S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

46 / 92

1, Oktbr. P O L I T IK E N 3
Stor-Kjøbenhavn i fyrretyve A a r.
H o v e d s t a d e n s g e o g r a f i s k e V æ k s t o g S a m f æ r d s e l s m i d l e r n e s v æ l d i g e U d v i k l i n g .
I. Fra e n S y v e n d e d e l af
D a n m a r k s F o l k e m æ n g d e t i l
e n F j e r d e d e l .
Det egentlige Kjøbenhavn havde i
1884 268,718 Indbyggere, Frederiks­
berg ¿1,698 og Gentofte Kommune
(Glostrup, Jægersborg, Vangede, Hel­
lerup, Ordrup, Charlottenlund, Skovs­
hoved 5920. Det giver tilsammen
306,336.
Men Storkjøbenhavn var allerede
den Gang større. Ude paa Christians­
havn laa Sundbyerne, hvor der var be­
gyndt at komme Fabriker og bymæs­
sig Bebyggelse, med ca. 10,000 Ind­
byggere, hvoraf en Del maa kaldes
Kjøbenhavnere. Ogsaa i Taarnby
Sogn, hvor Kastrup laa, og som hav­
de godt 3000 Indbyggere, var der
Fabriker. Mod Vest laa Hvidovre
Sogn, hvortil Valby den Gang hørte,
med Carlsbergbryggerierne og en 4000
Indbyggere. Ogsaa Brønshøj Sogn
havde Fabriker paa Utterslev Mark,
og en 4000 Indbyggere, der delvis
maatte regnes for Kjøbenhavnere. Til
Nød, men ogsaa kun til Nød, kunde
Lyngby Sogn, hvor der var vokset en
Industri op i selve Byen og langs
Mølleaaen, regnes til Kjøbenhavns
ud i Maj—Ju n i og tog ind, Nogle al­
lerede sidst i Avgust, naar Aftenerne
begyndte at mørkne, og Børnene atter
skulde i Skole, i alt Fald i September.
Det hang sammen med Trafikmidlerne,
men endnu mere med Opfattelsen af
Naturen. Der er i denne foregaaet en
fuldkommen Revolution i disse 40 Aar.
Landet var kun en Sommerrekreation,
saadan som det havde været fra Ur­
tiden af. Man havde sit „Landsted“ for
at slippe bort fra Byen i de hede Som-
mermaaneder og nyde Natur og Idyl.
Men Natur og Idyl var kun Sommer
og Maa Himmel, Varme og Bad. Ikke
en Gang Foraar eller Efteraar, for
slet ikke at tale om Vinteren,' kunde
man tænke paa at være ude, de var den
lune Bys. Endnu nogle Aar ind i 90’er-
ne kunde man en Søndag, hvor en klar
Vintersol lyste over dyb, hvid, natte-
falden Sne, tage ud i Dyrehaven og gaa
Timevis uden at træffe et Menneske paa
de Steder, hvor der nu er TusindeT el­
ler Titusinder. Hotellerne var lukket,
man kunde ikke faa saa meget som
en Kop Kaffe. Vinteren var giet ikke
opdaget den Gang.
Det var derfor heller ikke saa man-
« I « » «qgr
! M
**
: ' s".v -- ■ -:
A i
C h r is iiam s b o rg S lo ts B r a n d 3.—5. O lttobe r, den fø rs te o p sig t­
væ k k e n d e B e g iv e n h e d i „ P o lit ik e n “® T ilvæ r e ls e . — B e tte og
en B æ k k e e ft e rfø lg e n d e B i ll e d e r e r g o d h e d s fu ld t o v e rla d t
o s a f F . Z a c h a r ia e s væ rd i fu ld e V æ rk „ F ø r og Nn%
Forstæder. Men gaar vi længere mod
Nord, er allerede Nabolaget, Søllerød
(med Holte, Nærum, Trørød, Skods­
borg, Vedbæk), ikke mere Storkjøben­
havn. Man kan se det allerede paa
Indbyggerantallet, der var saa nogen­
lunde stationært, 2875 i 1860 og 3022
i 1880. Der boede ganske vist en Del
Kjøbenhavnere der om Sommeren, men
det var „Landliggere“, der kun var der
nogle korte Sommermaaneder eller ret­
tere Sommeruger, og som allerede er
talt med inde i Kjøbenhavn.
