S_POLITIKEN_MINDENUMER

-«nnnniji

j t i m m u n t

Oktbr%

P O L I T T K E N

delig rolig og behersket et Nutidsmen

neske i Virkeligheden h a r taget dé se

neste Aars næsten samfundsomvælten

de Katastrofer: Børsens Milliardkri

se, Landmandsbankens 300 Mill. Kro

ners Underskud (3 Gange dens Aktie

kapital), Diskonto- og Revisionsban-

kens totale Standsning, for slet ikke at

tale om det Utal af Falliter, Likvida

tioner — aabenlyse og hemmelige —

Moratorier, Akkorder, der allerede i

Aarevis er haglet ned ,og for øvrigt til

Stadighed ligefrem vælter ind over os,

og saa sammenligner først den fryg

telige Bankkatastrofe i 1907—OS og

den uhyggelige Alberti-Aftære samme

Eft^raar, der tilsammen alt i alt maa-

ske drejede sig om højst et halvt Hun

drede Millioner Kroner, og dernæst gør

endnu et Spring tilbage til 80-

ernes H. P. Hansen-Fallit — og dens

Følger — der næppe androg mere, end

hvad en lille Provinsbank i. disse Aar

med Lethed har præsteret, ja, saa ser

man tydeligt det Spand af Tid, der lig

ger mellem 1884 og 1924, og den gen

nemgribende Forandring, der er fore-

gaaet i Menneskenes Mentalitet og

Livsopfattelse, som stærkest giver sig

Udtryk i deres nuværende fænomenale

Uimponerthed over for skæbnesvang

re Begivenheder og Ulykker.

Hvis vi nu til Slut skulde prøve

paa at undersøge ikke den Foran

dring i Børs- og Handelslivet, som Ti

derne h a r medført, men den Foran

dring i vort Lands og Bys Udvikling,

som det økonomiske og erhvervsmæs

sige Liv har skabt, saa opdager man

dette lettest og hurtigst, ved at nsevne

nogle af de monumentale Paladser,

Huse og Bygninger, som vi har set rej

se sig her i Byen i den sidste Menne

skealder, og som hver for sig giver

Udtryk for det Liv og den Fremgang,

som Danmark — trods Katastrofer,

trods daarlig Valuta, trods Kiv og

Strid og Spild af gode Kræfter — al

ligevel i saa høj Grad kan glæde sig

ved.

Først 'og fremmest en Hyldest til

vort dejlige Raadhus, et værdigt Ud

tryk for Byen Kjøbenhavns Storhed

Betydning. Dernæst skal fremhæves

vor smukke Banegaard, vore store

Bankbygninger, 0. K.s Bygning, Aksel

hus, Magasin du Nord, Illum, City-

kvarteret, hele Vestervoldkvarteret,

Østerbros svenske og norske Kvarter,

hele Aladdin og Islands Brygge-Kivar-

teret tillige med alle de smukke, ny

Kvarterer rundt omkring i Byen med

Boliger for Arbejdere og Funktionæ

rer; endvidere Centralpostgaarden,

Store Nordiske Telegrafselskabs Byg

ning, Polyteknisk Læreanstalt, Køb

mandsskolen, Sukkerfabrikernes store

Kompleks og den Mængde andre ny,

moderne Fabriksbygninger, som huser

store betydningsfulde, industrielle Be

drifter.

Alene denne korte, rent tilfældige

Opsummering af et Antal Bygnings

værker, der staar i Forbindelse med

Erhvervslivet (hverken Christians

borg, Glyptoteket, Kunstmuseet eller

alle de pragtfulde Hospitaler og Sko

ler h ar været nævnt ovenfor) viser,

hvilken enestaaende Fremdrift, der

har været i dette relativt korte Spand

af Tid.

For 50 Aar siden hed det: „Kopen-

hagen ist eine Stadt, die um ein Mu

seum (Thorvaldsen) schlåft“. Gaar vi

i Dag ud paa Kjøbenhavns Pladser og

ser den levende Trafik af Biler, Spor

vogne og Cykler, iagttager de Titusin

der travle Mennesker, der iler til og

fra deres Arbejde, hører Fabrikernes

Skorstensfløjt, Dampskibenes og Loko

motivernes Tuden, saa kan vi med

Sandhed og Stolthed hævde, at de Ti

der er forlængst forbi, hvor „Kjøben-

havn sov omkring en død Institution

— et Museum“.

Men Sejrene, som Børsen — baa-

de som Forretnings- og Fondsbørs —

altsaa ogsaa har sin store Lod og An

del i, blev, som allerede fremhævet,

heller ikke vundet i den rene Leg.

Der h ar til Tider hørt gode Ner

ver, endog meget kraftige Nerver, til

at kunne føje sig efter den jagende

Omskiftelighed,

der

kendetegnede

Børs- og Forretningslivet i disse 4

Tiaar, og særlig Tiden efter Aarhun-

dredskiftet — ogsaa før 1914 — kræ

vede ofte megen Rygrad og Forstand

af den Købmand og Børsmand, der

skulde styre sin Skude frelst gennem

Stormene og Skærene*

Efter Falliten i 1885 kom der, som

foran nævnt, nogle Aar, hvor der

samlede sig saa megen ledig og ubrugt

Kapital, at man benyttede sig af Pen-

gerigeligheden til en almindelig Kon

vertering af Obligationer, først den in

denlandske 4 %’s Statsgæld til 3

%’s Papirer i 1888, og senere, i Ef-

teraaret 1889, forskellige Kreditfor

eningers afsluttede 4 %’s Serier (li

geledes i 3% %’s Obligationer) til et

samlet Beløb af 170 Mill. Kr. Men

snart derefter kom der en Stramning

af Pengemarkedet og en Stigning i

Diskontoen med tilsvarende Fald i

Obligationerne.

