S_POLITIKEN_MINDENUMER

P O L I T IK E N

I. Oktbr.

lllltllilltllUltillllHHIlilllUUIlll'IIIIIIUIilllHIIIMilHlUWBftHIHlHIlllilIlîliillilüllliliHIIIIinillllllllllllli

lillllM

ISl l l lMBIlliiTlililBliailliilllilllllili

K øb D e re s

hos

ScaniaUabis$Raadvaddam

F a r v e r g a d e 1 7 — T e l e f o n C e n t r a l 1 2 1 2 3 $ 2 4 8 8

F o rirm iig B etjening i d e s tø r s f e og b e d s te F o rd -R e p a ra flo n s u æ rk s te d e r i D anm ark .

Lyøvej 2 0 . Telef. C. 11500 & 14404. Godth. 2968.

o r e V æ r k s t e d e r s U d s t y r e l s e m e d m o d e r n e

a m e r i k a n s k e S p e c i a lm a s k i n e r g ø r e n o m -

g a a e n d e E k s p e d i t i o n t i l b i l l i g s t e P r i s e r

m u lig . B a t t e r i e r o p l a d e s o g r e p a r e r e s .

H a v a r e r e d e V o g n e a f h e n t e s m e d K r a n

v o g n . B e n z i n t a n k f o r e f in d e s . V o r e P r i s e r

e r d e a f F o r d M o t o r C o m p a n y a u t o r i s e r e d e .

P r i s l i s t e u d l e v e r e s p a a F o r l a n g e n d e . S t o r t

L a g e r a f F o r d R e s e r v e d e l e o g T i l b e h ø r .

F R IG A N G S -

K A F F EM Ø L L E R

K Ø B E N H V N L

T L F - 9 5 9 A

PO U L e I O W A N 5 E N

T i v o l i g e n n e m f y r r e t y v e Å a r .

Da Tivoli anlagdes i 1843, laa det uden

for Byen paa Fæstningen Kjøbenhavns

Glaeis mellem Vesterport og en stor Tøm

merplads. I 1884, da

Politiken

udsendte

sit første Numer, laa der endnu mellem

V o ik e r s e n som P je r r o t .

Tivoli og det egentlige gamle Kjøbenhavu

en Stadsgrav — Mage til den, af hvilken

der findes Rester i Ørstedsparken og ved

Østbanegaarden —; den naaede fra Kalve

boderne helt ud til den nuværende Veater-

brogade. Nu ligger Tivoli i Storbyen Kjø

benhavns Centrum. Hermed er Byens Ud

vikling antydet. Den har, om man saa

maa sige, flyttef Carstensens gamle

Etablissement.

Kjøbenhavns Hovedstrøg vaj i 1884

Ruten fra Grønningen til Halmtorvet, Øje

blikkets Raadhusplads.

Det var et Strøg med sparsomt lysende

Gaslygter, toppede Brosten, Rendesten

langs Fortovene. Man færdedes uden Be

kymring tværs over Gaden, i hvilken Fod

gængernes Trafik kun nu og da krydsedes

af en langsomt jumpende Hestedroske.

„Lotte“ havde aldrig travlt. Den gumlede

i sin Mulepose uden Tanke paa Benzin og

Motorer.

Paa Hjørnet af Halmtorvet og Vester-

voldgade laa en Stump Vold med en Mølle.

Og i Stadsgraven, som løb langs med Ti

voli, groede Andemaden frodigt. Midt ude

i Stadsgraven laa „Øen“ — der, hvor nu

Tivoli Sommerteater befinder sig —

den var landfast med Tivoli ved en Bro.

Paa Øen sang Sangerinder i en Pavillon,

og Bægerklangen og Sirenerøsterne naaede

helt over til den anden 0 i Stadsgraven,

Capri. Efter den er en stor, moderne Ejen

dom paa Vester Boulevard opkaldt.

Tivoli var i højere Grad end nu en

Park. Dens Midtpunkt var Koncertsalen

— den nuværende Glassal — i hvilken

Balduin Dahl

dirigerede sit Orkester; om

kring Koncertsalen promenerede den sam

me Ungdom, som i Dagens andre ledige Ti

mer vandrede paa Langelinje. Det var

Bourgeoisiets Sønner og Døtre. Halwerde-

nen er af nyere Dato, den fandt først sin

egentlige Tumleplads i Tivoli midt i Halv

femserne, hvor Direktør

Thrane

Bparede

paa Gassen, og hvor Mørkets Gerninger be

gyndte at brede sig.

Omtrent hvor den nuværende Koncert

sal er anbragt, laa en gammel Trærutch-

bané, der efterhaanden fortæredes i den

Grad af Rotternes Tænder og Tidens Tand,

at det skyldtes et Mirakel, at den ikke

styrtede sammen, før den omsider blev re

vet ned. Og i Nærheden af den laa en

Træcirkus, i hvilken blev givet Beriderfore

stillinger.

Men i 1884 boldt Revyen sit Indtog i

Tivoli. Det var Tivolis daværende Direk

tør,

Bernhard Olsen

— død for to Aar si

den —, som foreslog Direktør

Vilhelm Pie

tersen

at flytte fra Morskabsteatret —

Betty Nansen-Teatret — til Tivoli, og Re

vy-Æraen aabnedes med

Det Kjøbenhavn,

■

■À

-"t

F ir s e r n e s A t t r a k t io n : F r e g a t 

ten.

der kommer,

skrevet af

Carl Wulff, Paul

Marcussen

Vilhelm Petersen.

Fra Re

vyen erindres endnu et Tyroler-Vers, sun

get af nuværende Fru

Fanny Petersen

omhandlende den stærkt omstridte femte

Kres. Det lød saaledes:

„Min Ven er Venstre-Kandidat,

og han staar paa en schtoor Plakat.

