S_POLITIKEN_MINDENUMER

. Oktbr.

POT^JTTKW N

S 3

„Grønningen^ Udstillingsbygrninjr.

(Bygningen var tegnet af den senere Professor i Arkitektur, C a r l P et er s en^

stens Frigørelse fra det gamle Aka

demi.

Vi skal ikke i denne korte Oversigt

komme ind paa en nærmere Omtale af

de enkelte „Retninger“ og Kunstner

samfund. Vi behøver blot lige i For-

bigaaende at sige „Fynboerne“, saa

véd

Læserne Besked.

Det var navnlig Malerkunstens

Jdvikling, som en større Offentlighed

fulgte med Interesse, Skulpturen hav

de heller ikke i disse første Kampens

Aar særlig fremragende Dyrkere her

hjemme. Først lidt senere fremtraadte

de Kunstnere, som vi nu regner for

vore bedste:

Kai Nielsen, Utzon Frank,

Johannes Bjerg, Jean Gauguin, Svend

Rathsack

o. fL

Arkitekturen gennemgik i de sam

me Aar en tilsvarende Forandring og

Udvikling, fra

Meldahls

overfladiske

Stilkopiering over den mere fortrolige

Fordybelse i den ældre Kunst, der re-,

præsenteres af Navne som

Herholdt,

Stock, Hans I. Holm,

senere

Martin

Nyrop, A. Glemmensen

o. fl. til den

senere Tids Tilbagevenden til Klassi

cismen og Simplificeringen:

Carl Pe

tersen, Ivar Bentsen

og hele den yngre

og yngste Slægt.

Kunsthaandværket bør maaske og-

saa nævnes i denne Forbindelse. Det

var ikke mindst Udstillingen 1888, der

gav Stødet til, at man paa Kunst-

haandværkets

og Kunstindustriens

Omraader tog fat med friske Kræfter.

Den Gang var det navnlig Porcelænet

og den øvrige Keramik, der hævdede

vort Ry. Senere kom jo baade vort

Møbelhaandværk,

Boghaandværket,

Metalarbejderne, særlig Sølvsmederiet,

Væveriet og det kvindelige Haandar-

bejde med i Kapløbet, og paa disse

som paa flere andre Omraader inden

for den anvendte Kunst arbejdes der

af de enkelte Fag med lyer og Dygtig-

{

hed paa en Højnelse, der søger at ud

nytte de Fremskridt, Tiden har med

ført, uden at slaa af paa de kunstne

riske Krav,

G. N.

F r a L a t e r n a m a g i c a

t i l F i l m .

For fyrretyve Aar siden var Film et

ukendt Begreb. Men den første Idé til den

laa gemt i et Stykke Legetøj af Form som

en Rotunda med smalle, udskaarne Vin

duer. Gennem dem saå man, naar Rotun

den snurrede rundt, Figurer, aom til

syneladende bevægede sig.

Baade i Hjemmet og i det offentlige Livs

Underholdning havde man Laterna ma-

gica’er, fra hvilke Billeder paa indskudte

Glasplader kastedes over paa et hvidt Lær

red. Efter Laterna magica’en fulgte Lys

billeder paa Grundlag af et lignende Pri

cipi og saadanne Lysbilleder vistes af Di

rektør

Constantin Philipsen

for vistnok

nogle og tredive Aar siden. Længst afdøde

Skuespiller

Faber-Daugaard

holdt Fore

drag til Billederne, og Forevisningen led

sagedes af Musik med indlagt Orgelspil.

Ad den Vej gjorde man første Gang gen

nem Billeder Bekendtskab med de store

Passionsskuespil.

Saa kom i Halvfemserne de levende

Billeder, Filmen, introduceret af Constan

tin Philipsen i et lille Teater paa Frede

riksberg og af nu afdøde Billedhugger og

Maler

Vilhelm Pacht

i en Bygning, der

laa, hvor nu Muslingeskallen foran Raad-

huset befinder sig. Det var mest tilfældige

Naturoptagelser; med Filmen som, om vi

saa maa sige, dramatisk Underholdning

gjorde man Bekendtskab i

Kosmorama

paa

Østergade, der bl. a. importerede franske

Film. Og her debuterede i en dansk Film,

Afgrunden

Urban Gad

Asta Nielsen

som

den stumme Scenes Tempelpræstinde.

Et af de første Billedteatre var ogsaa

det, som Hr.

Odewahn

ledede paa Ama

gertorv

samme Bygning, hvor Den kgl.

Porcelænsfabrik bar sit Udsalg. Men dette

Teater havde kun en kortvarig Tilværelse

Saa var det, at

Ole Olsen,

den senere

Generaldirektør, begyndte at optage de Bil

leder, i hvilke Spiren laa til Nordisk Filme

Co., og som inspireredes blandt andet af

Journalist

Arnold Richard Nielsen.

Den

Film, der vakte mest .Opsigt, var „Løve

jagten paa Elleøre“ i Roskilde Fjord. Et

Par Menageri-Løvers Ageren i Filmen

vakte Albertis Unaade og kostede Ole Olsen

den Bevilling, han havde sammen med en

tidligere Tryllekunstner,

le Tort■

Men efter

den primitive Begyndelse fulgte de store

Optagelser paa Mosedc.lsvej i Valby, og

her tjente

Psilander

sine Sporer. Her fyl

kedes efterhaanden en Hærskare af In

struktører, hvoriblandt

Martinius Nielsen

Holger-Madsen,

indtil Krigsaarene,

Valutavanskelighederne og meget andet

midlertidig slog det stort anlagte Fore

tagende ned.

Forinden dette skete, havde Constantin

Philipsen omdannet den gamle Hovedbane-

gaards Stationsbygning til

Palads Teatret,

som blev Kjøbenhavns første Billedteater i

universelt Format. Den italienske Stor

film, der hentede sit Stof fra Verdens*#

historien, var paa det Tidspunkt domi*#

nerende, men fik snart en alt besejrende

Konkurrent i den amerikanske Film, som

havde de mægtige Dollarskapitaler i Ryg

gen, og hvis Instruktører lidt efter lidt

fandt de Filmsstjerner frem, der hurtig

naaede Verdensberømmelsen.

Gulaschtiden

herhjemme

bevirkede

blandt andet, at en Mængde ny danske

Filmselskaber dukkede op. De havde dog

ingen Leveevne og er allerede glemt. Paal

Ruinerne af dem rejste sig

Palladium,

Fyr*#

taarnet og Bivognen.

Nu er Kjøbenhavn og Landet oversaaet

med Biografteatre: Filmens Udvikling har;

ført det med sig. Hvor længe den vil kunne

fortsætte under de nuværende Former, er

et Spør£smaal for sig. Amerika har alle-#

rede haft sin Filmkrise, og ogsaa hos oe

synes Publikums Interesse i Aftagende.

Men af Underholdningsfilmen er frem*#

gaaet Skolefilmen og Filmen som Nyheda#

avis, Verdensnyhederne i levende Billeder«

Og i disse to Fraktioner ser man maaskai

Filnaens egentlige Fremtidsperspektiv.

De italienske Fester paa Udstillingen i 1888.

illuminativusfiragteiå kulmiuexed« ved disse Fester med Soeu som Centrum»