S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

54 / 92

1. Oktbr. P O L I T IK E N
T e l e g r a f i o g T e l e f o n i j E t v i g t i g t A f s n i t i K j ø b e n h a v n s n y e r e H i s t o r i e .
D e n s t o r e U d s t illin g i 1888 p a a T iv o lis G r u n d .
Et smukt Kapitel i vor Hovedstads Historie blev indskrevet ved den store nordiske Udstilling i 1888.
Vi havde ingen nordisk Udstilling haft siden 1872, en ny Generation var vokset op med Lyst og Evne til at vise, hvad den duede til. Udstillin­
gen fik en fortrinlig Beliggenhed paa det gamle Voldterræn umiddelbart op til Tivoli, som ogsaa inddroges i Udstillingsarealet.
Udstillingen domineredes af Martin Nyrops pragtfulde Hovedhal, der laa paa det nuværende Raadhus’ Grund, en Bygning, hvis Tommerkon­
struktioner var i høj Grad imponerende. Til denne Bygning sluttede sig en Mængde andre, der strakte sig helt ud til Kallebodstrand. Denne Del
af Terrænet var skilt fra Hovedudstillingen ved Ny Stormgade, men en Luftbro førte over Gaden og forbandt de to Afdelinger.
Endnu findes paa Tivolis Grund Minder om Udstillingen 1888 i Varelotteriets Bygning, den Gang Bryggeriet Marstrands Pavillon, nu „Alster-
pavillonen", og i det gamle „Mælkeri“. Og ude ved Tuborg-Pavillonen paa Strandvejen ser man den Dag i Dag i Dag Tuborg-FlasJcen, der var en af
Udstillingens store Attraktioner.
Langs Hovedhallen — ud mod Tivolisiden — laa Udstillingens Hovedpromenade, en bred Boulevard, smykket iped Skulpturer. For Enden af
denne brede Passage var Vilhelm Bissens unge Rytter stillet op i skinnende Gips. Det er den Rytterstaue, som nu i Bronze h ar faaet Plads for Enden
af Vestre Boulevard ud mod Langebro.
D e t , d e r f o r s v a n d t — d e t , d e r k o m
— o g d e t , d e r b l e v b e v a r e t .
I nedenstaaende Artikel
giver Direktør for Polyteknisk
Læreanstalt, Professor P. O.
Pedersen en Oversigt over Tele­
grafiens og Telefoniens Udvikling
i de sidste 40 Aar;
For Dagspressen er den elektriske
Telegraf og Telefon en Nødvendighed.
Gennem Telegraf- og Telefontraaden
og gennem Radioteknikens usanselige
„Æ ter“ modtager den den største og
værdifuldeste Del af det Nyhedsstof,
som den atter spreder til Befolknin­
gens store Masse. Telegraf og Telefon
overfører Nyheden fra Aastedet til Re­
daktionen, Bladet spreder den ud til
Publikum.
Mangfoldigheden og Fyldigheden
af det Stof, et Blad kan bringe, vil
derfor i høj Grad afhænge af den Let­
hed, Hurtighed, Sikkerhed og Prisbil­
lighed, hvormed de elektriske Kommu­
nikationsmidler virker. Det vil derfor
ogsaa være naturligt, nu da der er for­
løbet 40 Aar, siden „Politiken“ be­
gyndte at udkomme, at belyse enkelte
Træk af de elektriske Kommunika­
tionsmidlers Udvikling i den forløbne
Tid, og saa vidt gørligt, søge at faa
Øje paa Fremtidens Muligheder.
U r o f e s s o r P . O. P e d e r s e n .
Omkring 1884 var Udviklingen af
den elektriske Telegraf i teknisk Hen­
seende naaet til er/ vis Afslutning, idet
Lægningen af det første driftsikre At-
lanterhavskabel 18 Aar tidligere hav­
de tilvejebragt den .telegrafiske Sam­
menknytning af den gamle og den ny
Verden, og derved afsluttet en teknisk
Udvikling, der paa 'den Tid var ene-
staaende, dels ved Vanskeligheden af
de Problemer, der skulde løses, dels
ved den rationelle og videnskabelige
Maade, hvorpaa disse Problemer be­
handledes. Det var den første store
Sejr for den videnskabelige Elektro­
teknik.
