294 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
283
Slagtningen. A t Døden er det, der giver Soningen Kraft, og
at Slagtning og Blodsprængning ere de to Sider af samme Sag,
har da ogsaa her den apostolske Underskrift.
I Christi Offerdød samler n. T. til Enhed (jf. nærmere
Delitzsch, 743 f.) baade de enkelte Dele af Offerhandlingen som
Slagtning, Blodsprængning og Offerbranden til velbehagelig
Duft (Ef. 5, 2), og de forskjellige Offerarter: Synd- og Skyld
ofre, Brænd- og Takofre, baade de daglige Ofre og de store
tilgrundliggende: Pagtsofret med dets Indledning i Paaskeofret
og bestandig relative Fornyelse paa Forsoningsdagen, ja endog
Offer og Præst blive ét. Dette forklares ved, at Christus paa
én Gang har opfyldt Ofrets Idé i og for sig: den udelte Hen
givelse til Gud, og ydet den Soning, Ofret under Syndighedens
Vilkaar er knyttet til; eller: han har gjort hele sin Hellighed til
Middel for sit Kald, at overtage det Krav, Guds Retfærdighed
maatte stille til den frafaldne Slægt,
éavxov
nQoorjveyy.sva^mf-iov
xw &
soj
(Hebr. 9, 14). Deived have de menneskelige Ofre paa
•én Gang faaet Fundament og deres højeste Fuldkommenhed;
Sonofre kan Mennesket ikke bringe, men de fuldendte Offer
gaver paa Grundlag af Christi Virksomhed og Aand. Saaledes
fortsættes i Salmisters og Profeters Spor af Christus selv, f. Ex.
Mt. 9, 13 (Hoseas’ Ord) og Samtalen med den skriftkloge Mk.
12, 33 f. Apostlene overgaa Profeterne ved at kunne lægge
Christi Soning til Grund, f. Ex. Rom. 12, 1 jf. 3, 25; Hebr. 13,
15 f. jf. 13, 10 ff.; Apok. 6, 9
(eocpcty/utvcov
Maximum af Offer
sind) jf. 5, 6. 9. eller som det hedder 1 Pet. 2, 5: E t helligt
Præsteskab til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige ior
Gud ved Jesus Christus.