S_POLITIKEN_MINDENUMER

í M

•

■ p o u n w r ^ T

MODERNE VEJE

¿> ,5 /1 / / l / r

/ D E A L E

UDFØRES BEDST MED

V O R E M A S K I N E R

.■;■•■■:.’■■

Richard Garreti & Sons Lfd.

.„ ¡ J & m A

D a m p i r o m l e r

r Englands bedste Fabrikat.

O V E R T iÆ - R I N G S M A S K I N E R

Asfelt-Makadam Anlæg

M a s k i n e r f o r C e m e n t B e t o n V e j e .

Forlang Tryksager & Tilbud.

INGENIØRBESØG GRATIS

N A V N E T S T A A R PAA DEN

Tusind Aar har Mennesket brugt man

gelfulde Skriveredskaber. Først nu er

Blyanten bleven fuldkommengjort.

Den gamle Eversharp var en god Blyant

og er i aarevis med Tilfredshed blevet an

vendt Verden over.

I den ny Eversharp bibeholdes alle den

gamles gode Egenskaber og 5 Forbedringer

er yderlige føjet til.

Den ny, riflede Staalspids

Den ny, riflede Staalspids er saa-

ledes konstrueret, at Blyanten, som

tidligere, ikke mere kan forstoppes.

Alligevel holdes Stiften fast og kan

ikke komme til at rokke.

I den ideale Eversharp kan en ny

Stift udtages af Magasinet og ind

sættes i Blyanten i Løbet af nogle

Sekunder. Man kan desuden altid

se, hvor mange Stifter, man har 1

Magasinet.

Eversharp’s Viskelæder er nu anbragt

i en Fatning, saaledes at det ikke

kan falde ud, men derimod hurtig

kan ombyttes med et nyt.

Det forbedrede Stiftmagasin

forstærket Clip, som kun van

skelig kan brækkes af. Skulde dette

dog hænde, kan en ny nemt paa

sættes.

Enhver Eversharp-Del kan naar som

helst ombyttes med den tilsvarende

fra en anden Eversharp. Enhver

Forhandler vil nu kunne reparere

Deres Eversharp medens De venter

derpaa.

Den. ny patenterede Udløsw

S O P H U S B E R E N D S E N

Eneforhandler for Skandinavien

IN G E N IØ R A F D E L I N G E N

K Ø B E N H A V N

Statstelefon 186

B E N Z O N T R A D I N G C O M P A N Y

K JØ B E N H A V N

Telefon 8500

navnlig de ny Boulevarder bemærkelses-i

værdige: AmagerBoulevard, Sønder Boule

vard, Aaboulevarden, Strandboulevard,

Udvidelsen af Blegdamsvejen, Anlæget

Borups Allé ud til Byens ny Kvarterer

s. v, Og i Forbindelse med disse Anlæg

kan maaske den betydningsfulde Omdan

nelse af Fællederne til den store, præg

tige

Fælledpark

nævnes. Det var den 27.

April 1909, at Borgmester

Jensen

plan

tede det første Træ i Fælledparken.

er det en hel Skov!

videdes 1894, i 1888 afløste en spinkel

Træbro.

Gamle Gadenavne forsvandt. Med Om

bygningen af Vognmagergade-Kvarteret

forsvandt Store og Lille Brøndstræde, lidt

derfra forsvandt Didrik Badskærs Gang,

Christen Bernikowsfrcede, blev lige som

Antonies/ræde til Gade. I 1881 blev Salvie-

gade, Enhjørningsgade og Lorentzensgade

slaaet sammen til Set. Paulsgade, Bryg

gerlængen, Ulvegade og Balsamgade blev

til Olfert Fischersgade, Leopardlængen,

Elefantgade og Tulipangade til Suensons-

gade, Bjørnegade gik op i Fredericiagade.

