158 / 269
103
kjendelse. Jeg skal derfor gjøre Hr. Lindberg op?
mærksom paa tvende af de mangfoldige Anordnin?
ger, der kunne vise ham, at han, medens han gjør sig
Umage for at slutte sig tæt til Lovene, høiligen stø?
der an imod de Forestillinger og den Sprogbrug, som
herske i samme. Han behage at efterlæse Fredericiæ
Stads Privilegier af Ilte Marts 1682 §. 21. Der vil han
finde Følgende: »Religionens fri Udøvelse tillades En?
hver, der er af den christne Troe, skjøndt han ei er
saa lige af den augsborgske Confession.« Ligeledes
eftersee han Søekrigs?Artiklerne af
8
de Jan. 1752.
Der vil han i Art. 532 finde skrevet: »Som Alle in?
den Skibsborde bekjende sig til den christne Troe«
o. s. v., og dog Art. 535 læse de Ord: »som der inden
Skibsborde findes de, der ere af en anden Troesbe?
kjendelse, end den i Kongens Riger og Lande almin?
deligt vedtagne.« Dette kan vel være nok for at over?
bevise Hr. Lindberg om, at det ikke er Lovens
Sprog, han taler, naar han nægter alle dem Christen?
navn i Danmark, der ikke i Eet og Alt hylde den
augsborgske Confession.*) Der ere endnu mange flere
Bemærkninger, som paatrænge sig ved hiin Forestil?
lingsmaade, men jeg skal saa meget mindre indlade
mig derpaa, som det blev vanskeligt, derved at und?
gaae en Bitterhed, som jeg ikke ønsker at have lagt
i denne Afhandling, der har en saa modsat Tendents.
Det er iøvrigt ikke min egen Sag, jeg taler, naar
jeg protesterer imod hiin Talebrug. Hr.
Lindberg
skal ikke opvise en eneste Sætning i min Afhand?
ling, der afviger fra Det, som i Kirkens symboliske
Bøger er opstillet som Troessandhed. Deraf, at jeg
ikke har betragtet enhver der forekommende Sæt?
*) Hr. L. taler ellers ikke overalt dette Sprog; see, f. Ex., Fortalen;
men jeg har her Hensyn til den Talebrug, der ligger til Grund for den
haarde Dom, han har fældet over mig.