S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

50 / 92

î . O K t b r . P O L I T I K E N 7
AK T IE SE L SKA B ET
SLOTSHOLMSGADE 22 KØ B EN HA VN K.
S T I F T E T 1 8 7 2
AKTIEKAPITAL-Kr. 22.5oo.oqq
E J E R A F F Ø L G E N D E S T I K K E R E A B R J K K E R O G R A F F I N A D E R I E R :
N a k s k o v S u k k e r fa b r ik i " N a k sk o v . * H ø jb y f a a r d S u k k e r f a b r ik p r . H o le b y :
M a r i b o S u k k e r fa b r ik i M a r ib o . * 'S a x k jø b tn g S u k k e r f a b r ik i S a x k jø b in f
A s s e n s S u k k e r f a b r ik i A s s e n s * S u k k e r k o f e r i e t „ O d e n s e " i O d e n s e ,
S te g e S u k k e r f a b r ik i J te g e k S u k k e r r a f f im d e r ie t/2f h ø n iX ,)i K ø b e n h a v n ,
P R O D U C E N T E R A E
S U K K E R - M E L A S S E o g
M E L A S S E F O D E R
R E V I S I O N S * ©
F O R V A L T N I N G S
I N S T I T U T E T
VESTRE BOULEVARD 2
K Ø B E N H A V N
J Y L L A N D S A F D E L I N G E N
R Y E S G A D E 9 • A A R H U S
kan ogsaa køre lige ind til Fortovet og
tage sine Passagerer op. Man kommer
nu en Gang ikke uden om den i moder­
ne Storbyers offentlige Trafik. Det
havde sikkert været klogt, om Storkjø-
benhavns Sporvejsledelse i Tide i høj­
ere Grad havde forstaaet at kombinere
Sporveje og Biler.
kom hertil i 1895, men først i Avgust
1903 kom den første Bildroske i Gang,
og i 1905 klingede den første Droske-
telefon paa Raadhuspladsen. Der er nu
ca. 450 Droskebiler af den store Type.
Men der er samtidig 800 Lillebiler.
Der lægges dem alle mulige Hindringer
i Vejen, men de vil dog sejre ud fra
D e t g am le snæ v re K r is t e n b e r n ik o v s t ræ d e , set f r a Østergade*
V,
Drosker, Biler, Cykler.
Der fandtes i Storkjøbenhavn i 1834
ca. 400 Hestedrosker, ved Aarhundred-
skiftet var der ca. 500. Efter et saa
paalideligt Værk som Kjøbenhavns
Statistiske Kontors Aarbog skulde der
endnu i 1922 være tre tilbage, men de
vaser sig ingen Steder. Under Krigen
havde de gamle Drosker en lndian-
summer, da Benzinen i 1914 begyndte
at slippe op. „Lotte" viste sig igen paa
Gaden foran nogle Karosser, der syn­
tes svært antikveret, men som dog kun
en halv Snes Aar forinden havde væ­
ret vort eneste Befordringsmiddel ud
over Cykler og Sporveje. Men i Fe­
bruar 1919 kom der atter Benzin, og
»Lotte sank i Dybet, forhaabentlig for
stedse.
$en første Bil — en Daimler
den. ganske simple, logiske Betragt­
ning, at der ikke er mindste Grund til
at tvinge mig, n aa r jeg er alene eller
med én Ledsager, til at benytte en stor,
tung Vogn, der er beregnet til Fire, og
dyrere at drive. Det er Pengespild og
Kraftspild.
Men selv med Lillebilerne er An­
tallet af Drosker ikke særlig stort for
en By af Kjøbenhavns Størrelse. Og
det hænger for en væsentlig Del sam­
men med Cyklen, der ogsaa spiller ind
ved Sporvognsbenyttelsen.
Vi er nu, gaaende frem efter den
sædvanlige Rangforordning, de store
først, tilsidst naaet til det Trafikmid­
del, der særtegner Kjøbenhavn frem
for alle andre Storbyer i Verden, og
som mere end noget andet har bidra­
get til den sunde Spredning af Byen
ud Qvar Omegnens Marker.
Den første bøje Bicykle kom hertil
i 1876. Den bestod af et mægtigt For­
hjul, som Rytteren tronede ovenpaa,
og et lille bitte Baghjul. Med dette
Monstrum blev der allerede i 1881
kørt Cykleløb i Tivoli. Nogen praktisk
Betydning i Trafikens Tjeneste kunde
den ikke faa. Men i Løbet af ret faa
Aar naaede man til den nuværende Type
med de to lige store Hjul. Den blev til
at ¡begynde med kaldt Safetycyklen,
„Sikkerhedscyklen“, et ret betegnende
Navn over for de gamle, høje Vælte­
petere. Og saa nær var man da kom­
met Idealet, at denne Type nu har
holdt sig omtrent uforandret i en Men­
neskealder. Omkring ved 1890 op-
fandtes tillige Luftringene.