Trafikmæssig set var dog den første
Telegraftraad, der forbandt Amerika
med Evropa, i hvert Fald til at begyn­
de med, nogenlunde tynd: Telegrafe­
ringshastigheden var kun omkring 6
å 8 Ord pr. Minut, og Taksten var 20
£ for et Telegram paa indtil 20 Ord,
og derefter 1 £ pr. Ord. Telegrafe­
ringshastigheden øgedes efterhaanden
til det 5- å 1O-dobbelte, og der blev
lagt flere Kabler; nu er der 16 over
Nordatlanten. Men store principielle
Forbedringer i Kablernes Konstruk­
tion er der ikke sket. Fremskridtet be-
staar hovedsagelig i en rationel Ud­
formning af Sende- og navnlig Mod­
tageapparater. Et af de smukkeste Bi­
drag i saa Henseende er ydet af den
tidligere Overingeniør i »Store Nordi­
ske“, K. Gulstad.
For Danmarks Vedkoqamende hav-
de vi allerede i 1884 direkte telegrafisk
Forbindelse med Sverige, Norge, Eng­
land, Frankrig, Tyskland og Rusland,
for en væsentlig Del gennem de af
»Store Nordiske“ lagte, men a f Stats-
tfiSegrafen betjente Kabler. De mellem­
m e n d e Aar h a r kua bragt en videre •
Udvikling paa det foreliggende Grund­
lag. Ogsaa det indenrigske Telegrafnet
var i alt væsentlig afsluttet allerede
1884, og Stigningen i den indenrigske
Telegraftrafik har i hvert Fald kun
været moderat.
Alt i alt maa man vistnok sige, at
der har hvilet en vis Ro over Telegra­
fens Udvikling i den betragtede Pe­
riode. Den h ar paa tilfredsstillende
Maade løst de Opgaver, der forelaa,
men den har ikke selv skabt ny Opga-
ver og Problemer, ved hvis Løsning
den kunde medvirke.
Langt kraftigere har Telefonen ud­
viklet sig. Den var 1884, baade her og
i Udlandet, i sin allerførste Barndom.
Her i Landet fandtes kun nogle enkel­
te, smaa og lidet ydedygtige Selskaber
med maaske ialt omkring et Tusind
Abonnenter. Først 10 Aar senere be­
gyndte Statstelefonens Mellembysnet
at udvikle sig, efter at det AaTet i For­
vejen genem et Øresundskabel havde
knyttet Forbindelsen til det svenske
Telefonvæsen. Rigtig Gang i Udviklin­
gen af Telefonen kom der først, efter
at Loven af 11. Maj 1897 havde lagt
det retslige Grundlag for den kommen­
de Udvikling. I Henhold til nævnte
Lov opstod der en Række koncessio­
nerede Telefonselskaber, der i det sto­
re og hele overtog den lokale Telefon­
drift inden for vedkommende Lands­
del, medens Statstelefonen forbeholdt
sig Udvekslingen af Telefonsamtaler
mellem Landsdelene indbyrdes, og med
Udlandet. P aa Grundlag af denne
Ordning, der i det væsentlige stadig er
gældende, har det danske Telefonvæ­
sen gennemløbet en meget frodig Ud­
vikling, saaledes at vi, som det vil
frémgaa af hosstaaende Tabel, med
Hensyn til Telefonens Udbredelse, ind­
tager en meget smuk Plads, idet kun
U. S. A. og Kanada, i Forhold til Be­
folkningens Størrelsej har. flere Tele­
foner end vi, og med Hensyn til Tele-
fontæthed — Antallet af Telefoner pr.
Kvadratkilometer — kommer vi end­
da ind som en smuk Nr. 1. Der findes
nu omkring 250,000 Telefonabonnenter
og 300,000 Telefonapparater her
Landet*
Antal Telefonapp.
Land pr. 100 Indb. pr. kn
U. S. A. . ............. 13,2 1,8
Kanada .. . . . . . 10,4 0,1
Danmark .. . . . . 8,3 6,5
Sverige .. . , ., 6,6 0,9
Norge .. . . .. . 6,0 0,5
Schweiz .. . . . . . 4,3 4,0
Tyskland .. 4,6
Holland .. . . . . 2,6 5,3
England .. ... . . 2,2 4,1
Belgien .. . . . . 1,3 3,2
Frankrig .. . . . . 1,3 0,9
New Zealand . . . . 8,1 0,4
I 1884 havde vi — selvfølgelig —
ingen Telefonforbindelse med Udlan­
det. Først 1893 fik vi gennem et Kabel
over Øresund Forbindelse med Sve­
rige. Lidt senere kom en Forbindelse
mellem Jylland og Hamborg. P aa
Grund af Landets geografiske Beskaf­
fenhed frembød i øvrigt Ordningen af
vor telefoniske Forbindelse med Ud­
landet de betydeligste Vanskeligheder.
