52 / 92
N O R T
h
'E R N F E A T H E R W O R K S L i d .
k
O
m
IO R B Y G
n
IN G
FABRIKÄLAGERBYGMING
S H A M E E N
c a n t o n
•
aKT
1
ESE ISJ^b
S H A N G H A I
N E W Y O R K
C A N T O N
L O N D O N
P A R I S
N O R T H E R N F E A T H E R W O R K S L id .
L. O N O O N
N O t m i E R N P E A T H E R w o r k s L i d
S
h a n g h a i
N O R T H E R N P E
a
T H E R
w o r m s
In c .
N E W Y O R K
c o m p a g n i e
D& w*
p l u m b
pv
n o r d
P A R I S
^
o r k s
p l o o
Passagerer, der ønsker at se Hoved
staden i Fugleperspektiv, Forretnings
folk benytter Flyvemaskinen som Be
fordringsmiddel mellem Kjøbenhavn
og andre Byer her i Landet, og endelig
bliver Flyvemaskinen taget i Rekla
mens Tjeneste.
Svævende højt over Byen nedkastes
fra Maskinen i Titusindvis af Rekla
mesedler fra Firmaer eller, som paa
Valgdagene, fra et eller flere politiske
Partier. Ogsaa Nætterne udnyttes,
Maskiner med store paamalede Bog
staver, belyst af en Række elektriske
Lamper, sætter visse Aftener og Naet-
ter deres Præg paa Bylivet. Natten
mellem den 31. December 1920 og 1.
Janu ar 1921 flyver saaledes en Ma
skine frem og tilbage over Kjøbenhavn
med
Politikens
Navn, præget med
store lysende Bogstaver paa Undersi
den af Planerne,
Denne Anvendelse af Flyvemaski
nen afløses imidlertid af en ny og
mere „moderne“ Luftreklamering. Vi
faar Besøg af en Flyver som viser os
„sky-writing“. 3000 Meter oppe over
Byen tegner Flyveren ved Hjælp af et
Røgudviklingsapparat kilometerlange
Bogstaver med den klare, blaa Him
mel som Baggrund. Der er sikkert
ikke en eneste Kjøbenhavner, som ikke
h ar staaet stille og beundret den Præ
cision, hvormed denne Flyvning fore
gik, samtidig med at de har læst den
Meddelelse, som Flyveren bar skrevet
paa Himlen.
Endelig skal nævnes Det danske
Luftfartsselskabs
Trafikflyvninger,
som mest af alt har gjort sit til at fast-
slaa Flyvemaskinens praktiske Betyd
ning. Disse Flyvninger tog for Alvor
fat forrige Aar, da Luftruthn Kjøben
havn—Hamborg blev gennemført hver
Dag hele Sommerhalvaaret. Nu fik
man tydeligt at se, at Flyvemaskinen
ikke var et Stykke Legetøj, som kun
kunde benyttes under gunstige For
hold, men at den var et praktisk an
vendeligt Befordringsmiddel.
Hver
Dag paa Klokkeslet afgik Maskinerne,
medførende Passagerer, Post og Gods,
og hver eneste Tur blev gennemført
uden noget Uheld. Resultatet, der blev
P O L I T I K E N
Opmærksomhed, om Røgen fra Ens
Cigar nu ogsaa vilde stige lige lodret
til Vejrs —- tbi ellers blev der nemlig
ikke Tale om nogen Flyvning. Ende
lig den 17. Juli Klokken 4 Om Morge
nen var Vejrguderne naadige, der var
ikke et Blad, der rørte sig, og
Robert
Svendsen
startede. Flyvningen lykke
des for ham; efter 31 Minuters Forløb
landede ban paa Linham — Fælleden
fed Malmo, og Begivenheden blev tele
graferet hele Verden rundt.
Nu kom der F a rt i Flyvningen her-
rijemme, Robert Svendsen rejste til
Jylland, hvor han foretog en Række
Flyvninger, og paa Flyvepladsen ved
Kjøbenhavn trænede Flyverne med
fornyet Kraft. H. C. Christiansen op
rettede en Flyveskole, Ingeniør
Berg
byggede den første danske Flyvema
skine, og hele 1910 og det følgende
Aar bliver dør udført adskillige vellyk
kede Flyvninger. Flyvningen begynder
nu at vinde frem med stærke Skridt,
der kommer ny Navne til,
Ulrich Birch
kommer hjem fra sin Flyveuddannelse
i Frankrig, der oprettes en militær
Flyveskole med Peter Nielsen som
Lærer ,hvor baade Elever fra Marinen
og Hæren bliver uddannet, og endelig
faar vi Besøg af de franske Flyvere
Chevillard, Pegoud
og
Chantelon,
der
forbavser os med deres dristige
Kunstflyvninger.
Da Krigen udbryder i 1914, stand
ser al civil Flyvning, og i Krigsaarene
er det udelukkende Hæren og Mari
nen, der beskæftiger sig med Flyvnin
gen; der uddannes Flyvere, og Flyve
maskinen anvendes til militære og ma
ritime FormaaL
Kort Tid efter Krigens Ophør duk
ker den civile Flyvning op igen, og
Flyvemaskinen b ar nu naaet et saa-
dant Standpunkt, at den kan anvendes
til praktiske Formaal, til Befordring
af Passagerer, Post og Gods. Selska
berne
Det danske Luftfartsselskab
og
Dansk Luft Rederi
bliver oprettet, og
sidstnævnte Selskab foretager i Aarene
fra 1919 til 1922 en Mængde Flyvnin
ger med Passagerer hele Landet over.