Naar Kjøbenhavn er blevet Ver­
dens stærkest cyklende By, hænger det
sammen baade med dens flade Terræn
og vor Velstandsfordeling.
Hvor mange Cykler, der er i Kjø­
benhavn, véd man ikke. Men man
kan faa et levende Indtryk af Mæng­
den, naar man en Eftermiddag mellem
5—6 skal over en af de store Færd-
selsaarer ud fra Byen, som Vesterbro­
gade og særlig Nørrebrogade. Man
kan omtrent ikke komme over Gaden,
det er et uafbrudt Tog af Cyklister, der
baster hjem til Forstaden, Koloniha­
ven eller Huset ude i Landdistrikterne.
Det er Cyklen, der omsider h a r løst
de store brede Lags Stavnsbaand. Vel­
haverne tog først væk fra den gamle
trange By inden for Voldene eller de
nærmere, alt for tæt bebyggede For­
stæder. Saa fulgte Mellemstanden
efter, som havde Raad til at betale
Sporvognspengene hver Dag og en
Droske nu og da, ud til Villabe­
byggelse eller fritbeliggende Boliger.
Men først Cyklen aabnede til Lys og
Luft for Underklassen. Og derved har
den maaske bidraget mere til Omform­
ningen af hele vor Bys Bebyggelsessy­
stem end noget af de store Trafik­
midler,
G. C. Clausen.
de gamle Broer, som KnippeLsbro, Hol­
mens Bro og Højbro, ombyggedes, der blev
bygget ny Broer som Nyhavnsbroeax og
Bør,»broen og den nederste Bro over Fre-
deri'ksbolms Kanal i Anledning iaf Havne-
banen.
Saa langt var man naaet omkring ved
1884. Havnen havde da emLængde fra Nord
til Syd, fra Toldbodbommen til Gausværks-
harvnen, af oa. 4 fcm. Nu, 40 Aar efter,
er der fra Sku-debavnen ned til Spærre­
dæmningen 9—10 km.
der saa atter bygges Bolværker og Kajeofc
Det blev i Aarene 1895—97 til den ny Ga*s
værks-havn, hvortil detr; glutter øLg en lille
Fiskerihavn,
D e n t re d je B y g g e p e rio d e 19 0 0
—1908. Om b yg n in g en a f D a v «
n e b ro e rn e . Is la n d s b ry g g e .
Og omkring ved Aarhundredskiftel
kommer vi ind^i den tredje store Bygge«
periode, der gaar op til ca, 1908, da Pen«
gekrisen kommer.
K j ø b e n h a v n s H a v n 1 8 8 4 — 1 9 2 4 .
D e n stø rste B y g g e p e rio d e , H a v n e n nogen S in d e h a r h a ft.
Sammenligner man et Kort over Kjø­
benhavns Havn fra 1884 og et fra 1924,
kan det synes, som er der sket større For­
andringer, flere Landvindinger i disse 40
Aar, end i de 800 Aar, der forud var
gaaet, fra Skuderne paa Absalons Tid søg­
te ind i den naturlige Red, som Øen Ama­
ger -dannede ved Sjællands Østkyst, og
som skabte Havnestaden Kjøbenhavn.
C h r is t ia n I V og H a v n e n .
Givet er det i alt Fald, at der kun én
Gang tidligere har været en lignende stor
Periode, den Gang nemlig, da Christian
IV anlagde Christianshavn og førte Told­
boden ud, hvor den nu ligger, hvorved
Kjøbenhavns Havn kom til at strække sig
fra Toldboden til Langebro, Rammer saa
vidt lagte, at man i halvtredje Hundrede
Aar kunde nøjes med at udfylde dem,
baade paa Byens Side og mest ovre paa
Christianshavn» Side, hvor man i det 18.
Aarhundrede skabte den Række Pladser og
Smaahavne, »om endnu mindes i de gam­
le Navn-e som W’Tders Plads, Holms
Plads, Bodenhoffs Plads o. s. v.
Men da den glimrende Handelsperiode
var endt i Krisens Ruin og Fattigdom.
standsede alt Arbejde paa Havnens vide­
re Udbyggelse i to Tredjedel Aarhundre­
de. Først fra Midten af 60’erne faar vi
en ny Byggeperiode, der y-arer en Snes
Aar.
