129 / 274
De fleste af det kongelige Kapels gamle Strygeinstrumenter bæ
rer i Nakken et Brændmærke, et kronet C 7, der kendetegner dem
som Statsejendom og som paatryktes dem i Christian den Syven
des og, i et enkelt Tilfælde i Frederik den Sjettes, Regeringstid.
Af disse saakaldte C 7-Instrumenter, af hvilke flere meget vel kan
være og sikkert ogsaa er langt ældre i Tjenesten end fra den
nævnte Periode, findes nu ialt
8
tilbage, deriblandt de fire Kontra
basser, der staar og strækker Hals midt i Orkestergraven. Den
ældste af dem, den saakaldte »sorte Bas«, er fra Begyndelsen af
1600-Tallet og synes at være af italiensk Oprindelse. To af de
andre Kontrabasser menes at være gamle Tyrolere, og den fjerde
er sandsynligvis tysk. Gamle er de i hvert Fald, og meget har
disse ærværdige Instrumenter oplevet i Tjenesten, dels i Teatrets
Orkestergrav, dels ved Hoffet.
Ogsaa Første-Bratschisten spiller et fornemt C 7 Instrument,
en Jac. Meinertzen, der er bygget i 1698 og som er meget gammel
i Tjenesten. Og saa er det for intet at regne i Forhold til det
Instrument, Koncertmesteren paa Violoncellerne har mellem Hæn
derne. Det er en Violoncel, bygget af den berømte Nic. Amati
1634. Har dette Instrument end været underkastet mindre Repara
tioner og Forandringer i Aarene, der er gaaet, saa er den dog saa
typisk en Repræsentant for sin Mesters Kunst, at ogsaa den maa
regnes for et virkeligt Klenodie; dens store og prægtige Tone har
Teatrets Publikum ofte Lejlighed til at fryde sig over, naar der
i Musikken forekommer Solo-Passager i Violoncellerne. Blandt
de øvrige gamle Strygeinstrumenter, der endnu er i Anvendelse,
kan især nævnes en Mesterviolin af Lupot, »den franske Stradi
varius«, som han kaldtes; den er bygget omkring forrige Aarhun-
dredskifte, hjembragtes i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede af
Schall, og er nu til Raadighed for 2. Koncertmesteren.
Endnu for en Menneskealder siden havde det kongelige Kapel
adskilligt flere Strygeinstrumenter fra gammel Tid i Brug end
nu, men de er efterhaanden udskiftet, fordi det om Flertallet af
dem gjaldt, at deres Tone var for spinkel, saa den samlede Stryge
klang ikke længere slog til. De er da lidt efter lidt erstattet af
andre, i overvejende Grad Instrumenter, bygget af forskellige
Medlemmer af det gamle danske Violinbygger-Dynasti Hjorth;
126