289 / 390
278
L. Glahn.
lige. Derimod er f. Ex. Talen om Christus som Hyrde kun et
Billede, der nok dannes af gammeltestamentlige Idéassociationer,
men ikke vedkommer den religiøse Sammenhæng; her er For
men ens, Indholdet forskjelligt. — Endnu mindre end, at Ofret
kun skulde være et billedligt Udtryk, kan man gaa ind paa den
Betragtning, at Apostlene bruge det som typisk, men kun af
Akkomodation overfor Jøderne, fordi man derved vandt et Syns
punkt for Christi Død, som gjorde den mindre anstødelig.
Denne Bagtanke er uethisk og kan ikke paavises, men de følge
ligefrem Christi Belæring.
Af den typiske Sammenhæng og n. T.s historiske Frem
komst i det jødiske Folk følger, at det er rigtigt at gaa ud fra
g. T.s Tale om Ofret og overføre det derved vundne Begreb
paa n. T .1). Saaledes Hofmann og Ritschl. Men der kan i
n. T.s Offerbegreb være føjet noget nyt til, som maa kjendes
udfra n. T. selv. Omvendt er det, naar der spørges, ikke om
almindelig archæologiske og symbolske, men om profetiske Ting,
endnu mere nødvendigt til de skyggeagtige Forbilleders For-
staaelse at gaa ud fra Profetiens Opfyldelse. Saaledes især den
ældre Theologi og f. Ex. Philippi og Frank (System der christ
lichen Wahrheit 1880, II 190). Men her er saa Mulighed for,
at det gammeltestamentlige Offer ikke rummer hele det nytesta
mentlige Soningsbegreb. Hvert Testamente maa først og frem
mest undersøges for sig selv; derfor maa Symboliken ved g. T.s
Kultus kjendes, før man spørger om det typiske i denne, og
derfor maa n. T.s Lære om Christi Døds Betydning stilles fast,
før man bruger det gammeltestamentlige Ofiferbegreb. Saaledes
Cave, jf. Ebrard (19—22), ogsaa Schultz (54).
Hvad det g. T.s Offer er, er ogsaa det nytestamentlige,
men ikke nødvendigvis omvendt. Dette har den Betydning, at
Læren om Christi Død muligvis bliver uberørt af de forskjellige
) »The institutions o f the O ld Testament a re , to a large extent, a dic
tionary in w hich I learn the true sense o f the language o f the New«, Dale (hos
Cave 305).