2 8
o
L. Glahn.
»Pagten« eller »den nye Pagt« (Lukas, Paulus) var en let for-
staaelig Hentydning til Jer. 31, 31 ff. (og lignende Steder), der
viser tilbage til Pagten ved Sinai, Ex. 24, 8. Dennes nære
Sammenhøren med Udfrielsen af Æ gypten og Forskaanelsen
ved Paaskelammets Blod bestyrker den Forbindelse mellem dette
og Jesu B lod, som her selve Tidspunktet ved Paaskemaaltidet
vidner om. Ogsaa Es. 53 kan mærkes i Jesu Ord om de
»mange« og »Syndernes Forladelse« (V. u f. hos Es.). Kort
efter nævner Jesus jo ogsaa nogle Ord derfra (Lk. 22, 37 jf.
E s* 53, 12), og Skriftens hele Fylde om den uskyldiges Lidelse
var optagen 1 hans Sjæl, som de udførlige Beretninger om Sam
talerne fra den Aften vise (Mt. 26, 24, 54. 56. 31, jf. 27, 46;
Joh. 13, 18. 15, 25; jf. 17, 19
e/aavTov,
et Offerudtryk).
Apostlenes Sans for Betydningen af Christi Død aabnes først
ret ved hans Opstandelse og følgende Belæring, allerede Lk. 24,
4 4 — 4 6 O
no
v6fj(p Mowoéw s),
j f . V .
25—27
(¿qI-u/lmvoq a n 6
Mmvaéws).
De nu omtalte typiske Forbilleder vende de atter
og atter tilbage til. »Die Betrachtung des Todes Christi als
Opfer, welche der Herr selbst ausgesprochen hat, wird nun, mit
Ausnahme von Jakobus und Judas, durch alle Schriftsteller des
Neuen Testaments fortgesetzt, zwar mit mancherlei Modifica-
tionen und in abgestufter Deutlichkeit, allein doch in so wesent
licher Ueberemstimmung, dasz die Untersuchung dieses Gedan
kenstoffes nicht nach der Rücksicht auf die Einzelnen gesplittert
werden darf«, siger Ritschl, der S.
1 5 7 - 8 4
fremstiller n. T.s
Tale om Christi Død som den nye Pagts Offer og de speci
elle Udgangspunkter i Pagtsofret, Syndofret - særlig Forsonings
dagens — og Paaskeofret.
Ogsaa Udtrykket »Christi Blod« staar uden Tvivl i For
bindelse med Jesu Ord fra Aftenen før hans Korsfæstelse. Denne
Dødsmaade kunde ikke give Anledning til at fremhæve B lodet;
men udfra Offertanken er det aldeles ligefremt; jf. Ritschl 162
f., Cremer 77, Meyer til Mt. 26, 28, og andre. Weisz, der i det
hele mere gaar ud fra Es. 53, hvori han ikke finder Hentydning
til Ofret, mener, at Blodet i anførte Udtryk kun skal betegne