H a v n e n i 1884. B y g g e p e rio d e n
1865—85.
Dampskibene var komimet, d-eres Dyb­
de var stadig tiltagende. Kjøbenhavns
Havn var slet ikke indrettet paa dem.
Den var ikke dyb nok, og navnlig var Bol­
værkerne sat paa alt for grundet Vand,
Skibene kunde slet ikke lægge ind til dem,
de maatte fortøje ude i Løbet ved nedram­
mede Duc -d’Alber og losse dér.:
Man foretog nu fra 1865 en Uddyb­
ning og gjorde Løbet bredere. Af den ind­
vundne Fyld skabte man bl. a. Refshale-
øen mellem Lynetten og Christianshavn«
Vold, hvorved Reden blev beskyttet mod
Øst, -og hvorved det muliggjorde» at fos-
vandie In-derreden til Yderhavnen. Man
fyldte op paa Gammelholm, paa Slots­
holmen mellem Knippelsbro og Langebro
og Syd for denne, hvorved der blev Havn
hen til det ny Vesterbros Gasværk. Der
blev sat ny Bolværker paa dybere Grund,
D e n g am le ¡Langeb ro , T ræ b ro e n , »om b le v a f lø s t 1 H a lv *
fem s e rn e . *
D e n a n d e n B y g g e p e rio d e fø r s t
i H a lv fe m s e r n e . F r ih a v n e n .
Det var en efter Omstændighederne
ret kraftig Byggepolitik, der var gennem­
ført i de 20 Aar. Man fik -dog ikke Tid
til at hvile paa Lavrbærrene. Tyskerne
barvde nemlig vedtaget at bygge Kielerka-
nalen, der kunde true Kjøbenhavn som
Østersøhavn ret alvorligt. Vort Modtræk
var Frihavnen, der blev anlagt i Aarene
1891—94. Allerede »idst i 80’erne havde
man heroppe mod Nord ved Kalkbræn­
derifortet skabt et Par mindre Redhavne,
der senere delvis kom til at danne den
nordlige Del af Frihavnen. Og i 1893 byg­
gede man Ny Kalkbrænderihavn.
Det var den anden Byggeperiode, der
opfylder første Halvdel af Halvfemserne.
D e n Gy G a svæ rfeg lia vn .
I de paafølgende Aar er man virksom
sydpaa i Havnen. Hidtil var man væsent­
lig gaaet mod Nord. Sønden for Lange­
bro, i Kalveboderne, var man kun naaet
frem til Gasværket, og ovre paa den mod­
satte Side laa Kysten ben med lave Grun­
de belt ind til den nuværende Artillerivej
og Faste Batteri, næppe ret meget for­
andret fra Absalons Dage. Nu blev det
vedtaget at lægge den ny Godøbanegaard
paa opfyldt Grund uden for Kvægtorvet
Og Gasværket, ose uden for de» maatte
Udvidelserne mod Syd havde nødven«
diggjort en Ombygning af Langebro, der,
blev udført 1900—3. Og da man nu vaj?
begyndt Syd paa paa Byens Side, fort«
satte man 1903 ovre paa Amagersiden og
opfyldte Islandsbrygge-Kvarteret i Tiden
til 1907, samtidig med, at man tog fat paaj
en Uddybning af Kalvebodløbet.
Og for at skaffe mere rolige Vandfow
hold i Havnen og regulere Strømmen, byg«
gede man mod Syd fra Frederiksholmø
Teglværker over mod Taarnby paa Ama.*
ger den store Spærredæmning med Sluse«
værket.
Og man gik mod Periodens Slutning,
i 1906—8, i Gang med Opførelsen af den
ny Knippelsbro. Den gamle, opført
1869—9, laa daarligt for Strømmen, dei;
var stadige Paasejlinger, dens Gennem«
sejlingsaabning var ogsaa for smal foij
de store Skibe, der nu gik til Sydhavnen^
og den var tillige for trang for Færdslen,
Samtidig udvidedes Børsgade, der føg
havde været ret smal, saa den kunde bliv«!
Forbindelsesgaden med Christianshavn i!
Stedet for Slotsholmsgade, der dog nu fra!
1. Avgust atter Kar maattet tage« i Brug
for Trafiken Øst paa.
Gennem hele Perioden foretage* end«
videre rundt om i Havnen en Række Af«
løsninger af de gamle Træbolværker med
Kajmure, Man uddybede yderigest, Qg