vesterport holdt
aaben ogsaa under Gudstjenesten. Kom Folk sent
hjem fra Kilden, fandt de ofte Portene lukkede; i
1801 stængedes Byens Porte, baade Vinter og Som
mer, ved Midnat, men Vesterport stod som Regel
aaben om Natten, naar Hoffet opholdt sig paa Fre
deriksberg Slot. Hvis de forsinkede Kildegæster for