288 / 390
som Offerdyret
vlo
.% e^oyjjv,
og især Paaskelammets, hvis Blod
i Æ gypten var Midlet til at skaane Folket, Indledningen til, at
det derefter helt udskiltes fra Æ gypten og udfriedes af Træl
dommen. Fo r Johannes, der forstod Tidernes Tegn, var det
som Israelit saa meget mere nærliggende, som Paasken snart
forestod (2, 13) og tillige Flokke af Lam derfor dreves til Jerusalem.
Udfra Paaskelammets Charakter er der ingen Grund til Be
tænkelighed; det var et Offer (jf. bl. a. i-qt Ex. 12, 27 og
rn h ? Ex. 12, 25) og paa én Gang det vigtigste Takoffer og
det tilgrundliggende Sonoffer, for saa vidt hørende til Patriarch-
I
tidens mere sammenfattede O fre; jf. nærmere f. Ex. Hengsten-
berg 24 f., Philippi 325 og 328, ogsaa Riehms Lehrbegriff des
Hebraerbriefes 634; den dobbelte Charakter fremgaar af Ritus
selv. »Guds« Lam, o: det af Gud udséte og givne Lam, fører
endelig til ogsaa at optage et Hensyn til Gen. 22, 8.
Selv om man nu baade ved Es. 53 og Joh.
1,
29 vilde
lade det staa hen, om Ofret og den syndfries stedfortrædende
Lidelse ere forenede, mødes dog de to Linjer paa den gamle
Pagts Grænse i Jesu Ord ved den sidste Paaske Mt. 26, 28, og
denne F o r s t a a e l s e a f O f f e r b l o d e t s G a a d e ( r n r 3 ■’dnT),—
hvorledes Kultus’Materialisme kunde forenes med Jehovas Aande-
lighed, — er derefter hos Apostlene Baggrunden for deres Tale
om Jesu Blods frelsende Betydning. Dette skal omtales noget
nærmere; men forinden maa undersøges, om det er muligt, at
Offersoningen i de to Pagter ikke beror paa samme Grundtanke.
Under Forudsætning af, at n. T. og g. T. angaa én og
samme Aabenbaringsudvikling, ere de gammeltestamentlige In
stitutioner typiske
o:
ordnede af Gud med deres Fuldendelse
for Øje. En Type er en Profeti, men i Ting, den er et Sym
bol, men gaar paa Fremtiden, den indeholder en billedlig Tale,
men om selve Aabenbaringssammenhængen. Type og Antitype
ere samme Sandhed under forskjellig Form. Til det for Theo-
kratiet nødvendige Midlervæsen mellem Gud og Israel hørte
Ofret som det af Gud bestemte Grundlag for Præstens Virksom
hed, og vi ere derfor med Offerbegrebet inde paa det væsent
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
277