S_POLITIKEN_MINDENUMER

]. Oktbr.

P O L I T I K E N

G v i y o i z / e / n r .

AKTIESELSKAB

P A P I R F O R R E T N I N G

P A P I R V A R E F A B R I K

KØBMAGERGADE 5 0

T E L E F O N 7 5 0 0

GRUNDLAGT 1 8 5 0

y i e n i É L u l 3=3 L==±j|

- ffl

B = = 3 S

•KONTORARTIKLER-

•BOGTRYK-

LITOGRAFI -STAALSTIK

PROTOKOLLER-

H E IM D A L LØ S B LAD E PROTOKOLLER

•KARTOTEKER*

Fødselsdagshilsen fraEva

„ M i t B l a d “ .

Med Modebilleder ffra de sidste fyrretyve Aar«

I den følgende Artikel akildrer

Eva

— „Politikena Eva",

Bom vore Læsere kalder hende — Bevægelserne inden for Mo

den i de forløbne 40 Aar, og, som hun plejer, gør hun et lille

Sidespring og giver i et Par Pennestrøg et interessant kjøben-

havnsk Tidsbillede. Naar Eva i saa mange Aar har kunnet

skrive om Moden uden selv at trættes

uden at trætte andre,

saa er Grunden den, at hun vel skriver om Dragter, men of

tere, formedelst sit lille Sidespring, oan Mennesker, Det falder

hende saa meget lettere, som hun selv saa helt ud er Menneske.

Nu laa det paa Frokostbordet Side om

Side med Berlingeren, og mine Øjne spej

dede, mine Fingre kriblede for at faa det

i Hænde. Men efter min Tids Skik stod

jeg artigt bag Maskinen, skænkede Te til

Far og «aa, at Bordet var i Orden, mens

han soan Enehersker foldede Bladet ud.

Jeg hørte ham le, saå ham følge Spalte

efter Spalte, og skønt jeg haabede, han

hurtigt vilde blive ked af det og tage fat

paa sin gamle Ven Berlingeren, steg han

„ P o l i t i k e n “» E v a

(Fru Julie le GallienneX

»Den 1. Oktober bliver

Politiken

Aar“, stod der i Redaktørens Brev,

40 AarI Er det muligt?

- J a, saa er du minsandten ©n gam

mel Dame — sagde jeg stilfærdigt og

tænkte mere paa mig selv end paa Bladet.

Tankerne fløj de mange Aar tilbage til

hin første Morgen,

Politiken

kom ind ad

Døren.

Jeg stod i min lysegrenneste Vaar og

havde med begejstret Nysgerrighed op

snuset lidt her, lidt der, om det ny Blad,

Pg om alt hvad det lovede,

/ l i

m å r

Moden 1800.

dog betydeligt i min Agtelse, fordi flet

varede saa længe. Det var tydeligt, at han

syntes om det ny Blad — og „mit Blad",

som jeg overmodigt kaldte det, skønt jeg

ikke havde det fjerneste med det at gøre

— men det var ungt og friskt som jeg

selv, fuldt af Idéer, Frimodighed og Rap-

mundetbed — derfor var det mit Blad!

Moden 1894.

Aarene gik. Jeg blev voksen, kom ud

i Verden, og pludselig en Dag blev Po-

litiken

virkelig „mit Blad".

Det kom tilsyneladende helt tilfældigt.

Jeg havde tilbragt en dejlig Dag her

i London, moret mig guddommeligt, og

jeg syntes, mine Venner hjemme skulde

have lidt med af al min Glæde. Men skri

ve til hver især — umuligt! Hvorfor ikke

prøve paa at naa dem gennem

Politiken')

Det var en Idé,

jeg tog fat med det

samme — skrev løs og fortalte om alt det

morsomme, jeg oplevede, Brevet blev sendt

til Redaktionen, —

Det blev trykt, og det blev betalt. —

Dog, da jeg altid har kunnet bruge Pen

ge, faldt det naturligt at prøve paa at tje

ne nogle flere. Jeg oplevede andre mor

somme Dage, fortalte om dem i andre Bre

ve, og snart fandtes Eva-Korrespondancen

regelmæssigt i

Politiken.

„Mit Blad" bragte mig Held, det kaldte

Journalisten til Live i mig, og Journalisten

voksede sig hurtigt stor og stærk. Tre Aar

efter var jeg fast ansat ved fem ledende

London-Blade og skrev desforuden til

Tyve

Kroner

kom pludseligt ind ad Dø

ren og

overvældede

mig ganske. Æren at

blive trykt syntes mig nok. At jeg tilmed

fik Penge, var

næsten

for stor Jubel for

et lille

Pigebarn. —

„Verdens

Gang",

»Hver 8. Dag", og

P o litiken s

Eva-Breve blev

af Fru Mann

oversat paa Tysk til fil

Men da hændte det, at en lille Gud

sagde til sig selv: „Dette gaar for vidt,

det er langt bedre for en ung Kvinde at

have en Pil i Hjertet end en Pen i Haan

den, og nu er det minsandten paa Tide,

at jeg rigtigt rammer hende".

