S_POLITIKEN_MINDENUMER

P O L IT IK E N

I. Oktbr.

M E SSEN

e f t e r U d v i d e l s e n

F o r a t k u n n e s æ lg e V a r e r n e til la v e s t m u lig e P ris e r , k ø b e r og s æ lg e r M e sse n u d e lu k

k e n d e m o d k o n ta n t B e ta lin g . K red itg iv n in g m e d f ø r e r u v æ g e rlig t T a b o g U d g ifte r som

k u n k a n d æ k k e s g e n n e m h ø je r e S a lg s p r is e r , d e ls T a b v e d s v ig te n d e B e ta lin g s e v n e ,

d e ls U d g ifte r til B o g fø rse l, I n k a s s a tio n o g R e n te r a f u d e s ta a e n d e F o r d r in g e r . M e s s e n

f o r e tr æ k k e r a t s p a r e d is s e b e ty d e lig e U d g ifte r til F o rd e l f o r a lle k o n ta n te K ø b e re , o g

g a r a n t e r e r fo r, a t M e s s e n s P r is e r e r d e b illig ste .

M e s s e n s P r i s G a r a n t i

e r s a a v id træ k k e n d e , a t F o r s k e lle n i P ris e n vil blive tilb a g e b e ta lt, h v is M age til V a re r,

s o m e r k ø b t i M e sse n , k a n f in d e s b illig e re i n o g e n a n d e n F o r r e tn in g . E n d v id e re k a n

e n h v e r V a re , d e r ik k e tilf r e d s s tille r K ø b e re n , r e t u r n e r e s m o d fu ld T ilb a g e b e ta lin g in d e n

fo r e n rim e lig F ris t. V o re V a r e r f a a s h o s o v e r 6 0 0 M a n u f a k tu r h a n d le r e i P r o v in s e r n e .

og m<a.n for Dobbeltscenen ikke var

parate til

med Per og Poul i Bladene hver Dag

at bryde Lanse,

men Gudbevares, .«rikken de ku’ dansel

De moderne, ofte synkoperede Melodier

Bærer ogsaa noget af Skylden for, at For

fatterne maa give op. Dansedeliriet tager

Overhaand. Folk vil børe Step, Tango og

Jazz. Revyforfatterne bøjer sig og flkri-

Hvert Aar, naar „Scala“ skal ha’ Pre

mière paa Revyen,

aaia véd omtrent hvert Barn i hele

Byen,

hvad den har kostet, og hvem der i

Aar har skrevet den,

og hvilket et Refræn, som de skal ha’

paa Schlageren,

Skaarup siger, den er fin,

men vi mangler Melodin,

saa svarer Komponisten Garl Alstrup

med et Grin:

Den gaar jeg med i Lommen,

jeg kan ikke spille Noder sel^

det er da et Held,

men naar Rygaard saa er kommen,

ta’r han den op af Lommen,

ikke sandt, de Hererr, den er go’ —

værs’go’ — Tableau — ærbødigst in

kognito.

En ren Fejltagelse er det selvfølgelig,

naar

Holclc-Stilling

i Sommerkabareten

»Hatten a’“ (1918) navngiver sig som

Komponist til „Julia Hopsasa“, ellers maa

han være betydelig ældre, end han ser ud

til, thi — som bokendt — bonyttede alle

rede i 1850

Adolph Recke

den gamle Gade-

visomelodi til sin berømte „Pjaltenborgs

Brand“l

Eller skulde det virkelig passe, hvad de

sang i „Amagermo’r“ paa Sønderbro, hvor

Axel Breiduhl

sammen med

Ange Steffen

sen

indfører „Vaudeville-Revyen“, der By-

nes at tiltale det brede Lag}

l i emry /iiid o rse n .

Jeg var til Premiere, deL var en af do

Revyer,

hvorfra Refrænerne do fly'er

ud over hele By’n,

som et forsinket Lyn,

og Vittigheder En om Øret ry’er.

Man sad saa spændt og ventede paa

Som’xens Melodi,

og da Orkestret satte

saa var der straks et Sted,

hvor man ku’ nynne med,

af Rørelse de fleste sad og- græd:’

„Det var en rigtig gammel Traver,“

min Bedstemor, hun faldt i Staver,

„Ja, gamle Weyse var nu flink,“

det var den sidste ny af Brink.:

De Unge sig til Dans belaver,

og den gaar nu paa hvert et Klavers

slem Konkurrent den hurtig bli’r,

især til de gamle Melodier.

Aa, Herregud, aa, Herregud*

E m il K e e sen .

