77 / 92
CHRISTIANSHOLMS
FABRIKKER
S A L G AF K U L
KOK S OG CINDERS
L X
S T Å Å R
FULDTUD
PAA HØJDE H ED
B E D S T E
PRØpOtCTER
søjler m. m. Senere gik man over til en
Slags Herregaardsstil. — Nu er vi blevet
trætte af den Leg og forlanger reelle Pla
ner at arbejde med. — Det er Betydningen
af Byplanlægning, der igen har fundet
Forstaaelse.
En geometrisk Form er selvfølgelig ikke
det afgørende, men der maa være en Me
ning med Pladsen. Enten er det «n al
mindelig Vejskæring, eller den fremkom
mer som en Hjælp for Færdslen, hvor
flere Gader krydser hverandre, eller og-
saa skal Pladsen understrege, at der lig- |
ger Bygninger af særlig Betydning.
De allerfleste af vore Pladser er Re
sultatet af ene Vilkaarligheder, hele Vej
nettet er tilfældigt og uøkonomisk anlagt
— Det er tilfældigt, fordi det ikke udvikler
sig efter noget som helst System, og det er
uøkonomisk, fordi Grundarealerne er ure
gelmæssige og derfor ikke kan benyttes i
den fulde Udstrækning. — Der er et Utal
a '.■> s'»akah1' Strygejernsgrunde, hvor
af mange er saa spidse, at den yderste
Del overhovedet ikke kan bebygges, og de
syge Træer, der i Stedet fylder Spidsen
ud, bidrager kun til at forøge Pladsens
Jammerlighed. — Hvis Vejnettet blev ud
formet i Forhold til de nuværende Færd
selsmidler, med færre krumme og zigzag
Gader, var det sikkert muligt at give
Knudepunkterne en fastere Form.
Vi
har
ikke
Raad til her,
som i Rom,
at begynde
en
Gade med
to Kirker, men
naar
der
skal bygges
tyve Kirker paa
én
Gang, er
det et saa
enestaaende Til
fælde, at der maa være Haab
om en
Løsning ud over det sædvanlige.
De
Byg
ningsværker, der er beregnet
paa Offent
ligheden, bør samles ved
Hovedvejenes
Skæringer og bidrage til at give de
lokale
Gentralpladser Karakter.
Tænk, hvad der kunde
være opnaaet
ved Hjælp af de Kirker og Skoler, der
lig
ger spredt for alle Vinde rundt
i Byen
I— og
hvad vilde det ikke have betydet,
om
Raadhuset og politigaarden havde
ligget
ved samme Plads, i Stedet for som
nu? —
Vi har faaet en Raadhusplads uden arki
tektonisk Betydning, livsfarlig at færdes
paa, og Politigaarden ligger i en tilfældig
Afkrog, indadvendt, med Ryggen til det
hele, — Hvornaar kommer de næste Mil
lionopgaver —
og hvor skal de an
bringes?
To Billeder, som karakteristisk
viser Byens Fornyelse.
Torve og Pladser i Stor-Kjøbenhavn
i$|$i
Et tilfældigt Udvalg, der viser Uensartetbeden.
At der ved den senere Tids plan
mæssige Udformning af Byens Torve og
Trafikcentrer ikke er gaaet frem efter et
strengt geometrisk Princip, viser omstaa-
ende Tegning, hvor et skaansomt Udvalg
af den nærmeste Fortids og den kommen
de Tids Pladsarkitektur i Kjøbenhavn er
gengivet, grupperet omkring Amalienborg
JPlad».
Det er ikke en Stil, der, naar den er
fremstillet alene i Plan, formaar at re
klamere for * selv. — Figurerne 1, 2, S,
4, 5, 6 og 8 er henholdvis St. Hans Torv,
Raadhuspladsen, Vesterbros Torv, Halm
torvet, Amalienborg Plads, Trianglen og
Axeltorv, 7 og 9 er Typer, der hører Frem
tiden til.
Arkitekterne
tog
i Begyndelsen disse
Grunduditykninger som en Skæbne, det
ikke kunde troåaes, de var Grundlag for
den saakaldte Firsernes Renæssance, fen
Overgang brugtes nemlig Renæssancens
rige Ornamentik og Faoadedelinger til at
skjule Planernes Mangler. Man saa bort
fra Smaatlng, som at et Trappevindue sad
som Pendant til et af Dagligstuens Vin
duer, og begge blev udstyret med Trekvart-
3 4
P O L I T I K E N
1*
O k tb r .