Saa ivrigt brugte han Bue og Pil, at

han snart fik Journalisten omskabt til

Hustru og Mor.

Gradevis maatte de mange Blade op

gives, for ny Interesser tog min Tid —

dog opgive

Politiken

vilde jeg ikke. „Mit

Blad" blev jeg mere eller mindre tro op

gennem Aarene. —

Forleden fik jeg fat i en gammel Kuf

fert, hvori jeg fandt mange af Eva-Bre-

vene, og naar jeg nu sidder her og læser

dem igennem, genkalder de ikke alene

Minder fra min egen Ungdom, men de for

tæller om den uhyre Udvikling, Kvinder

ne har gennemgaaet. Det er saamænd ikke

en Gang nødvendigt at læse en Linje,

alene de mange smaa Skitser giver klart

Indtryk af, hvordan vi Kvinder har

sprængt Lænker i den Menneskealder som

svandt. —

Thi man kan sige om Moden, hvad man

vil, ét er sikkert, den er og har altid væ

ret som et Spejl for det, der bevæger Sin

dene. Fra de tidligste Tider er den blevet

stemplet af historiske Begivenheder eller

af overmægtige Personligheder, Moden er

aldrig tilfældig. Selv dens barokkeste Lin

jer skyldes Hændelser — store som smaa

— men Hændelser, der har skabt Ver

denshistorien!

Sé blot paa dette lille Udvalg af Skit

ser — kunde Frigørelse tegnes i klarere

Linjer?

Den indsnævrede Talje, det opskudte

Bryst, det uh’aandterlige Slæb, den benaf-

stivede Krave, alle de Torturinstrumen-

Moden 1900.

ter, som stakkels Kvinder plagedea med

— de er nu alle borte.

E li

frank staar

19241

Ingen Virer af Fiskeben plager dette

unge sportshærdede Legeme, Fødderne har

frit Spil under den korte Kjole, Hatten

BoulogneskoYen 1914.

sidder kækt som en Hjælm paa det sving

lede Hoved. Hun er fortryllende i al sin

straalende Ungdom og Glæde, ulempet

som hun er af de dumme Moder, der gjor

de os overnervøse og blegsottige, fordi der

altid var et eller andet Sted paa vort Le

geme, som blev pint eller trykket. Vore

Sko var for smaa, vore Handsker for

stramme, vore Hatte tunge som Bly, og

selv om Kjolen var syet uden Slæb, var

den lang nok til at spille Støvsluger ude

som inde. Alene Vægten af Ens Klæder

var trættende, for alt var overlæsset med

Vidde, Flæser og Dikkedarer.

Haarets mange Bukler tog mindst en

halv Time at sætte op, og ofte maatte det

sættes om og om igen. Ghignoner og Krøl

ler trykkede Hjernen.;

Og vort Undertøj! Vi havde ni—ti for

skellige Stykker at binde o« knappe og

hægte, mens Frøken „up-to-the-minute"

kun har to, der trækkes over Hovedet og

af sig selv sidder, som de skal, —

Men vi klagede aldrig, for vi kendte

ikke bedre, at man kunde følge Modens

Love og samtidigt være fri for Tvang og

Pine drømte vi ikke om. Vi slog os til

Taals med, som det var, og syntes selv, vi

var yndige — og

vi var yndige

— men det

var en Yndighed, der kostede Anstren

gelse. —

Det er ikke for meget at sige, at vi

led for vor Stads! —

Alt dette kender Frøken Ungdom intet

til* Hua mudrer kækt aed ad dea Vii.

vi banede for hende, i god Tro paa, at saa

rart har vi alle haft det..

Dog, kaster hun et Blik paa denne Side,

vil hun maaske ane, at hun har meget at

være glad over — ikke mindst paa Klæde*

dragtens Omraade. Først og fremmest,,

fordi hun med sine tyve Aar har Lov til

at klæde sig —

ungt!

Hun behøver ikke at

sé ud sum en ældre Matrone længe før

Tiden, —

Thi det er vel nok den moderne Dragts

største Fortrin, at den hylder Ungdom*

men ved i sig selv at være ung!

Derved giver den et Skær af Ungdom

— endog til de ældre — om disse ældre

forstaar at vælge med Takt og god Smag!.

Derfor lad os ikke rynke paa Næsen

ad Moden 1924, men være glade for, at

den er vokset langt bort fra Tournuren I

1884, Hvepsetaljen i 1894, Skinkeærmerne

i 1904, Slæbekjolen i 1914 og alle de andre

Rædsler — og lad saa iføre! os vor emuk-

Sidste Skrig.

keste Kjole og gaa op og hilse paa

tiken,

mens vi ønsker:

„Many happy returns of the day*.

St*