S_POLITIKEN_MINDENUMER

Oktbr.

P O L I T I K E N

2 1

tOWDON

L A H B E R T ^ B U T L E R

O v e r læ r e r C a r l C h ris te n s e n ,

(Frederiksværk):

Kjøbenhavn hai i de sidste 40 Aar

odviklet sig til en virkelig Hovedstad, der

I enhver Henseende er en Pryd for Dan

mark.

Kjøbenhavn rummer paa alle Omraa-

ier saa megen Dygtighed og Frugterne af

»aa mange dygtige Menneskers Arbejde,

at det éf dét Sted, hvortil man fortrinsvis

gøger ben om Oplysning og Dygtiggørelse.

Kjøbenhavn har fra at være Sæde for

lovbryderisk Regering udviklet sig til

at være Frisindets faste Borg. For den

alt overskyggende Andel, „Politiken“ har

haft i dette, bringer jeg min bedste Tak.

Carl Christensen.

F o r fa t t e r e n , S k o le in s p e k t ø r

F r id t j o f B o n ,

(Hillerødgades Kommuneskole):

Jeg holder af vor By, fordi jeg holder

af Kjøbenhavnerne, i alle Aldre, af begge

Køn. Jeg holder af deres Lune og Hu

mor — naar vi en Lørdag Aften sent —

om Bord i Linie 7 — kører hjemad mod

Nørrebro og staar stuvede, broderligt og

søsterligt, paa Bagperronen. Over Dr.

Louises Bro siger saa Caspersen, der kom

mer fra Torskegilde: Hold nu godt fast,

ailesammen og bliv ikke søsyge, for nu

fikal vi s’gu ud paa Søen. —

I én Kommuneskoles Pige-Realkl. drøf

ter vi den menneskelige Ærgerrighed, der

efter Forskellen paa den kvindelige og

mandlige Ærgerrighed. Efter flere For

slag svarer en skælmsk, 10-aarig Kjø-

benhavnerinde:

Den kvindelige Ærgerrighed maa be-

staa i at herske over en Mand.

Klassen jubler.

Fridtjof

Bon.

F o r

i .,

A d ju n k t N ie ls Je p p e se n ,

(Viborg):

Du er blaa og salt af Sundet,

grøn af Taarne, Haver, Parker;

rød og frisk af Frugt og Ungdom,

strømmet ind fra Bondemarker;

Danmarks Hovedstad og Hjerte,

mild og munter er din Stemme;

der er

Sol i dine Gader,

hvor Enlr- * kan gro og glemme

Niels Jeppesen.

Kjøbenhavn for mig det dejligste paa

Jorden.

Nu er Kjøbenhavn paa gode Veje til

at blive en rigtig Storstad — nu maa vi

have Lygte med for at finde hinanden.

Nu har den Selskabslivets Elegance, men

den mangler — Hjemmets Hygge.

Sylvester Hvid.

F r u M a r ie H ø r u p :

Kjøb mhavn er i Lømmelalderen, men

Færd med at blive en Storstad.

Marie Hørup.

R e k t o r Georg; B r u u n

(Kolding):

Blandt andet, at den efterhaanden er

kommet for langt boft fra det rigtige

Bondeland. Særligt gør det mig ondt for

Børnene i Baggaardene og paa 4. Sal.

Georg Bruun.

F r u E l n a M u n c li, M. F., M. B .

Fra Naturens Haand en af de skøn

neste og mest indtagende Byer.

I teknisk og hygiejnisk Henseende sik

kert en af de første.

I arkitektonisk Henseende skæmmet af

mange Forsyndelser.

I stedse højere Grad præget af Avto

riteternes Uvilje mod Træbeplantninger,

der i Almindelighed raseres eller

bedste

Fald klippes à la garçonne, medens sprag

lede Benzinpumper, store kommunale Lys

reklamer og misprydende smaa Skure un

der kommunal Beskyttelse skyder

som

Paddehatte.

p. t. Geuév*,

Elna Muatck.

M u s ik d ir e k t ø r O lf e r t J e s p e r 

sen :

Nøjagtig hvad Digteren sang i Halv-

fjerserne:

Kjøbenhavn

dejlig, naar bare man har

de nødvendige Penge — i Lommen man

ta’/.

Olfert Jespersen.

I øvrigt blot, hvad der udtrykkes i en

gammel Vise:

Kjøbenhavn er dejlig, naar bare man har

de nødvendige Penge, som i Lommen man

ta’er.

rA. C. Meyer.

