S_POLITIKEN_MINDENUMER

PO L IT IKEN S

J U B I L Æ U M S « P L A K A T E R

For 40 Aar siden havde Kjøbenhavns

Politi i alt væsentlig samme Skikkelse,

som det fik ved Omordningen i 1963, da

Natvægterne forsvandt.

Vilh. Christopher

'Ék'Måx

Politidirektør Crone.

Crone,

der blev Politidirektør i 1868, var

endnu Etatens øverste Chef. Og Ordens

politiet blev ledet af Politiinspektør, Over

krigskommissær

Clausen.

Per fortælles endnu inden for Politi-

etaten adskillige Anekdoter om disse to

Mænd. Om Crone hedder det, at han fik

Politidirektør-Embedet, fordi han som Po

litimester og Byfoged i Helsingør pynte

de de daværende Politibetjente med hvide

Handsker, hver Gang Frederik den Syven

de besøgte Byen. Og Clausen havde Ord

for mest alf alt at ligne en paa en Gang

myndig og godmodig Proprietær.

Betegnende i saa Henseende er et Træk,

som den senere Censor

'Vilhelm Møller

Gang fortalte om ham. Vilh. Møller stod

en Eftermiddag, da der var stort Bryllup

i Holmens Kirke, og saa paa et Par store

Hundehvalpe, der legede paa Pladsen

uden for Kirken. Til sidst kom han til

at le af deres kluntede Krumspring, men

i idet samme buldrede* der ham i Øret med

en barsk og hidsig Stemme: »Hvad Pok

ker, sbaar De og griner ad Gudstjenesten?

Gør De Nar af Kirken, hvad?“ .. ..

Vilh. Møller saå om efter iden vrede Stem

me. Det var Politiinspektør Clausen, i

fuld Uniform og med en tilsyneladende

højst myndig Mine paa. Vilh. Møller

troede et Øjeblik, at Claiusen maatte være

gaoet fra Forstanden. Hvad skulde ellers en

saadan Ovenfusen sige, oven i Købet til

En, som han kendte godt og plejede at

omgåas med stor Venlighed. Clausen

buldrede imidlertid videre. Men til sidst

kunde han ikke holde Rollen længer. Han

brast i den hjerteligste Latter, slog Vilh.

Møller paa Skuldrene og glædede sig som

et Barn over, at han dog ikke straks hav

de været paa det Rene med, om det var

Spøg eller Alvor«

J *

?■

v?,’

Politiinspektør ¿

,ausen«

Kjøbemhavn var i Efteraaret 1884 en

By med et Indbyggerantal af oa. 278,000.

Færdselsvanskeligheder anede man ikke

noget om den Gang, og Politiet havde

langt fra saa mange Hverv, som det sene

re har faaet. Det underordnede Perso

naleø Tjeneste mr dog streng nok, og

Politibetjent i Firserne.

Petersen,

der i sin Ungdom havde været

Sekondløjtnant ved Næstved Dragoner,

var Militær fra Isse til Hæl, og dertil en

Mand, der. sprudlede af Energi og Re

formiver. Ganske særlig lagde han. Vægt

paa, at Patrouljetjenesten blev udført med

en Præcision, og Punktlighed, som man

ikke hidtil havde kendt. Ban. udnævnte

et betydeligt Antal Insp ektionsbetjente,

hivs væsentligste Opgave blev at paaisé, at

de patruljerende Politibetjente stedse var

iført deres hvide Handsker, og i Posttiden

afstod fra alt, hvad der hed Svinkeærin-

der. Hvem der ikke holdt sig de fore

skrevne Regler efterrettelig, var sikker

paa at blive idømt en Bøde, som blev af

kortet i Lønnen. Men det kan i denie

Forbindelse nævnes, at de strenge Bestem

melser blev gennemført uden synderligt

Mandefald.

I Sommeren 1887 følte Politidirektør

Crone, at hans Kræfter ikke mere slog til,

hvorfor han trak sig tilbage fra sit Em

bede. Han var den Gang henved 74 Aar

gammel og havde i over 24 Aar været sin

Etat en god og forstaaende Chef. Hans

Efterfølger blev

Eugen Petersen,

der for

ud i en halv Snes Aar havde beklædt Em

bedet som Vicepolitidektør.

Politidirektør Eugen Petersen var en

Mand af en særegen Støbning. Hans Ar

bejdsevne rar saa at sige uden Grænse^

. Oktbr.