Og denk Dem hare, sikken Svir,

hvis han blev saadan en som

Trier.“

Disse Revyer afsluttedes i 1886, da

Ro

bert Watt

blev Tivolis Direktør. Til Gen

gæld fik man i nogle Aar Smaarevyer paa

Pantomimeteatret.

Hermed er vi naaet til det afgørende

Tidspunkt i Tivolis nyere Historie, For

beredelserne til den store Udstilling i 1888.

Den medførte, at der rejste sig en mæg

tig Udstillingsbygning, hvor nu Raadhuset

ligger. Volden forsvandt og af Stadsgra

ven blev kun den lille Tivolisø tilbage. I

denne kom Fregaten

St. Georg

til at lig

ge, en Kopi af Christian den Fjerdes

Tre

foldighed.

Fregaten løb af Stablen i 1887,

Aaret for de store, italienske Fester, og

bevaredes til 1901, da den skruedes i Sænk

af Isen. Chef om Bord var

Thor Jen

sen,

kaldet Admiralen, i Lasten var der

Sangerinder, og Fregatén selv var Sam

lingsstedet for dø saakaldte Klabauter-

mænd, det vil sige for en stor Del Jour

nalister og Forfattere. Ved Klaveret havde

Olfert Jespersen

sin Debut som Kapelme

ster og her indlededes hans mangeaarige

Samarbejde med

Anton Melbye

Axel

Henriques.

Af Klabauterne lever i bedste

3 r o e n o v e r Søen, m ed L u c ie m ø lle n i B a g g ru n d e n ,

V ic e d ig ie r e n B a n t z a u .

Velgaaende Kontorchef Svane-Knudsen og

Forfatterne Carl Muusmann og Blichfeldt

foruden adskillige Andre.

Udstillingsaaret blev den store Rekla

me for Tivoli og Kjøbenhavn. En lykke

lig Idé forenede Udstillingsterrænet og Ti

voli i Nationernes Gade, vore Dages Vestre

Boulevard, hvor de forskellige Natioders

Bygninger laa Side om Side. Og fra den

Tid fik Turistbesøget Fart.

Nogle Aar fremefter bevaredes den

gamle Basar med Neiiendams berømte, men

for Nutidsøjne yderst primitive Restau

rant med dens af spanske Vægge dannede

Kabineter, hvori Væddeløbsadelen efter

Galopløbene lod Champagnen knalde å ti

til tolv Kroner Flasken, og den gamle Bo

dega, Restaurantens nære Nabo. Men og-

saa i den Nimb’ske Divan og i Taarnpavillo-

nen, anlagt 1883, udfoldede et munterl

Aftenliv sig. Taarnpavillonens Værelser paa

første Sal er Skuepladsen for en Afdeling

af Esmanns Skuespil

Magdalene.

Det var

heri,

Ivar Schmidt

repræsenterede den kjø-

benhavnske Forførerelegance med en høj

Hat, som

in effigie

tilhører Teatermuseet

og sikkert bos nutidige Levemænd vil frem

kalde et medlidende Smil og et sarkastisk

Skuldertræk.

1890 rejstes den ny Tivoliportal, flanke

ret af Wivel og Tivolis Variété, som den

Gang hed

Kisten,

men nu er blevet til

Apolloteatret. Samtidig byggedes paa

„Øen“s Grund Arenateatret, der senere er

blevet til Sommerteatre^ og. om Vinteren

Vinterpaladsteatret. En lille Udstillings

bygning, der laa for Enden af Søen, og

hvori

Georg Kjeldsen

har givet Tryllefore-

stillinger,

nedbrændte

noget

efter.

Til Gengæld fik man alle

Carl

Lundske

Attraktioner, „Den blaa Grotte“,

„Elverhøj“ osv. Det kinesiske Taarn bley

opført, i 1902 kom den ny Koncertsal og

1909 den ny Basar, og Gassen afløstes lidt

efter lidt af elektrisk Lys.

En Række Aar lededes — efter Robert

Watts Død — Tivoli af Direktør

Thranet

som for fem og tyve Aar siden knyttedø

Ame-Petersen

til sig og efter Thranes Død

har Arne-Petersen været Enedirektør.

Men hans Direktorat er efterhaanden

blevet vore Dages, or der kan gaas let hen

over det. Verdenskrigen frembragte for

en Tid en Metamorfose og rykkede Tivoli

tilbage til den gamle Vauxhall-Belysning

paa Festaftnerne. Men denne Periode er tot

længst overstaaet, og da de tredive Na

tioners Spejdere nylig gæstede Tivoli, præ

senterede den gamle Forlystelseshave

sig

mere straalende og blændende end nogen

Sinde før.

Tivoli staar nu foran sit ny Lejemaal

og vil rimeligvis i de kommende Aar un-

dergaa store Forandringer i Form af Ny

bygninger og lignende. Men de fyrretyve

Aar, der er gledet hen, siden

Politiken

blev til, har placeret Tivoli gunstigere, end

Carstensen i sin mest blomstrende Fanta-

N titiden s P je r r o t , H r . C a r l

P e te rse n .

si kunde have forestillet sig det. Op ad

det banker Byens Hjerte, i dets Omegn fø

les Storbyens Puls.

Og hvor Hestedroskerne luntede af Sted,

brummer nu Tusinder af Biler deres lar

mende Kor, medens Hundredtusinder

Cykler kimer forbi Tivolis N&b«,

statelige Raadbus og

Politikens

Magna vox

forkynder Døgnets sidste Nyheder mød

Stentor-Røst,

Chr. Ejorth ClauseH.