Rent' galt er det, naar „Komponister

ne“ forgriber sig paa en af de rigtig gam

melkendte Melodier, saa Enhver straks

kan høre, hvor don stammer fra. Det er

ikke Alle, der har Humør nok til selv at

gøre Løjer mod „Laanet“, saadan som de

gjorde i Tivolirevyen 1923,

Der er no’en, der si’r,

at de Mclodi’r,

som vi bru’r — er hugget med stor Fri

hed,

det er li’saadan

mod den her, for man

kan da sagtens høre, der er Lighed.

Aa, den er saa stor, saa 9tor,-saa storl

Det er næstendels de samme No’er,

som der staar i „Konge for en Da’“,

men dét bli’r den ikke mindre a’.

Aa nej, saamænd. Det mente

Emil

Reesen

ogsaa, .da han bryggede „Lille

Lise Let-paa-Taa“ sarnraen over

Adams

gamle og dog evigunge Melodi. Dog,

Ree

len

er saa overlegen en Musiker, at han

uok véd, hvad han gør.

Steen-Jpnsen

har ogaaa lavet mangen

god musikalsk Lobescoves, for ikke at tale

Qeorg Rygaard

Elith Worsing,

der

begge alt for tidligt gik bori.

Men det var: Revyernes Historie i

Kjøbenhavn ...

der kunde skrives et

biindstærkt Værk om dem.

Det er hverken Stedet eller Pladsen

til her, hvor med Forsæt de mest kendte

Omkvæd er udeladt og de citerede Vers

valgt i Flæng.

At „Revyen“ er i Dekadence, er der in

gen Tvivl om, men at den derfor skulde

gaa af Mode, er der ikke Spor af Udsigt til.

Kjøbenhavneme

vil

have deres Revy.

Lad Skumlere skrige aldrig saa meget

op om „Revygøglet“, Refrænernes Fjollet-

hed, de idiotiske Brandere og de dumme

Vittigheder — det gælder til Wandsbeekl

Revyernes Viser har Betydning langt

ud over de Døgnets Begivenheder, de be

handler, blot den, der skriver dem, har no

get paa Sjæl og Hjerte.

Da Teaterdirektør Vilhelm Petersen forj

et Par Aar siden fyldte 70, udnævnte Re

vyforfatternes Forbund den stadig mun

tre og spillevende Teatermand til Æres

medlem.

Paa det Diplom, der højtideligt blev

ham overrakt, kaldtes han „Revyernes Fa

der, Revyforfatternes Nestor“. Og' som

saadan blev han hyldet i Fjor, da Kjø-

benhavner-Hevyen kunde fejre sit 50 Aars

Jubilæum.

Vilhelm Petersen og Carl Wulff skrev

i 1873 den første egentlig Revy. Den blev

spillet paa Frederiksberg Morskabsteatcr

og gjorde mægtig Lykke. Og fra den Tid

blev Revyen en fast Institution.

Ignotus

skrev her i

Politiken

i 1892 et

Interview med Vilhelm Petersen. Inter

viewet, der foregik oven paa en Omnibus,

handlede om Revyer og giver et retrospek-

tivisk Billede af Kjøbenhavner-Revyernes

Udvikling indtil da.

Om Revyen 1884 fortæller Vilhelm Pe

tersen følgende, som i flere Henseender er

bemærkelsesværdigt:

„Indtil dette Øjeblik havde vi spillet

uden Konkurrence; nu i 1884 løb der to

Revyer af Stablen omtrent paa samme Tid.

Daværende Direktør for Tivoli

Bernhard

Olsen,

havde nemlig faaet mig til at for

lægge Residensen fra Frederiksberg til

Tivolis Teater.

Wul'f og Marcussen

fulg

te mig og skrev „De* Kjøbenhavn, der

kommer“. Det var netop paa den Tid, da

Student Raahauge havde slaaet nuværen

de Etatsraad

Gamél

, og Visen herom gjor-|

de umaadelig Lykke;

Skøntg

Alle Menn’sker her

Byen

de har sagt saa tidt, saa tidt:

„Pokker mere se Revyen,

Genren er forlængst forslidti"

Men er der saa Première,

kender jeg mit Folk præcis-

Kærel De kan ej la’ være,

selv til dobbelt Pris.

For: Frederik er jo oppel

Op med FrederikI

Oh Hurra, du søde By,

du skal ha’ din Revyl

Og saa ruller Revyen som en Lavin«

videre i al Evighed!

Orla

Barnas«*

Ej dine brændte Bønner hjælpe ka^

for nu ska’ du s’gu ha’ Dada!