S k u e s p ille r F r e d e r ik J e n s e n :

Jeg synger med Digteren:

„Kjøbenhavn, du er dejlig, naar bare man

har

de nødvendige Penge, som i Lommén man

ta’r

Altsaa en dyr By.

Frederik Jensen.

R e d . H o lg e r B e r n ild ,

(Hillerød):

Jeg var 12 Aar gammel, da jeg første

Gang besøgte Hovedstaden. Den betog

mig ganske, og jeg har siden altid holdt

af den. For fuldt ud at kunne vurdere

Kjøbenhavn maa man imidlertid enten bo

derinde eller have den paa nogenlunde

stor Afstand. Vi, der lever i Nordsjæl

land, Hovedstadens Overdrev, har „Byen“

for tæt inde paa Livet, og paa Egnens Be

folkning er Paavirkningen ikke den bed

ste. Men derfor er Kjøbenhavn ligefuldt

en dejlig By og med Ære Danmarks Ho

vedstad.

Holger Bernild.

S k u e s p ille r C a r l A ls t ru p :

Meget

godt og lidt daarligt; men holder

alligevel helt af Kjøbenhavn, fordi den er

Hovedstad i mit smukke Fædreland.

Carl Alstrup.

F r u L iv a , W eel,

(Scala):

At Kjøbenhavn har al Verdens Charme

og Humør*

Liva Weel.

D ir e k t ø r B e n n y D e ssau

(Tuborg):

Næst Hellerup er Kjøbenhavn den dej

ligste By i Verden.

Benny Dessau.

F r a C a s i n o m a s k e r a d i r n e t i l A d l o n .

D ir e k t ø r S y lv e s te r H v id ,

(.Reklame-Bureauet):

„Politiken“ startede for 40 Aar

dfin, havde jeg den Ære at være en be

reden

Medarbejder i Stueetagen hos

Hermann Bing og Witzansky.

Den

Gang, da alt drejede sig om Gud,

°age> Estrup, Hørup og Christen Berg,

alle kendte hverandre, da vat

F o lk e t in g sm a n d A. C. M e y e r:

Naar De spørger mig — Kjøbenhav-

ner af Aargang 1858 , hvad jeg mener

om min Fødeby, skal jeg beredvilligt give

følgende Svar:

1) Et herligt Strøg fra Værnedamsvej

til Langelinjes yderste Mole. 2) Et Styk

ke Romantik ved Navn Christianshavn.

3) Fire brillante Centrer: Amalienborg,

Kongens Nytorv, Højbroplads og Raad-

husplads. 4) Kulturværdier — blot for

lidet kendt af Kjøbenhavnerne selv — som

Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens

Museum og Etnografisk Museum. 5) Det

akøn&fi Tivoli*

E u C a s in o -M a sk e ra d e *

Hvis man en Nat for fyrretyve Aar

siden færdedes paa Kjøbenhavns Gader,

risikerede man i hvert Fald ikke at blive

kørt over. Vogntrafiken var yderst ringe;

kun med meget store Mellemrum mødte

man en Hestedrosk3. Gaden var til tri

Disposition for de „Personer af begge

Køn“, som nu og da dukkede op fra en

Kælder.

Og der var ikke saa faa Nat-Kældere.

Alene paa Strækningen Kongens Nytorv

iil itaadhuspladsea —* den Gang Halm

torvet —? laa tre n eget søgte:

Rydbergs

Kælder

paa Østergade,

Klosterkælderen

Blanchs Kælder

i Vimmelskaftet, skraas

over for hinanden. Desuden gemte sig i

en Qaard paa Østergade den saakaldte

Kongens Klub,

der fristede med Separat

kabinetter, og af hvilke en mere renlig

Afdeling,

Braminerklubben,

i nogle Aar

efter Midnat var Samlingsstedet for Jour

nalister, der skulde have et Glas efter endt

Redaktionsarbejde, og en lille Kres af saa-

danne Kjøbeahavnere* de? af Naturen i

.. -iMaaaaMaaaaHMngMWMBWmiawWMJiJMWWWi^wgB

det hele var utilbøjelige til at gaa i Seng.

Det var en ren maskulin Klub i Modsæt

ning til den senere opstaaede

Venupklub,

der havde Lokale i Lille Kongensgade, og

hvis Navn prægede Nattelivet i den, Dan

blev dog hurtig lukket af Politiet

De andre Natlokaler trivedes fortræffe

ligt igennem Firserne og ind i Halvfem

serne. Deres Publikum bestod af Herrer

[og Damer, de sidste næsten alle tilhørende

den officielle Umoralitet. Omgangstonen

var tvangfri, Serveringen nonchalant,

Drikkevarerne slette. Whiskyen spillede

endnu ingen Rolle; man drak 01, Kognak

eller Toddyer. Under meget festlige For

hold lunken Champagne af et Mærke, der

måatte faa Enkefru Cliquot til at rødme i

sin Grav. Enkelte ekstra grønne Levemænd

foretrak Absint. Og der var aabent til den

gryende Morgen.