Det viste sig nemlig, at de da kendte
undersøiske Kabler — Telegrafkabler­
ne — kun i ringe Grad egnede sig til
Telefonering, idet de svækkede Talen
alt for stærkt. Teoretikerne var paa et
forholdsvis tidligt Tidspunkt klare
over Grundene hertil, og blandt disse
var den danske Fysiker L. Lorenz en
af de første. Han var ogsaa i Principet
klar over de Veje, man skulde gaa, for
at forbedre Kablerne; men et Forsøg
paa — omkring 1888 — i Forbindelse
med et stort udenlandsk Kabelfirma
at løse Spørgsmaalet praktisk, førte ik­
ke til noget Resultat. At Opgavens
Løsning ikke var let, fremgaar bl. a.
deraf, at den første Løsning, der
skyldes Amerikaneren Pupin, først
fremkom i 1899. E t P a r Aar senere
gav den danske Telegrafingeniør K ra­
rup en anden Løsning af Spørgsmaa­
let. Ved Pupins Metode indskyder man
i Telefonledninger Traadruller, der er
viklede paa Jernkem er, ved K rarups
omvikler man Telefonledningen i hele
dens Længde med en tynd Jerntraad.
Nu bygges alle ikke helt korte Telefon­
kabler — hvad enten de er undersøiske
eller underjordiske — enten efter Pu ­
pin eller Krarups Metode. Navnlig til
undersøiske Kabler finder sidstnævnte
Metode stadig udstrakt Anvendelse og
frembyder meget betydende Fordele.
Krarup-Kablet muliggjorde den di­
rekte, telefoniske Forbindelse mellem
Sjælland og Jylland over Kalundborg
—Aarhus, og tillige Hovedstadens og
Sjællands gode telefoniske Tilknytning
til det tyske Telefonnet. Pupiniserin-
gen har medført, at man i større og
større Udstrækning anvender under­
jordiske Kabler til Mellembyslednin­
ger, hvorved Telefonanlægets Drifts­
sikkerhed i høj Grad forøges, medens
man samtidig kommer om ved den meget
store Vanskelighed, som Fremføringen
af det stadig voksende Mellembysnet i
Form af Luftledninger vilde frembyde.
Radiotekniken eksisterede ikke i
1884, ja, end ikke det fysiske Grund­
lag for en saadan. Først i 1888 opda­
gede den tyske Fysiker H. Hertz de
elektromagnetiske Bølger, der med Ly­
sets Hastighed „bærer“ de traadløse
Signaler gennem Rummet. Omkring
1896 paaviste G. Marconi disse Bølgers
praktiske Anvendelighed til Udviklin­
gen af en traadløs Telegrafi, der i
hvert Fald kunde tjene til at betrygge
og vejlede Skibsfarten. Men først ef­
ter Valdemar Poulsens Frembringelse
af kontinuerlige Bølger i 1902—06, og
efter Udviklingen af Elektronrøret,
omkring 1914—20, kan Radiotelegra­
fen optræde som en alvorlig Medbejler
til Afvikling af Verdens Telegraftrafik,
og først derefter har man kunnet eta­
blere en effektiv Radiotelefoni. Denne
sidste vil sikkert ikke i nogen kendelig
Grad komme til at erstatte den almin­
delige Telefon, men den har ved at
virkeliggøre Radiofonien (Broadcast-
ningen) skabt Muligheder af stor og
uoverskuelig Rækkevidde og samtidig
stillet en Række Problemer, hvis rette
Løsning vil volde Vanskelighed. Ogsaa
for Pressen er der god Grund til at
holde et vaagent Øje med Radiofonien,
ved hvis Hjælp man er i Stand til at
sprede Meddelelser til et — i hvert
Fald teknisk set — ubegrænset Antal
Modtagere. Radiofonien kommer der­
ved ind paa et Omraade, hvor Pressen
tidligere har været Eneherre.
Radiotekniken er endnu i sin første
Barndom, og den næsten fabelagtige
Fart, hvormed Udviklingen foregaar,
vil sikkert fortsættes gennem nogen
Tid endnu. Det videnskabelige Grund­
lag, hvorpaa denne Teknik bygger, er
nemlig saa sikkert, og den tekniske
Forsknings Metoder paa dette Omraa­
de saa rationelle, at man endnu ikke
øjner Mulighedens Grænser. Men jeg
tror, der er Grund til at fremhæve, at
Udviklingen efter al Sandsynlighed i
lige saa høj Grad vil komme den al­
mindelige Telegraf og Telefon til Gode,
idét den videnskabelige og tekniske
Forsken paa disse Omraader fremmes
med en enestaaende Kraft. Jeg skal til
Belysning heraf nævne* a t et enkelt,
Telefonselskab — ganske vist Verdens
største — aarlig anvender 50,000,000
Kr. til dette Øjemed, og til Stadighed
beskæftiger 3000 Personer, hvoraf
Halvdelen er Ingeniører eller har Uni­
versitetsuddannelse, med denne Op­
gave. Selskabet regner i øvrigt, at det
ved denne Forsknings Resultater aar­
lig sparer 4 å 500,000,000 Kr.