Overhovedet kendte man den Gang,
selv saa nær som i Charlottenlund og
Gentofte og ud langs Strandvejen, kun
i ganske ringe Grad Helaarsbeboelse
»paa Landet“. Man flyttede, selv i sto­
re Villaer paa den inderste Strandvej,
ge, selv ai dem, der godt havde Raad,
der byggede egen Villa. I alt Fald blev
den bygget let og var ikke egnet til
Helaarsbeboelse. Man lejede sig ind
hos de Indfødte i Skovshoved og Taar-
bæk og lignende Steder, hvis Familier
flyttede op paa Kvisten, og hvor Kjø-
benh avnerne tog til Takke med nogle
ofte forfærdelige, smaa og slet møble­
rede Rum, som man dog ogsaa forlod
uden særlig Sorg, naar det begyndte at
blive mørkt om Aftenen og koldt, i
Længsel efter den lune og magelige By­
lejlighed. Og ret langt op i Middel­
standen var der ikke Tale om Land-
liggeri, for slet ikke at tale om Smaa-
folk. Det var netop i de Aar, at Jørgen
Berthelsen anlagde de første Koloniha­
ver ovre i Egnen Syd for Aalborg, her
.f Havet vokser Danmarks Øer frem,
i Landets Jord kan Havets Rav man finde,
og Byens Børn, som rejste dér et Hjem,
fik Havets Salt og Havets Smil i Sinde.
Og Havnens Lugt af Tjære, Tang og Fisk,
og Havnens Luft, brændt ren at Sømands-Eder,
ud over Byen, stærk og salt og frisk
og fyldt at Bølgernes Musik sig breder.
Og Kjøbenhavn blev ingen Ravnekrog,
ej Dødvand, hvor man Dødtorsk kun kan fiske;
som Stormen pisker Kattegat i Kog,
vil Byens Smil og Salt hvert Dødvand piske.
Fra fjærne Have kommer Sundets Strøm,
til fjærne Have skal den atter rinde,
thi kom og gik vor Længsel og vor Drøm,
som intet bjærgfuldt Fastland spærrer inde.
Vær vagtsom, Vægter for den store By,
vogt dig tor Mørket og de altfor fromme,
først skal du melde Byen Dagens Gry,
først skal du varsko den om Nattens Komme,
og naar du støder i dit gyldne Horn,
det skal ej høres blot i Byens Gyde,
men over Bondens Kløvereng og Korn
fra O til O skal Hornets Tone lyde.
W E RTH ER .
til Byen naaede de først Aar efter. Og
det egentlige „Sommerhus“ er et Be­
greb, der kun har en Snes Aar paa
Bagen.
Til de 306,336 i Kjøbenhavn—F re­
deriksberg—Gentofte i 1884 kan der
derfor højst lægges ca. 20,000 udenbys
Kjøbenhavnere, mest Industriarbejdere
ved Fabrikerne i Nabosognene. Og vi
naar da op paa ca. 326,000 Mennesker
som dem, der kunde falde ind under
Begrebet Storkjøbenhavnere. Danmark
havde den Gang godt 2 Millioner Ind­
byggere. Deraf udgjorde Storkjøben-
havnerne altsaa en Syvendedel
I 1928 havde det egentlige Kjøben­
havn (med de Indlemmelser, der 1900
var foretaget, Brønshøj Sogn, Yalby-
Vigerslev og Sundbyerne) 575,295 Ind­
byggere, Frederiksberg 103,600 og Gen­
tofte Kommune 36,816. Det giver til­
sammen 715,711*
Men dertil kommer en Oplandsbe­
byggelse af et ganske anderledes Om­
fang end i 1884. Kjøbenhavn har ved
Baner, Sporveje, Biler og Cykler knyt­
tet Landet helt ud til Roskilde og op
paa den anden Side af Helsingør til
sig. Og det er ikke blot Landliggere,
det er Helaarsbeboere, der til Stadig­
hed tager ind og tager ud, for hvilke
Kjøbenhavn er Arbejdsstedet og For­
tjenestestedet. Alene i Kjøbenhavns
Amtsraadskres, der mod Vest tager
Taastrup Sogn med og mod Nord Søl­
lerød Sogn, var der i 1921 i Sogne­
kommunerne 96,152 Beboere, og nu tre
Aar efter er der adskilligt flere. Selv­
følgelig lever en hel Del af dem af
Landbrug, men det er dog mest by­
mæssig Bebyggelse, Villabebyggelse,
Fabriksvirksomheder og Mennesker,
der er nøje knyttet til Storkjøbenhavn.
Naar Lyngby Sogn i 1921 havde 12,168
Indbyggere og Søllerød Sogn 8489, var
det hovedsagelig Kjøbenhavnere. Og de
bor jo ogsaa Vesten og især Nord for
Amtsraadskresens Grænse. Naar B ir­
kerød nu har ca. 6000 Indbyggere mod
ca. 3000 for 40 Aar siden, er Tilvæk­
sten sikkert altsammen siden da ud­
flyttede Kjøbenhavnere. Man gaar der­
for næppe saa meget fejl, naar man
vængets Allé. Oppe omkring Trianglen*
langs Østerbrogade og lidt ud derfra
har de første lige Huse begyf A at rej­
se sig. Men mellem Livjægei jade, der
lige er stukket ud og endnu ikke videre
bebygget, og Strandpromenaden (den
nuværende Strandboulevard) laa endnu
en stor Dam, hvor man løb paa Skøj­
ter. Og mellem Classensvej og Kastels­
vej var der grøn Mark. Der ude laa
Blindeinstitutet og Døvstummeinstitulet
i landlig Frihed. Længere inde paa
Kastelsvej var der kun nogle Træhuse
fra den Tid, da Husene paa Demarka­
tionsterrænet skulde bygges saa let, at
de i Løbet af 24 Timer kunde være
nedbrudt, saa Fæstningens Kanoner
havde frit Skydefelt. Uden for Strand­
promenaden laa kun en smal Kyst«
strimmel, hvor Øresund skvulpede inS*
og hvor der Sommeraftener var her­
ligt og ensomt. Hvor Østerbros Station'
og det fornemme Beboelseskvarter nu
er, laa den Gang foran Kastellet In­
geniørernes Øvelsesplads.
