152 / 269
102
sat mig denne af en anden Lovkyndig opstillede
Synsmaade. Kun har jeg paastaaet, og, om jeg ikke
feiler, beviist, at Nutiden ikke, i Fortolkningen og
Anvendelsen af disse uforandrede Love, er bunden
ved Datidens dogmatiske Begreber, forsaavidt de
ikke bestemt ere udtalte i Kirkens Bekjendelsesbø*
ger. Jeg bærer saaledes ingen Tvivl om, at den Re*
ligionslærer er i Brøde, der om Nadverens Sacra*
mente fører en Lære, som ei kan bestaae med den
augsburgske Confessions Art. 10. Men jeg kan ingens
lunde antage, at man nu er pligtig at fortolke denne
med mild Varsomhed skrevne Artikel i den haarde
Sectaand, der viiste sig kort efter Reformationen,
og som, mærkeligt nok, især raste imod selve Con«
fessionens fromme og vise Forfatter og dennes Dis
sciple, hvilke man, under Sectnavnet Philipister, fors
kjættrede som Kryptocalvinister. A t denne Aand ikke
endnu var svunden paa den Tid, Christian den Fems
tes Lov blev skreven, derom vidner Biskop Baggers
bekjendte Erklæring imod de Reformeertes
Optas
gelse her i Riget*), men at denne Mands private Mes
ninger, uagtet hans Deeltagelse i vore Kirkeloves
Udarbeidelse, ingen forbindende Kraft kunne have
ved disses Anvendelse, er saa meget mere klart, som
de staae i den meest skjærende Modsigelse med
den mildere Tænkemaade, som allerede Aaret efter
(1685) viste sig ved Privilegier, der bleve de Refors
*) Bemeldte Erklæring findes aftrykt i M inerva for August 1790, S.
18 6 -2 0 1.
[Minerva, et Maanedsskrivt, Julii, August og September 1790 S. 146
—201: Biskop over Siellands Stift Doctor
Hans Baggers
allerunderda«
nigste, Erklæring indsendt til Hs. Kongl. Majestæt Kong Christian den
Femte, angaaende de ud af Frankerig fordrevne Hugonotter, som be*
gierte, at dennem maatte tillades, at sætte sig ned i Danmark, oprette
sammesteds Manufacturer, og nyde deres frie Religions Exercitium].