Som et af de sidste Resultater af
denne Forskning, skal jeg nævne, at
det er lykkedes at fremstille en Jérn-
Nikkellegering, for hvilken den magneti­
ske Ledningsevne er henved 200 Gange
større end for de bedste af de hidtil
kendte magnetiske Materialer. An­
vendelsen af dette Materiale til K ta i
rupbevikling giver Mulighed for at
bygge lange Telegrafkabler, der tilla­
der langt større Telegraferingshastig­
hed end de eksisterende Kabler. Et
nyt Atlånterhavskabel af denne Type
vil blive lagt i Løbet af kort Tid, og
man venter derved at sætte Telegrafe­
ringshastigheden op til det 4-dobbelte.
Udviklingen i den nærmeste Tid
vil uden Tvivl blive præget af, at man
i stigende Grad vil drage sig Radio­
teknikens Metoder og Resultater til
Nytte ved den videre Udvikling af Te­
legrafen og Telefonen med Traad. Man
er paa denne Maade allerede nu i
Stand til paa samme Tid at føre 4 å 5
Telefonsamtaler over samme Ledning,
og samtidig benytte denne til en halv
Snes Telegrafforbindelser eller mere.
Dette vil i Fremtiden komme til at spil­
le en stor Rolle ved Udnyttelsen af
lange Ledninger.
Endelig har Anvendelsen af Elek­
tronroret til Forstærkning af Telefon­
strømme bevirket, at man nu, teknisk
set, vil være i Stand til at tale fra den
ene Ende af et Kontinent til den anden.
Det er allerede nu Tilfældet for Nord­
amerikas Vedkommende; det vil uden
Tvivl i Løbet af faa Aar ogsaa være
det her i Evropa, hvis ikke økonomi­
ske og politiske Forhold lægger sig
hindrende i Vejen.
Kun de store Oceaner danner end­
nu en H indring for Traadtelefonien,
men dem han man overspænde med
Radiofoni. Vi kan allerede nu med
Sikkerhed imødese den Dag, da man
vil være i Stand til, fra ethvert Punkt
paa Jordkloden, at etablere telefonisk
Forbindelse med et hvilket som helst
andet Punkt paa denne. Ved Kombi­
nation af Telefonen, med eller uden
Traad, vil man, teknisk set, ogsaa blive
i Stand til at løse den Opgave, at en
enkelt Person samtidig taler til hele
Jordens Befolkning.
Den elektriske Kommunikations­
teknik vil saaledes fuldt ud blive i
Stand til at omspænde vor lille Klode.
Hovedvanskeligheden for dens fulde
Udnyttelse ligger i den babyloniske
Sprogforvirring, der hersker, og i de
politiske Kløfter, paa hvis Uddybning
der hidtil er arbejdet med saa megen
Energi og saa stort Held.
P , 0. Pedersen.
Da Gasbelysningen i 1857 afløste Tran­
lygterne i Kjøbenhavn, skrev H. C. An­
dersen sit Eventyr „Gudfaders Billedbog“,
der som bekendt er et Stykke af Kjøben­
havns Liv og Levned. Eventyret blev til
paa den Maade, at Digteren i en Bog med
hvide Blade indklæbede forskellige Billeder,
hentede fra Aviser og Tidsskrifter, hvortil
han skrev Tekster. Bogens første Billede
var Vignetten fra Kjøbenhavns flyvende
Post’s „Hoved“, en vinget Postillon over et
,Stykke af Byens Silhuet, og hertil føjedes
paa den ene Side en Tranlygte, paa den
anden Side en af de ny Gaslygter.
/, Fortællingen om,Kjøbenhavns §endred.e
Fysiognomi i de sidste fyrretyve Aar kun­
de blive et lignende Eventyr, og Indled­
ningsvignetten. Placaten, som H. G. An­
dersen kaldte det, kunde passende blive
Politiliens „Hoved“, flankeret af en af de
gamle Hestesporvogne og en moderne Fly­
vemaskine. Politiken har gjort Kjøben­
havns Liv med i hele den Periode, der
mere end nogen anden har haft Betydning
for Byens Udvikling, baade dens ydre Ud­
seende og dens Befolknings Liv.
