DetKongeligeTeater

af Opførelsen kom til at foregaa ved synlig eller hørlig Direktion;

det sidste var navnlig Tilfældet i Frankrig, hvor det ikke var ual

mindeligt, at Kapelmesteren med en lang Stav hankede Takten

i Gulvet.

Naar Reformen paa Direktionens Omraade herhjemme var saa

længe om at trænge igennem, skyldtes det, at de siddende Kapel

mestre saa stærkt holdt paa Kapelmester-Klaveret. Først da Schall

i 1818 var blevet »Musikdirektør«, kom den egentlige Taktstok i

Brug i det kongelige Kapel, medens samtidig Qrkesterklaveret

lidt efter lidt forsvandt; den nye Tryllestav, som Kapelmesteren

svingede over Orkesteret, var en af de første Gange i Anvendelse

ved den berømte Koncert paa Teateret i 1820, da Weber optraadte

her som Pianist og Schall med Kapellet holdt hans Jægerbrud-

Ouverture over Daaben. Siden har jo Taktstokken bevaret sin

Magtstilling, og Forandringer ved den har indskrænket sig til rent

størrelsesmæssige: fra den ældre, trommestik-agtige til den meget

lange og tynde, der nu har været brugt gennem Aartier. Klaveret

ved Dirigent-Pulten er i vor Tid en sjælden Foreteelse, men det

kan dog hænde, at det dukker op, som et sidste Minde om længst

forsvundne Dage. Det sker bl. a. i visse Mozart-Operaer, i hvilke

Kapelmesteren som Regel selv fra Klaveret udfører de respektive

Recitativer.

Gennem mange Aar havde Kapellet kun een Leder, Kapelmeste

ren, der var øverste musikalske Chef. Men da han ikke kunde

overkomme alt — i gamle Dage mødte Kapellet hver eneste Aften

for at udføre Mellemaktsmusikken — traadte andre Dirigenter,

under skiftende Titler, til og dirigerede Orkestret ved Skuespil

og Balletopførelser. Ved Johan Svendsens Tiltrædelse, der varslede

en ny Tid i mange Henseender, blev to saadanne Stillinger slaaet

sammen til en Post som Musikdirigent; den besattes med Frede

rik Rung, der senere blev 2. Kapelmester og var Johan Svendsens

højre Haand. En Aarrække havde Teatret to Kapelmestre, til

Georg Høeberg i 1913 blev Enekapelmester — dog med en Kapel

mester for Skuespil og Ballet ved sin Side — og siden Tiden om

kring hans Tilbagetræden har Teatret atter haft to Kapelmestre:

Egisto Tango og Hye-Knudsen, der i den daglige Tjeneste ved

Teatret er ligestillede.

128