P O L I T I K E N

2 9

hans juridiske Kundskaber var grund

fæstede, og hans Evne til at se Kærnen i

enhver Sag var lige saa udviklet som hans

logiske Sans. Naar ban havde sagt sin

Mening om en Sag, kunde man være sik

ker paa, at ban havde æt rigtigt og sagt,

hvad der skulde siges. Men Politietaten

kom efterhaanden til at lide under en

Mangel paa Effektivitet, der følte« gene

rende. Etaten manglede i Virkeligheden

i mange Aar de Udryfcningsbiler, »om den

i en nyere Tid bar faaet. Det var et pin

ligt Syn at se de patruljerende Politibe

tjente transportere berusede Personer til

Fods. Betjentene fik let et SkæT af Bru

talitet over sig, naar de paa Gaden søgte

at overvinde Christian Vesterbros Ulyst

til at komme paa Stationen. Og Billedet,

som Betjenten og den fulde Mand frem

bød, var ikke en Storstad værdig. Men

Politidirektøren vidste kun altfor godt, at

Bevillingerne til Politiet ikke bang paa

Træerne.

Politiets Løn var i mange Aar mindre

end lille. I 1884 var den for Politibetjen

te fra 600 Kr. til 1200 Kr., for Overbe

tjente fra 1400 Kr. til 1800 Kr. aarlig.

Efter at det militære Gendarmerikorps

ved provisorisk Lov i Efteraaret 1885 var

blevet oprettet, blev Politiets yngste Løn-

Politidirektør Fugen Petersen

ning hævet fra 600 Kr. til 700 Kr. aarlig,

men siden er Etaten paa det økonomiske

Omraade vundet uhyre langsomt frem,

indtil Politibetjentene ved Lønreformen i

1919 kom i 12. Lønklasse, Inepektionsbe-

tjentene i 11, og Overbetjentene i 10,

Udryknin gsbilen«

den blev endnu strengere efter at Politi

inspektør Clausen i Foraaret 1885 var af-

gaaet ved Døden. Hans Efterfølger,

Th.

Men trods de trange økonomiske Kaar

har næppe nogen Etat i den Udstrækning

som Politietaten ægt at dygtiggøre sig

ved egne Midler. Kursus i dansk og frem

mede Sprog har i mange Aar med visse

Mellemrum været afholdt.

Og i 1909,

meden« Overbetjent

Francis Madsen

var

Formand for Kjøbenhavns Politiforenang,

oprettedes ved Politipersonalets egne Mid

ler den første private Politisbede. Den fik

straks mellem to og tre Hundrede Elever,

skønt Politibetjentene var henvist til at

ofre -deres Fritid for at sidde paa Sko

lebænken. Men trods alt var Elevantal

let ikke «vundet ind, da Skolen gik ind i

sit andet Virksomhedsaar. Siden har Sta

den som bekendt realiseret Politiskoletan

ken, og ingen bliver nu fast an3ait i Kjø

benhavns Politis Tjeneste, uden at hove

hestaaet Politiskolen.

Politidirektør Eugen Petersen trak sig

i 1917 i en Alder af 79 Aar tilbage, og

efterfulgtes i Embedet af tidligere Borg

mester for Magistratens 1. Afdeling, Etats-

raad

Th. Dybdal.

Under denne Chef har

Kjøbenhavns Politietat faaet den Effekti

vitet, som er nødvendig for enhver Stor

bys Politietat. Og Færdselens enorme Ud

vikling bar ført med sig, at Ordenspolitiet

maa skænke Trafikledelsen en ganske sær

lig Opmærksomhed. Politibetjenten paa

sin Post i Gadekrydsene er forlængst ind-

gaaet som et Led i Byens Fysiognomi, og

Publikum ser, at Politibetjentene paa disse

Poster gør haaadgribelig Nytte. Og selv

om den kjøbemhavnake Politibetjent end-.

nu ikte er saa populær som sin engelsiS«

Kollega, saa er han i hvert Fald godt paa

Vej til at blive det«

Nlutidens Færdselsregmenng.

Med den Ledelse, Kjøbenhavns Politi

etat nu har gennem den Stab af dygtige

og forstaaende Embedsmænd, som dens

øverste Chef raader over, og med dens ud

søgte og velskolede Personale tør det ri

ges, at Kjøbenhavn i 1924 har netop det

Politi, som vor smukke, energisk qrbejn

dende By fortjener«

Eiels Boe&ni

REPRODUCEREDE

ANDREASEN

ACHMANN

L I T O G R A F I S K E - A N S T Å L T