En gammel Kjøbenhavner, der havde
forladt Byen i 1884 og nu ad Søvejen —
eller Luftvejen! — kom tilbage, vilde vel
nok paa Afstand genkende Byens Sil­
huet, og dog har denne forandret sig be­
tydeligt, forøget som den er blevet med
ny Taarne og Spir, Marmorkirkens Kup­
pel (hvis Træskelet dog allerede var rejst
i 1883) o. s. v.; men først, naar han
havde sat Foden paa Byens Grund, vilde
han ret faa Øje paa Forskellen fra før og
nu, og tog han et Bykort fra vor Tid og
sammenlignede med et fra 1884, vilde han
se, hvor meget større Byens nuværende
Areal er mod den Gang. Medens Byens
Folkemængde i det egentlige Kjøbenhavn
(uden Frederiksberg) 1. Februar 1885 var
280,054, er den nu ca. 600,000. Dette
skyldes naturligvis bl. a. de store Indlem­
melser af de ydre Distrikter, Brønshøj,
Valby og Sundby, som fandt Sted fra Aar
1900 og forøgede Byens Areal fra ca. 4300
Tdr. Land til ca. 12,700 Tdr.
Af største Betydning for Byens Vækst
og Udvikling har Kjøbenhavns Karakter
som Fæstning været. Det var den gamle
Befæstning, Byens Volde og Grave, som
længe holdt Kjøbenhavn i Spændetrøje,
der først sprængtes efter 1867, da Fæst­
ningsværkernes Nedlæggelse vedtoges.
Den ny Landbefæstning, som var skabt i
Provisorieaarene, slap vi først for i 1920
Fax det Kjøbenhavn, i i kender fra
1884, er det derfor Omdannelsen og Be-i
byggeisen af det gamle Voldkvarter, der
først og fremmest har sat sit Præg paa
Byen.
Endnu i 1884 laa der Rester af de
gamle Volde. Der var Vestervold fra den
daværende Langebro til Vesterbros Pas­
sage. Hvor Udstillingsbygningens Hoved­
hal i 1888 rejste sig, og Raadhuset nu
knejser, laa denne Del af Volden med den
gamle Luciemølle paa Toppen og den idyls
liske Filosofgang ud for Vartov. Fra Stus
diestræde til St. Pederstræde laa en anden
Voldstump med en Mølle, og fra Sølvgade
til Østerport ligeledes et StykkerVeld med
Sølvgades Mølle og Dronningens Mølle. Et
Stykke af Østervold fjernedes 1895 for at
give Plads til Kunstmuseet, og 1913 faldt
Resten, da Boulevardbanen anlagdes. Af
de gamle Voldbastioner er et Par bevareti
i Ørstedsparken Højen med H. G. Ørsteds
Statue, i Botanisk Have Bastionen med!
Observatoriet og i Østre Anlæg Bastionen^
hvor Danmarksmonumentet nu er anbragt.
Det var Voldkvarterets Bebyggelse, der
i 80’erne og 90’eme særlig ændrede Byens
Fysiognomi —r vi lader stadig Byens
Vækst i de ydre Kvarterer ude af Betragte
ning.
U d s t i l l i n g s a a r o g k o n g e l i g t
G u l d b r y l l u p .
Udstillingen i 1888 fik stor Bw
tydning saavel for Land som for By. Den!
Gang gik det først rigtig op for Kjøben-t
havn, at den havde Betingelser for at
blive Storby. Udlandets Opmærksomhed1
var henledt paa den, og den tog sig sanw
men for at modtage sine Gæster. Udstil-*
lingstiden efterfulgtes af de kongefige Dan
ge, da Evropas Opmærksomhed var ret­
tet mod Kjøbenhavn som Samlingsstedet
for alle de store Fyrstefamilier. Som 80-4
erne havde sit Udstillingsaar, havde 90-*
erne sit kongelige Guldbryllup, da Byen
ikke var til at kende igen for Æreportø
med forgyldte Løver (et Par af Løverne
ses endnu ude i Teatersalen paa Havesel-t
skabets Vej). Det var Dekoratør Cohn,
der havde staaet for Udsmykningen, hvor«
om Axel Henriques kvad i en Vise;
Cohn havde pyntet hele Skidten
baade med Flag og andet Grønt*
sikken en Stil, der dog var i den,
ja, det var meget sjældent skønt.
Variation han inte ha’de,
det var kun G og 9 og L,
skøndt det var ens i hver en Gade,
mored’ det Folk alligevel