FrederikVIOgASØrsted

110

Troesbekjendelse«; og dette kan han dog i intet Til#

fælde forekaste mig. Jeg tør altsaa maaskee tillade

mig at fortolke S. 108 noget mildere, end Ordene

kunde synes at betegne. Dog maaskee Hr. Forfatteren

paa Grund af hvad jeg S. 268*) har sagt angaaende

Dogmet om Christi Nedfart til Helvede, vil bebreide

mig en Afvigelse endog fra hiint Symbol. Hans Yt#

tringer S. 107 cfr. S. 114, kunde dertil give nogen An#

ledning. Men jeg har 1. c. kun anført det almindeligt

erkjendte og af Hr. Lindberg ikke modsagte histo#

riske Factum, at Dogmaet om Nedfarten ikke findes

i det oprindelige apostoliske Symbol**). Forholder

dette sig nu saaledes, saa vilde man jo, ved at nægte

det, ikke nægte Noget af det ægte apostoliske Sym#

bols Indhold, saa lidet som den nægter Skriftens gud#

dommelige Myndighed, der erkjender, at en Deel af

lste Johannis Cap. 5, B. 7 og

er uægte***). Jeg har

*) Foran S. 48.

£)et er og aldeles udeladt i det Nicæiske, hvor ellers enhver af det

ældre Symbols Lærdomme ere gjentagne, tildeels med Tillæg

***) Hr.

Lindberg

indrømmer selv S. 118 en uindskrænket Frihed til

historiske Undersøgelser om en Bogs Canonicitet. Men, hvilket var dog

farligst for den christne Kirke, enten om Exegetiken skilte det ved Dog#

met om Helvedstraffes Evighed, eller den historiske Critik ved hele Jo#

hannis Evangelium, hvilket, for ikke faa A ar siden, en anseet tydsk

Theolog forsøgte?

[Det af Ørsted omtalte Værk er sikkert — ifølge velvillig Meddelelse

fra Docent Dr. theol. Holger Mosbech —

Probabiliadeevangelii et episto

■

larumJoannis, Apostoli, indole et origine, eruditorumjudiciis modeste

subjecit Carolus Theoph. Bretschneider

(Leipzig 1820), der efter For#

fatterens eget Udsagn fremkaldte »eine

grosse Aufregung

« blandt Teo#

logerne og paadrog ham Navnet

»derjohannisschånder«,

HorstBret

schneider:

Aus meinem Leben. Selbstbiographie von Karl Gottlieb Bret#

schneider (Gotha 1851) S. 120. Som »

Modgift

« mod Bretschneider’s

»Die religiøse Glaubenslehre nach der Vernunft und der Offenbarung

fur denkende Leser« (Halle 1843) oversatte

udgav

Emil Francke

N . F. S. Grundtvig’s Afhandling »Om den sande Christendom«

i Grundtvig’s og A . G. Rudelbach’s Theologisk Maanedsskrift IV

(Kbhvn. 1826) S. 4 -2 4 , 9 7 - 1 1 8 , 1 9 5 -2 1 6 og V (1826) S. 2 18 -5 7

under Titelen »Vom wahren Christenthum« (Leipzig 1844), anmeldt af