FrederikVIOgASØrsted

103

merede meddeelte, og som siden stedse mere og

mere har udviklet sig

vor Lovgivning*). Nu vilde

*) See, t. Ex., Reskr. 7de Septbr. 1736, Bevilling 31te Jan. 1772,

Reskr. 18de Jan. 1788, 1ste Mai 1789 og 16de Decbr. 179 1. Det var

i samme Aand, at der, i Anledning af Reformationsfesten 1817, blev

givet nogle lærde reformeerte Geistlige i Udlandet Æresdiplomer som

Doctores theologiæ

ved Universiteterne i Kjøbenhavn og Kiel, »som

et passende Beviis paa

concordiå tcclesiårum

.«

[Reskr. 7.

September

1736

til de deputerede for de Reformeredes Væ«

sen ang., i hvad Religion Børn af en Luthersk og en Reformered maa

opdrages,

Bevilling

.Januar

1772

om, at fornævnte Reskript maa for

Fremtiden staa i sin fulde Kraft.

Reskript af

.Januar

1788

til Biskop«

pen over Sjællands Stift ang., hvorledes Lutheranere maa af reformerede

Præster, et vice versa, paa de vestindiske Eilande med Sakramentet be=

tjenes.

Reskript

.Maj

1789

til samme Biskop ang., at den reformerte

Menigheds Præster i København maa for Fremtiden forrette Brudeviel«

ser hos de Fruentimre af deres Menighed, som indgaa ved Giftermaal

i andre Menigheder.

Reskript

. December

1791

til samme Biskop

ang. fremmede Religionsbekendere paa de vestindiske Øer, af hvilke

Præster Ministerialforretninger hos dem holdes, og i hvilken Kirkes Lær«

domme deres Børn maa opdrages (

. Fogtmans

Reskriptsamling)].

[I Henhold til kgl. Anordning af 9. A pril 1817, se Collegial=Tidende

for Danmark X X (18 17) S. 3 2 1 -2 7 , jfr. X IX (1816) S. 6 6 1 -6 2 , jfr.

Alexander Rasmussen

Reformationsjubilæet 1817 S. 2 1—26 og S. 102,

resolverede Kongen, efter derom nedlagt Forestilling fra Direktionen for

Universitetet og de lærde Skoler af 18. September 1817, under 19. s. M.,

at fire reformerte Teologer,

J. J. Hess, S. Barrington, F. Ehrenberg

J.Monod

maatte modtage den teologiske Doktorgrad

honoris causa

ved

Københavns

Universitet, jfr.

Acta solennia

(Kbhvn. 1817) S. 9 og S.

56—57. Om

JohannJakobHess,

Antistes i Zürich, (f. 21. Oktober 1741

— d. 29. Maj 1828), baade som praktisk Kirkemand og teologisk For«

fatter en Forgrundsskikkelse i Schweiz, se G.

v. Wyss

i Allgemeine

deutsche Biographie X II (1880) S. 284—89 og det der citerede. Det

var Hess’ tit oplagte og oversatte »Lebensgeschichte Jesu«, i hvilket

Struensee søgte Trøst i Fængslet, jfr.

Balthasar Miinter:

Bekehrungs«

geschichte des vormaligen Grafen und königl. Dänischen Geheimen Ca«

binetsministers, Johann Friedrich Struensee (3. Udg. Kbhvn. og Leipzig

1773) S. 57, 79, 83, 133, 289 og 299. Om

ShuteBarrington

(f. 26. Maj

1734 — d. 25. Marts 1826) — i de ovenanførte officielle danske Akt«

stykker angives hans Fornavn som

»Samuel«-)

—

, Biskop efterhaanden

i Llandaff, Salisbury og Durham, se

A. H. Grant

i Leslie Stephen:

Dictionary of national biography III (London 1885) S. 294. Om

Friede

richEhrenberg

(f. 6. December 1776 — d. 9. December 1852), Ho^« og

Domprædikant i Berlin, Forfatter af talrige Opbyggelsesskrifter, se

Wa-

genmann

i Allgemeine deutsche Biographie V (1877) S. 7 1 1 .

OmJean