128 / 274
fremdraget overordentlig meget til Belysning af Kapellets ydre
Historie og Personalhistorie — et Tværsnit heraf er meddelt foran
— og i Sammenligning hermed er det ikke overvældende, hvad
der er bevaret vedrørende Instrumentalhistorien; det er kun
for det sidste halvandet Aarhundredes Vedkommende, man har
et virkeligt Overblik over den, og det er Musikhistorikeren Godtfred
Skjerne, der særlig har interesseret sig for at skabe Klarhed i
denne Sag.
Det Spørgsmaal, der navnlig har Interesse, er jo i første Række,
hvor mange helt gamle Instrumenter, der er bevaret og i Anven
delse i Kapellet den Dag i Dag, og det er let og hurtigt besvaret,
for det er kun forholdsvis faa. Det er ganske vist en kendt Sag,
at medens Blæseinstrumenter forringes under Brugen og efter-
haanden slides op, er det stik modsatte Tilfældet for Strygeinstru
menternes Vedkommende: Tiden og Spillet forædler deres Tone
og gør dem, naar det er Mesterinstrumenter, det drejer sig om,
til musikalske Klenodier. Naar der er Tale om saa store Tids
afstande som i det kgl. Kapels Historie, er det imidlertid uund-
gaaeligt, at Tiden og Udviklingen ogsaa for Strygeinstrumenternes
Vedkommende gør sig gældende, og af disse Instrumenter er der
derfor i Kapellet kun nogle Stykker tilbage fra gammel Tid, men
mellem dem befinder sig til Gengæld virkelige Kostbarheder.
Størst af dem alle er den Stradivarius, Kapellet har ejet i et
Aarhundrede. Den kom i sin Tid til Danmark i den spanske Ge
sandt Joldis Eje, og efter hans Død købtes den paa Auktionen
over hans Efterladenskaber af Musikentusiasten, Medstifteren af
Musikkonservatoriet, Guldsmed P. W. Moldenhawer, der senere
skænkede den til det kongelige Kapel. Instrumentet, der hidrører
fra Mesterens hedste Periode, men hvis »Udforing«, der har været
ændret ved, har siden den kom til Kapellet været til Raadighed
for den til enhver Tid fungerende 1. Koncertmester. Den spilledes
saaledes i sin Tid af Vald. Tofte, der satte den overordentlig
højt og er senere gaaet i Arv til hans Efterfølgere. De to Aar-
hundreder har, selv om den fremdeles maa betragtes som en stor
Skat, i visse Henseender sat deres Spor paa den, men den an
vendes stadig af 1. Koncertmester, for Tiden Peder Lynged, og
bidrager saaledes fremdeles til Kapellets ædle Strygeklang.
125