Previous Page  291 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 291 / 390 Next Page
Page Background

2 8

o

L. Glahn.

»Pagten« eller »den nye Pagt« (Lukas, Paulus) var en let for-

staaelig Hentydning til Jer. 31, 31 ff. (og lignende Steder), der

viser tilbage til Pagten ved Sinai, Ex. 24, 8. Dennes nære

Sammenhøren med Udfrielsen af Æ gypten og Forskaanelsen

ved Paaskelammets Blod bestyrker den Forbindelse mellem dette

og Jesu B lod, som her selve Tidspunktet ved Paaskemaaltidet

vidner om. Ogsaa Es. 53 kan mærkes i Jesu Ord om de

»mange« og »Syndernes Forladelse« (V. u f. hos Es.). Kort

efter nævner Jesus jo ogsaa nogle Ord derfra (Lk. 22, 37 jf.

E s* 53, 12), og Skriftens hele Fylde om den uskyldiges Lidelse

var optagen 1 hans Sjæl, som de udførlige Beretninger om Sam­

talerne fra den Aften vise (Mt. 26, 24, 54. 56. 31, jf. 27, 46;

Joh. 13, 18. 15, 25; jf. 17, 19

e/aavTov,

et Offerudtryk).

Apostlenes Sans for Betydningen af Christi Død aabnes først

ret ved hans Opstandelse og følgende Belæring, allerede Lk. 24,

4 4 — 4 6 O

no

v6fj(p Mowoéw s),

j f . V .

25—27

(¿qI-u/lmvoq a n 6

Mmvaéws).

De nu omtalte typiske Forbilleder vende de atter

og atter tilbage til. »Die Betrachtung des Todes Christi als

Opfer, welche der Herr selbst ausgesprochen hat, wird nun, mit

Ausnahme von Jakobus und Judas, durch alle Schriftsteller des

Neuen Testaments fortgesetzt, zwar mit mancherlei Modifica-

tionen und in abgestufter Deutlichkeit, allein doch in so wesent­

licher Ueberemstimmung, dasz die Untersuchung dieses Gedan­

kenstoffes nicht nach der Rücksicht auf die Einzelnen gesplittert

werden darf«, siger Ritschl, der S.

1 5 7 - 8 4

fremstiller n. T.s

Tale om Christi Død som den nye Pagts Offer og de speci­

elle Udgangspunkter i Pagtsofret, Syndofret - særlig Forsonings­

dagens — og Paaskeofret.

Ogsaa Udtrykket »Christi Blod« staar uden Tvivl i For­

bindelse med Jesu Ord fra Aftenen før hans Korsfæstelse. Denne

Dødsmaade kunde ikke give Anledning til at fremhæve B lodet;

men udfra Offertanken er det aldeles ligefremt; jf. Ritschl 162

f., Cremer 77, Meyer til Mt. 26, 28, og andre. Weisz, der i det

hele mere gaar ud fra Es. 53, hvori han ikke finder Hentydning

til Ofret, mener, at Blodet i anførte Udtryk kun skal betegne