161 / 269
111
iøvrigt aldeles ikke yttret mig mod Dogmets Skrift*
mæssighed eller dets øvrige Værd, jeg har kun, sto*
lende paa alle lærde Forskeres eenstemmige Erkjen*
delse, antaget, at det ikke hørte til de ved det apo*
stoliske Symbolum hævdede christelige Grundlærdom*
me. Det er desuden aldeles forbigaaet i vor autho*
riserede Lærebog. See sammes Side 42*45.
Hvad Hr. Lindberg anfører mod min Fortolkning
af Præsternes Eed, er neppe heller af synderlig Vægt.
Ved hans S. 97 samt 104*106 skal jeg blot bemærke
at det ikke er af Edens eget Indhold, men af indvor*
tes Grunde, Hr. Forfatteren hidleder sin Paastand, at
Præsten, skjøndt han ikke kan være forpligtet til at
foredrage hele Bibelens Indhold, dog skal have en
saadan Forpligtelse med Hensyn til enhver Punkt i
samtlige symboliske Bøger. Han paaberaaber sig nem*
lig, at disse kun meddele Hovedindholdet af de
Christnes Troe, i hvilken Henseende de, der ville
leve som Brødre i Kirken, nødvendigviis maae sam*
stemme. Men, for ikke at gaae videre ind i denne
Materie, maa jeg bemærke, at ogsaa
Alt hvad der i
Kirkens Bekjendelsesbøger er fremstillet som Troes
*
sandhed,
efter min Mening, beholder sin Myndighed
som Norm for Kirkens Lærere, om det end ikke Alt
umiddelbart
skal foredrages i Kirken. Saaledes har
jeg meget bestemt lært, at det nicæislce og saakaldte
athanasiske Symbolum maa tjene til Værn mod vran*
Guerike i Rudelbach’s og H . E. F. Guerike’s Zeitschrift für die ge*
sammte Lutherische Theologie und Kirche V III Kvartalshæfte (Leip*
zig 1844) S. 15 7—58. Bretschneider’s
Probabilia
regnes nu for at haye
indvarslet den johannæiske Kritik.
Forfatteren (f. 11. Februar 1776 — d. 22. Januar 1848), Over*
konsistorialpræsident og Generalsuperintendent i Gotha, udfoldede
en omfattende litterær Virksomhed, baade som Dogmatiker, nytesta*
mentlig Lexikograf, Melanchton*Udgiver og Kritiker. Han stod bl. a. i
Forbindelse med Fr. Münter, fra hvem et Brev, hvori forøvrigt ogsaa
Ørsted omtales, findes trykt i »Aus meinem Leben» S. 253—55.]