I 1894 androg Grundejerne i Nicolaj-

gade-Kvarteret om, at Halmstræde, Niko--'

lajgade og Skvaldergade, som dannede en

sammenhængende Gadestrækning mellem

Østergade og Holmens Kanal, maatte faa

ét Navn og kaldes Nikolajgade. Den

gamle Stadskonduktør

T. Krack,

Vejvise

rens Udgiver, satte sig derimod. Med

historisk Sans gjorde han gældende, at

denne Navneforandring næppe vilde være

i Overensstemmelse med det paagældende

Kvarters hele gammeldags Karakter, hvor

til netop hørte

mange

Gadenavne; men

det kommunale Udvalg svarede ham nu

med hans egne Ord fra mange tidligere

Lejligheder, at „man finder det ganske

naturligt, at

hele

den ovenmeldte Gade

strækning faar Navnet Nikolajgade“ —

vember 1907 nedlagdes Grundstenen til

Thorvald Jørgensens

Christiansborg, som

vi Alle kender.

tydning, det vilde kun blive en kedelig

Opremsning af Navne. Hvad er der f.

Eks. alene af

Kirker

ikke kommet til in

den for Kjøbenhavns Grænser i de sidste

fyrretyve Aar! Og Enhver husker fra de

senere Aar saadanne store Nyanlæg som

Det kgl. Bibliotek, Hovedbanegaarden,

Postgaarden, Politigaarden og i de ydre

Kvarterer bl. a. Rigshospitalet, Bispebjerg

Hospital, Studentergaarden, de mange

kommunale

Skoler,

de Gamles By, Elek

tricitetsværkerne o. s. v.

med offentlige Bygninger som Polyteknisk

Læreanstalt (1890), Mineralogisk Mu-

sæum (1892), Brandstationen (1892),

Kunstindustrimusæet (nu De forenede

Bryggerier) 1894, Statens Musæum for

Kunst ' (1896), Ny Carlsberg Glyptotek

(1897). Det ny Raadhus stod færdig til

de første Indflytninger i Aaret 1900, men

indviedes først 1908.

Disse Aars Byggevirksomhed holdt sig

dog ikke alene til de Arealer, som var ble

vet fri ved Sløjfninger. Inde i den ældre

Bladene de var overfyldte

med, hvad til Taffel de sku’ ha’.

Nogle af dem var helt forgyldte,

nogle skrev Vers, der var — uhai

Og „Politiken“ lo ad Festen,

naa, men den fyldte Smuld og Smeld.

Festen den keded’, men for Resten

mored’ den dem alligeveL

H a v n e n , F æ rd s e ls v e je n e m. m.

En væsentlig Del af Byens Vækst og

Udvikling skyldes

Havnen.

De sidste

B y g g e rie t ta g e r F a r t .

Disse Festdage efterfulgtes af Arhej-

Hvor Udstillingen havde st'aaet, rej-

B y e n s U d sm y k n in g m . m.

Til Byens Fysiognomi hører ogsaa dens

Udsmykning med Kunstværker, Monumen

ter og Springvande. Det er ikke lidt,

vor By har maattet døje i saa Henseende.

Byens gavmilde Mæcen, Brygger

Jacob

sen,

var til Tider noget for hastig med

sin Rundhaandethed og Byens Raad lidt

for villig til at imødekomme hans Ønsker;'

men han bør have Tak for de Skønheds

værdier, hvormed han betænkte vor By,

selv om de ikke altid fik den rette Anven-

dølse. Nikolaj Spir fik vi, lad os da være

glade for, at vi slap for Spiret paa Vor

Fjue! ^fen vi har ikke R^t til at laste

Mæcenen, naar vi ser paa, hf ad vi selv har

skaffet os paa Halsen: Storkespringvandet

og Tieigenfi^uren for blot at nævne et

Par af de værste. Lad os da være glade

C h r is t ia n s b o r g S lo ts B r a n d .

Et enkelt Bygningsværk, som vi hid

til ikke har nævnt, maa vi dog vie nogle

Ord. Det er

Christiansborg Slot.

Politiken

har særlig Grund til at

mindes dette Navn.

2 Dage efter, at

Politiken

havde ud

sendt sit første Numer, den 3. Oktober

1884 hen ad 6-Tiden om Aftenen, bredte

det Budskab sig over Byen:

Christiansborg brænder!

Ingen

forbandt

hermed

nogen

Tanke

særlig

Fare

for

den

kolossale,

tilsyneladende

saa

solide

Bygning.

