290 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus,
Opfattelser af g. T.s Offersoning. Man kunde tænke sig paa
én Gang en poena vicaria i n. T. og et stedfortrædende Livs
Renhed i g. T. Type og Antitype ere to koncentriske K redse;
Centrum blev da her Stedfortrædelsen. Men det var ogsaa
muligt, at stedfortrædende Lidelse og Straf var det fælles Cen
trum, og at Forskjellen bestod i Kvalitet og Virkning.
Saaledes forholder det sig i Realiteten.
Christi Offer
samler sig i hans Død, og denne er, hvad her ikke nærmere
skal bevises, Syndens uundgaaelige Straf, der rammer den synd
fri, hvis Lydighed er at have gjennemført og endnu i Døden
fuldende et gudindviet, helligt Liv for at kunne dø i Synderes
Sted. Christus blev Menneske for at d ø ; hans pletfri og lyde
løse Liv var Betingelse for, at han kunde være Ofret i den
Forstand. Fordi n. T. forstaar Christi Død som den frivillig
paatagne, stedfortrædende Straf, er Es. 53 stadig det gammel
testamentlige Forbillede. Dette Indhold fremstilles i Ofrets
Form. og naar n. T. her bl. a. saa ofte taler om Christi Blod,
vil det sige, at det i O f r e t s B l o d finder T y p e n p a a C h r i s t i
s t e d f o r t r æ d e n d e D ø d , hvilken det som sagt forstaar som
Straf. Det er altsaa n. T.s Mening, at det kommer an paa
Ofrets Død, og at ogsaa det gammeltestamentlige Offer lider en
poena vicaria, der er Skyggen af den forestaaende virkelige.
At dette baade er holdbart overfor Indvendingerne og i sig
selv det rimeligste, har hele den foregaaende Undersøgelse haft
til Hensigt at vise. Gaar man ikke ind paa Straftheorien ved
g. T.s Offer, maa man enten opgive den i n. T. (hvor da Hof
manns og Ritschls Omforklaringer ere advarende Spor) eller
opgive den typiske Forbindelse i den Forstand, hvori den læres
af Apostlene og Christus.
En Redegjørelse for alle de Steder, hvor n. T. taler i
Offersproget om Soningen, vilde føre for vidt. De have deres
Rod i Christi Ord ved Paaskemaaltidet i den gamle Pagts sidste
Time. De forskjellige Beretninger ere i supplerende Overens
stemmelse. Mt. 26, 28 lyde Ordene saaledes: »Dette er mit
Pagtens Blod, som udgydes for mange til Synders Forladelse«.