Denne Periode var dog ret kortva

rig; allerede i Foraaret.1892 blev Pen

gemarkedet paa ny rigeligere, og

denne Pengerigelighed fortsattes i de

følgende Aar med en saa overvælden

de Styrke, at man i Februar 1895 kun

de foretage den meget store Konverte

ring, der omfattede ca. 250 Mill. Kr.

Kreditforeningsobligationer*

Med 1896 begyndte dernæst en øko

nomisk

Opgangsperiode, hvor en

Mængde ny Virksomheder saa Dagens

Lys, og denne livlige Periode varede

saa lige til 1901, hvor Tilbageslaget

kom.

Vi nærmer os nu den Tid, som alle

vi Voksne har oplevet. Vi mindes end

nu Angsten ved Udbrudet af den rus

sisk-japanske Krig i 1904—05, der

dog hurtigt bortvejredes og gav Plads

for en ny meget stærk økonomisk

Fremgang, der kulminerede i Aaret

1906.

Og Slag i Slag følger saa de store

dramatiske Begivenheder: Verdenskri

sen 1907 og Katastroferne 1907—08 —

— Glemsel og Hausse allerede i 1909—

1 0

Jobberiet 1911, hvor Fonds

børsen blev Allemands E j e

Bal-

kankrigen 1912 med ny forbigaaende

U ro -------vedvarende Uro i 1913, sær

lig i Marts Alaaned, hvor der mærke

des Forløbere for Verdenskrigen-------

og saa endelig i 1914 — Verdenskri

gen med de paafølgende vilde og be

sværlige Aax.

Var de forløbne 40 Aar saaledes

uhyre „interessante" og rige paa

stærkt vekslende Begivenheder, saa

var imidlertid ogsaa den Fremgang,

de samtidig bragte med sig, ganske

enorm.

Sikkert ingensinde før ér der blevet

skabt et økonomisk Fundament saa

stærkt og lagt en Gundvold saa vid og

omfattende, hvorpaa der kunde bygges

kraftigt videre, som netop i Tiden fra

1884 til 1924.

Det var ikke blot Skaberaar, men

ogsaa en Koncentratidns- og Konsoli

deringsperiode.

Naar vi til Eksempel har set, hvor

dan vort store moderne Sporvejsnet er

fremgaaet af en Sammenslutning af en

Mængde smaa, ubetydelige Selskaber,

eller hvorledes alle de mange af vore

store og mest betydningsfulde Aktie

selskaber, der nu begynder deres F ir

manavn med Ordet „Forenede", er

traadt i Stedet for en Mængde under

ordnede Foretagender, der planløst

laa og bekrigede hinanden, naar vi nu

til Dags med Stolthed ser danske Skibe

bringe Varer hjem fra Jordens fjerne

ste Egne til vor store, smukke F ri

havn eller tænker paa det mægtige Op

sving, •der er foregaaet i vor Land

brugseksport, saa tør vi nok hævde, at

Aarene ikke blot var „interessante",

men ogsaa fyldt med et rigt og lødigt

Indhold.

Vi ønsker nu blot, at Børs- og Han

delslivet i

Politiken’8

kommende 40

Aar maa vise sig at blive mindre ener

verende, mindre spændende, mindre

rige paa dramatiske og voldsomme Om

væltninger, men derimod,, at den ma

terielle og kulturelle Fremgang, som

den nuværende Slægt h ar været Vidne

til og nydt godt af i stadig stigende

Maalestok, maa fortsættes; og i saa

Henseende maa man formentlig nok

have Lov til at tage de seneste Maane-

ders verdens-politiske Begivenheder

som et godt og lykkeligt Varsel.

Alfred Horwitz.

L a n g e l i n j e - P a v i l l o n e n f ø r

o g

n u a

D e n g am le P a v illo n ,

Langelinjeanlæ'get, saaledes som vi kender det, anlagdes samtidig med Frihav

nen af Arkitekten V.

Dcthlerup

og Haveinspektør

Flindt.

I 1918 forøgedes Anlæget

med „Smedelinjen“ og Kastelsvolden, som hidtil havde været lukket Fæstnings-

terræn.

D e n n y P a v illo n ,

Men

Langelinje

£ar eksisteret længe før den Tid

mere beskeden Form. Ældret

Kjøbenhavnere vil fra 70’erne og 80’eme huske det gamle Anlæg med Kanonerne

placerede neden for Kastelsvolden og de gamle Træbroer ud til den militære Bade-f

anstalt, til Becks og Engelbrechts Badeanstalter.

Det er kgl. Yachtklub, som har ladet opføre den nuværende store Restaurants

Pavillon med Selskabslokaler. Tidligere laa paa omtrent samme Sted en mindre Træ

pavillon. Paa vort Billede

ses i

ForgrundenFdtø.

Erichsens

yndefulde Statue af „Den

lili

Havfru»" en Gave fra Brygger

Carl Jacobsen*