Denne Revy, der foregik foran

Café du

Lac,

blev spillet akkurat 100 Gange,

derpaa 125 Gange i Provinserne. Samtidig

spillede man paa Morskabsteatret en Revy

Sophus Neumann,

der gjorde en vist«*

nok enestaaende Fiasko“*

I 1884 fik Kjøbenhavn altsaa for før-*

ste Gang to Revyer. Og i 1884 spillede«

saaledes den første Tivoli-Revy.

Men i 1884 blev det ogsaa slaaet fast,

at det ikke er nok, at en Skuespiller har

et morsomt Gummiansigt. Han skal ogsaa

have noget at være morsom med.

Æt for ofte er Anmeldere tilbøjelige til

at fremhæve Revyskuespillerne paa For

fatternes Bekostning. Omvendt var dør ofte

nok Grund til at trække Forfatterne lidt

mere frem ved Ørene, naar en ellers mor

som Revyskuespiller ikke gjorde Lykke

en Revy.

Navnlig i Revyer hører Forfatterens og

Skuespillerens Arbejde saa ganske nøje

sammen og er i højeste Grad afhængigt af

hinanden.

Vilhelm Petersen har fortalt, hvorledei

han og Garl Wulff skrev de første Re

vyer sammen.

Om deres Samarbejde, siger han I

ovennævnte Interview:

„Hvorledes jeg kom ind paa Revyvæ«*

net, skal jeg sige Dem. Det var i Aaret

1873, at Carl Wulff og jeg sad paa Boule-

varden og saå et lille Stykke, der hed

1 .Delhi har -tst sig“, I dette Stikke fa**

Ogsaa

Luavig Brundstrup, Valdemar

Hansen, Ravn-Jonsen, Frederik Rocatis,

Robert Schønfeld, Aage Steffensen, Johan-

nes Westermann

o. fL faar mere eller min

dre berettigede Sukces’er.

At Revyviserne, alt som Aarene gaar,

bliver mindre gode, skyldes vel, at offent

lige Personer saa nogenlunde tager sig i

Agt for at dumme sig alt for groft, og at

Svindlerperioden i de sidste 10 Aar tager

saa voldsomt Opsving, at ingen rigtig gider

røre ved den, dertil er den for alvorlig

og væmmelig. Man lægger dog Mærke til |

Visen om „Gullasch1“ af

Thorsten Larsen,

maaske det mest udprægede Talent blandt

de senere

Aars Revyforfattere.

Guldet kan komme, og Guldet kan gaa,

Gæld har de fleste, og Guld har kun

faa.

Der ligger dog Guld paa den alfare Vej.

Buk dig og tag det — det ligger for

Dig!

Ja, hen over Jorden de Guldflammer

gaa,

men vogt dig, at ej du dig brænder

derpaa.

For saa griner Fanden

med fem Horn t Panden,

den gamle Spilopmager véd

ganske fortrinlig Besked:

Det er endnu, som den Gang

ved

Dig

len han sled:

Det Guld, som kommer

for let i to Lommer,

fordamper som Regel for rask.

Lommen er fuld,

og du tror, det er Guld,

— hyad er det saa: hare BGullask“l

{

O ffe rt Je spe rsen*

ver, som Smagen forlanger. Naturligvis

gaar det ud over Ordene, der dog af og til

kan falde ret naturligt.

Og Dagen efter jazzed hele Kloden,

hvert et Sted:

skøn Carmen med sin Toreador, saa

Tyren stepped’ med.

Kløopatra hun skar den mellem Pyra

miderne

med gamle Ramses op og ned med Tryk

i Siderne.

Om det saa var den ældgamle Pave,

smed han Tøflerne: det er da klart,

det er slet ingen Dans, kun at trave,

jeg maa tilstaa, at det er rart.

Og til Koklokkons Lyd i Sæsonen

Kardinalerne syn’s, det var Spas.

Der var morderlig Slag i Gongonen —-

Jazz! Jazz! Jazz!

I ældre Tider benyttedes kendte Melo

dier til Revyerne, indtil

Olfert Jespersen

i 1892 komponerer og sarnmenfletter let

forstaaehge og syngulige Potpourrier, der

fortræffeligt illustrerer Teksterne. Et Paa-

fund, der fortsættes af

Otto Krause

mange andre til

Henry Andersm,

som ud

mærket hævder den Tradition.

Besynderligt er det, at vore Revykom

ponister ikke undser sig for „at laane“ fra

mere ansete Komponister, helst af de store

Afdøde. Her synea ingen Lov og Ret at

respekteres. I den Henseende er Forfat

terne mere blufærdige. Det er ikke til at

undres over, at de gør lidt Grin med »Kom-

ponmterna“,

F r a F i r s e r n e s R e v y t i l N u t i d e n s .

Da Revyforfatterne ikke kunde spise sig mætte —

o g

da de tjente 100,000 Kroner.