Næsten hver Dag er der Maskiner inde
Qver Kjøbenhavn med en eller flere
H e s t e v æ d d e l ø b g e n n e m 4 0 A a r .
G a lo p lø b og T r a v lø b .
1. Oktbr.
opnaaet, var saa godt, at Selskabet i
indeværende Aar kunde forlænge Ru
ten til Rotterdam og det endda med
meget større Maskiner. Men det dan
ske Publikum havde faaet Tillid til
Flyvningen, og Luftruten er blevet be
nyttet i en langt højere Grad end ven
tet. Den er nu blevet et uundværligt
Led i Danmarks Forbindelse med Ud
landet, og Kjøbenhavn er ved at blive
et betydningsfuldt Knudepunkt for
Lufttrafiken i Nordevropa.
I samme Forbindelse skal omtales
den svenske Luftrute fra MalmQ til
Kjøbenhavn, som er blevet aabnet her
i Foraaret. I Begyndelsen blev den
trafikeret tre Gange daglig, men Tra-
fiken blev saa mægtig, at der nu af
sendes en Maskine paa Ruten hver
Time, alle fuldt optagne af Passagerer.
Der er unægtelig foregaaet en Ud
vikling siden Robert Svendsens første
Sundflyvning.
J,
Foltmann.
B y e n s G r u n d l æ g g e r
I Firserne og helt til 1910 var Galopspor
ten her i Byen henvist til 1 å 2 aarlige
Væddeløbsdage paa Eremitagesletten. Man
vil forstaa, at der under disse Omstændig
heder ikke kunde tænkes paa ædel Fuld-
blodsavl i større Udstrækning her hjemme,
c.g det var da ogsaa nærmest Officererne,
der dominerede paa disse aarlige Vædde
løbsdage. Enkelte Jockeyløb var der dog
ogsaa, men det var næsten udelukkende
tyske Væddeløbsejere, der sendte deres
Heste herop for at erobre Præmierne.
Nogle faa danske Væddeløbsstalde fand
tes dog, som t, Eks. Grev Reventlows, der
naturligvis væsentligst var baseret paa de
tyske Baner, men aflagde deres aarlige Vi
sit her i Byen.
Væddeløbadagene paa Eremitagen blev
imidlertid regnet for Sommerens mest
mondæne Begivenhed, som hele Landets
Adel med Kongefamilien i Spidsen deltog
i. Ældre Kjøbenhavnere vil endnu erin
dre, hvorledes Villahaverne langs Strand
vejen var et levende Hegn af Tilskuere,
der
hyldede
den
kongelige
Vogn-
kortege, som eskorteredes af et De
tachement af ridende Gardehusarer
i
de
res Gallauniformer, og som beundrede det
lange Vogntog af Herskabsvogne med To-
og Firespands, ja endogsaa Seksspands
Heste, der befordrede Adelen og det vel
havende Bourgeoisie ud til Væddeløbene.
Al denne Højfornemhed forsvandt, da
der paa Ritmester Clauson-Kaas’ Initia
tiv blev -anlagt en Væddeløbsbane efter
alle Kunstens Regler
i
Ordrup Mose. Den
blev aabnet
i
1910, og de aarlige Vædde
løbsdage er vokset til omkring de 25. Væd
deløbssporten er nu blevet populær og de
mokratisk, og Tilskuerpladserne besættes
ikke længere alene af »The upper ten“,
men ogsaa af den store jævne Befolkning.
Samtidig har den ædle Fuldblodaavl taget
Fart,
og
der findes nu adskillige store
d a t id e n s T r a v d a g e : P a a
B a n e n d e
to C h a in p io n t ræ n e re ,
S o fu s S ø re n se n f o r a n K o s t e r .
Stutterier, hvorfra er udgaaet virkelig
fremragende Væddeløbere.
Travsporten er af langt senere Dato
end Galopsporten. Først i Slutningen af
Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne
afholdtes de første Travløb her hjemme,
til at begynde med paa en Græsmark ved
Lyngbyvejen. Det var dog først, da Det
danske Travselskab havde anlagt Trav
banen i Gharlottenlund, at der kom rigtig
Gang i Travsporten. Travløbene bar nu
vundet saa mange Venner, at de ikke alene
er nok til at fylde Charlottenlund-Banen
til dens 25 aarlige Løbedage, men da der
for 2 Aar siden blev anlagt en ny Trav
bane paa Amager, der ogsaa møder med
25 Løbedage om Aaret, viste det sig, at
Travpublikum’et var saa stort, at det og
saa kan fylde denne ny store Bane.
J. C. Jørgensen.
stilling som Gejstlig og Kriger er
sym b o
liseret.
E r em it a g e lø b i A a rh u u d ro d e t s B e g y n d e lse : l í e Jd o n g e l^ e s
A n k o nist«
Den første Spire til Danmarks nuvæ
rende Hovedstad var den Borg, som Bi
skop Absalon i 1167 i krigsmæssigt Øje
med anlagde paa den nuværende Slots
holm.
Først omkring Aarbundredskiftet bar
Byens Grundlægger ved afdøde Konfe-
rensraad Høides Gave til Byen faaet en
iøjnefaldende Statue — paa Højbroplads i
foran Slottet —, hvorved bane Dobbelt-
\
A b s a lo n s Statue«