Men i Løbet af et Par

Timer stod det Alle klart, at Slottet vai

redningsløst fortabt, og at det kun gjaldt

om at redde saa mange som mulig af

Slottets Skatte, bl. a. Den kgl. Malerisam

ling, som den Gang havde Lokaler i den

øverste Etage i Fløjen nærmest Slotskir

ken, og at begrænse Branden, saa at

denne ikke naaede Kirken og Thorvaldsens

Musæum, mod hvilke Vinden bar.

C. F. Hansens

Slot var alt andet end

solidt. Det var bygget i en fattig Tid;

hvad der skulde gælde for Sten, var ikke

andet end Puds og Stuk, og da Brand

væsnets Materiel viste sig at være ganske

utilstrækkeligt over for en Bygning af

Ghristiansborgs Dimensioner, stod man

magtesløs over for Ildens Rasen.

Det var et lige saa storslaaet som sør

geligt Skuespil. Hele Kjøbenhavn var paa

Benene og stod tætpakket i de tilstødende

Gader, trodsende de mægtige Byger af

Ildgnistor, der regnede ned, ikke blot i

Slottets umiddelbare Nærhed, men langt

ud over Byen.

At levere en Skildring af denne mægtige

Brand var en taknemlig Opgave for et nyt

Blad, og

Politiken

løste den, efter Datidens

beskedne Fordringer til journalistisk Re

portage, fortræffeligt. Alle Medarbejdere

var bogstaveligt i Ilden, og endnu den Dag,

1 Dag kan den, der ønsker udførlig Be

sked om hin historiske Begivenhed, med

Udbytte søge til

Politikens

Referat.

De politiske Karnpaar, som strakte sig

lige ti] Systemskiftet i 1901, fik paa en

Maade deres Monument i 'Ghristiansborgs

røgsværtede Rumhob — først den 15. No

E t K i g f r a K o n g e n s N y to rv

m od N y h a v n m ed B e t h e l-

sk ib e t .

fyrretyve Aar betegner en mægtig Udvik

ling af vore Havneforhold. Vi vil blot

minde om, at Anlæget af Frihavnen ved

toges 1891, at den allerede 3 Aar efter

Kunde aabnes for Trafiken, at en Række

ny Havneanlæg indlededes ved Anlæget af

Ny Kalkbrænderihavn og Lystbaadehav-

nen 1893, efterfulgt af Vestre Gasværks

havn 1897, Fiskerihavnen i „Kalleboderne“

1900 og Islands Brygge og Teglværkshav

nen, som toges i Brug 1920. I 1899 to

ges Inderreden i Brug som Yderhavn.

Omkring disse Havneanlæg voksede store

Bygningskomplekser op, ikke blot Fabrik-

anlæg, Pakhuse og Kontorbygninger, men

ogsaa store Beboelseskvarterer,

Eks.

Kvarteret paa Islands Brygge.

Færdselsvejenes Udvikling fulgte her

med, bl. a. store, ny Brobygningsarbejder.

I 1903 aabnedes den ny Langebro, og i

1909 afløste den nuværende Knippelsbro

den gamle. I denne Forbindelse kan det

ogsaa nævnes, at den nuværende

Dronning

Louises Bro

indviedes paa Dronning Loui

ses 70-Aars Fødselsdag 1887 som Afløs

ning for den gamle, ret smalle

Nørrebro,

Fredensbro,

som ombyggedes og ud

D e n gam le , sk ø n n e A b o r r e p a r k , som lj a r veget P la d s e n f o r

B o u le v a r d b a n e n .

og det blev vedtaget! Omtrent samtidig for, at vi paa samme Tid berigede Byen

forsvandt Navnet St. Jørgensgade, den med et efter danske Forhold storslaaet

lille Stump Gade, der gaar fra Østergade Springvandsanlæg som

Bundgaards

Ge-

til Nikolaj Plads i Flugt med Admiral- fion-Springvand, og et originalt og per

gade. Den fik nu Navn fælles med denne sonlighedspræget Monument som

Willum-

Gade.

sens

Hørup-Statue. Blandt Byens aller

Blandt

store, ny Færdselsanlæg er

smukkestq

Mindesmærker

bør

det nxestø

02000202020100020200910001090200020200000002010100021005030101010002020002020001010200000200010100