FrederikVIOgASØrsted

112

ge Fortolkninger af det apostoliske. Kun har jeg ikke

troet, at deres ved dogmatiske Stridigheder frem?

kaldte nærmere Bestemmelser af det ældre simple

Symbol, i deres hele Udstrækning, ere nødvendige

Bestanddele af den Lære, Præsten har at forkynde.

Hvad Forf. S. 12?13 har foredraget om, at det nicæi?

ske Symbol (det langt udførligere athanasiske forbi?

gaaer han her) ikke er Andet end en forklarende Ud?

vikling af det apostoliske, er i sig selv overmaade

løst. Imidlertid har jeg dog Intet at erindre ved Re?

sultatet. Men saameget man end maatte være over?

beviist om, at den conseqvente Tænkning fører fra

det apostoliske Symbol til det nicæiske og athana?

siske, saa følger deraf dog ingenlunde, at den ud?

trykkelige og positive Erkjendelse af disse Symbo?

lers subtilere Lærdomme er ligesaa væsentlig nødven?

dig for at være en god Christen, som Erkjendelsen

af de umiddelbare bibelske Lærdomme, hvilke det

ældre Symbol indeholder. Hr. Lindberg indrømmer

for Resten selv Forskjellen mellem mere og mindre

vigtige Lærdomme i de symboliske Bøger. Han er?

kjender endog S. 136, at ikke enhver Afvigelse fra

Kirkens Lære nødvendigviis fører Embedsfortabelse

med sig for Præsten, og har paa en Maade, der for?

tjener Opmærksomhed, søgt at trække Grændsen

mellem den Vranglære, der skal have slig Virkning,

og den, der kan egne sig til mildere Behandling. Men,

hvorledes dette kan bestaae med den Forudsætning,

at enhver afvigende Lære er et Brud paa Embeds?

eden, indsees ikke.

Hr. Lindberg søger Side 115—117 at gjendrive,

hvad jeg 12 B. 1 H. S. 266*) har sagt om den Agtelse

for Samvittighedsfriheden — hvilket han i sit Sprog

oversætter ved »hemmelig Begunstigelse af afvigende

*) Foran S. 47.