FrederikVIOgASØrsted

115

Disse Ord kunde jeg passeligen have sat i Spidsen af

denne Afhandling; nu maae de staae i Slutningen:

in necessariis unitas; in dubiis libertas;

in omnibus caritas.

toris habetuv, quem vix quisquam nimiæ erga secus sentientes indul

gentiæ accusabit:

IN N E CE SSAR IIS U N IT A S , IN D U B IIS LIBER TA S, IN OM*

N IBU S C A R IT A S ]

Den paagældende Sætning er efter sagkyndiges Formening ikke sær*

lig karakteristisk for

Augustinus.

Sætningen siges ogsaa at stamme fra

Giacomo Aconcio

(1492—c. 1566), Forfatter bl. a. af

Stratagematum

Satanæ; Siue, Directe et prudenter cum in Doctrina, tum in Disciplina

instituenda, reformanda, aduersusq; Diaboli insidias præmunienda Dei

Ecclesia, Libri I I X

(Basel 1565), tilegnet Dronning Elisabeth. Der og i

den bredkirkelige Retning i England og den synkretistiske i Tyskland

i det 17. Aarhundrede spiller Sætningen en meget betydelig Rolle som

Motto for en Tilnærmelse mellem de forskellige kirkelige Retninger.

Derfra er den gaaet over i den almindelige Bevidsthed og har meget

ofte været citeret. (Ifølge velvillig Meddelelse fra Professor Dr. theol.

Jens Nørregaard)].