Et ganske lille Skridt opad tog Natte

livet, da

Riises Natkafé

over for Hellig-

aandskirken indviedes omkring Aar Halv

fems. Den var noget af Berlins Frie-

drichsstrasse i Simili og søgtes af den

kvindelige Kvartverden, der bildte sig ind

at være Halvverden. Her sprang nogle

flere Propper end i de dunkle Kældere,

men Kelnerstanden var ogsaa her af eu

Ligefremhed i sin Optræden, særlig over

for det kvindelige Klientel, som vilde have

jaget en Kameliadame paa Flugt. Heldig

vis fandtes bun ikke, og hendes Elever sad

fremdeles ved Seinen.

Men samtidig med dette Natteliv blom

strede et andet. I Firserne havde alle

Dansesalonerne omkring Fastelavn deres

Præmiemaskerader, hvilke unge Aka

demikere baade fra Foreningen og Sam

fundet tilførte en let Antydning af Aand.

Og netop som disse Maskerader begyndte

at komme i Forfald, fik

Casinomaske-

rademe,

der efter at have været en boTger-

lig Familieforlystelse var blevet til næsten

slet ingenting, en Renæssance. De levede

pludselig op i Halvfemsernes Begyndelse,

og her fødtes egentlig den kjøbenhavnske

Demimonde i Silke, den, der senere bredte

sig i Hotel

Nationals

Natrestaurant og i

Maxim.

Her saå Kjøbenhavn ligeledes

med Undren den første Smoking uden for

Gesandtskaberne og de faa engelsk paa

virkede Storhandelshjem.

Men ogsaa dette var kun

Overgang.

Et virkeligt Natteliv efter evropæisk Møn

ster fik Kjøbenhavn først, da

Wivel

aabnede sin Storstadsrestaurant, der

øv

rigt begyndte under beskedne Former som

en Kefé, den Afdeling, der nu ligger Ind

gangen til Tivoli nærmest. Her tændtes

det elektriske Lys i sin fulde Glans, og

her souperede man i de sene Nattetimer,

medens alt andet Natteliv for en Tid gik

til Bunds i Mørket. Baade de officielle.

Knejpe/ og di mindre officielle^ saasom

— — WWW—B

en kendt Cig&rforretning i Frederiksborg-

gade, som efter Midnat serverede Portvin

og Caloric for de Gæster, der kendte Ordet

„Sesam, luk dig oplM; og mellem hvilke

var ikke faa af de kommende Aars Bedste

borgere af alle politiske Farver, ogsaa de

allermest brandrøde.

Wivel

blev Stjernen, der lyste i Natten,

og mod hvilken selv

Bemina

blegnede. Og

dens Natteliv holdt sig, indtil ny Beværter

love drog Grænser for Aabningstilladelsea

og gav sig til at genne Kjøbenhavnerne i

Seng.

Som en Protest opstod de nuværende

Klubber, om hvis fortsatte Eksistensmulig

heder det vil være vanskeligt at profetere,

efter at Politiet har givet sig til at se dem

efter i Sømmene.

Men fra Casinomaskeraderne til

Adlon,

fra Rydbergs Kælder til de mange be-<

synderlige nuværende Udvækster paa

Klublivet strækker sig, hvad man gerne

kunde kalde en kulturhistorisk Linje, som

paa et bestemt Omraade er en Linje i

Byens Udvikling fra det Aar, da

Politiken

opstod, til Øjeblikkets Kjøbenhavn.

Moustache

♦ ■

E t u h y g g e l i g t M i n d e

M o rd ste d e t i S to re K o n g e n s g a 

de, h v o r P h ilip s e n o m k r in g

ISS'O m y rd e d e M e y e r og pu tte 

de E ig e t I e n T øn d e . H u s e t er,

f o r læ ng st n e d re v e t og e rs ta t

tet med e n N yb yg n in g . M o rd -

d a u d e n e r d en uh yg g e lig ste I

K jø b e n h a v n 1 M a n d s M inde*

D i r e k t e I m p o r t — D i r e k t e S a l g

B i l l i g s t e S p e c i a l f i r m a

F r e d e n k s b o r g g a d . 3 4 , Mezz. v. Farimagsgade