Og lidt ude ad Strandvejen laa Hd«
sene og Villaerne endnu spredt, i stord
Haver og med Marker imellem sig,
hver med sit Særnavn, Vangebus, Vil-
jS lø te ra in en 1908* d a G e n o p b y g n in g e n v a r p a ab eg yn d t.
anslaar KjøbenKavheme uden for Stor­
kjøbenhavn til ca. 80,000.
Omkring Absalons gamle Borg og
gamle Stad har der derfor lejret sig en
Befolkning paa ca. 800,000 Mennesker.
Og af Danmarks 3,267,831 Indbyggere
i 1923 er da hver fjerde Kjøbenhavner,
dette Ord taget i videste Forstand. F ra
en Syvendedel til en Fjerdedel af de
Danske, det er de 40 Aars Historie ud­
trykt i TaL
IL
Hvor KjøbeniaaTnerne bo­
ede i 1884« '
Lad os tage et Kort fra 1884, og lad
os paa det lade Minderne rejse vor
Barndoms og Ungdoms Kjøbenhavn.
Østerbro var den Gang endnu væ­
sentlig et Villakvarter omkring Roseu-
helmsdal, Lille Tuborg, Norgesminde*
Store Mariendal, Slukefter, og bag den!
Vognmandsmarken og Ryvangen, rene
Marker helt over til Lyngbyvejen, hvor
Lundehus og Lundegaard laa ensomt.
Østerbro var den Gang den længst
borte liggende Forstad. Det var dyrt at
komme derud med Sporvogn, og det
var lang Vej at gaa: Der var et godt
Stykke fra Lille Triangel ind mellem
Kirkegaarden, over Grave forbi Hu-
sarkasemens Stalde, gennem Grønnin­
gen, bvor der om Aftenen var ret
skummelt. Eller ind ad den lange*
kedelige Østerfarimagsgade, hvor Byg«
geforeningens smaa Huse netop rejste
sig, medens den anden Side var ret
bar, stegende hed om Sommeren, kold
om Vinteren af Østenvinden,
Stockholmsgade var endnu kun en
K j e b e n h a v n e r n e s By .
Antigelig har det altid været saa-
ledes, paa et hvilket som helst Tids­
punkt af Byens Historie, at Kjøben­
havner en følte sit Hjerte svulme af
glad Stolthed, naar han kastede Blik­
ket om sig og saa, hvor stor bg smuk
hans By nu var blevet, og med et Smil,
hvis Blanding af Medlidenhed og Rin­
geagt ikke udelukkede en Solidaritets­
følelse længst inde i ham, mindedes
han, hvorledes man for tyve, tredive,
fyrretyve Aar siden havde hilst be­
skedne og alt nu forældede Fremskridt
som ubedragelige Storby-Symptomer.
Denne naive Følelse af Overlegenhed
Paa svundne Slægtleds Bekostning
maa man paa en Jubilæumsdag have
Ret tO i nogen Grad at give sig i Vold,
seh om man meget godt véd, at en
senere Slægt vO se paa samme over­
bærende Maade paa os, og at ogsaa for
fyrretyve Aar siden var Kjøbenhavn i
Færd med at blive en moderne Stor-
I Færd med • • *kkuxat som
nu. Naar Gustav Esmann sendte
Hjort og Michelsen ud paa et kæm­
pemæssigt Heldags-Sold, tror mau
saa, at han nærede mindste Tvivl om,
at hans to Kælebørn hele Tiden bevæ­
gede sig paa Højden af moderne og
•yppigt Storstadsliv? Nu forekommer
hans Skildring os af en pudsig og for­
ældet Naivetet. Der optræder i hans
Noveller Bybude, men ingen Telefon;
en Kareth fra Bohn med to Heste
(yderste luk su s), derimod ingen Bil.
Der soldes fornemt i det nu længst for­
svundne „Kisten“ og senere paa Nat­
ten i Neiiendams Basaren inde i Ti­
voli, et skummelt Sted, bvor et søv­
nigt Gasblus lyste over Separatkabi­
netter, der lignede Eneceller paa det
nuværende, den Gang endnu ikke op­
førte Sundholm. Det var Kulturens
Barndoml Elektrisk Lys var lige ind­
lagt hos enkelte Rigmænd. der ikke
undsaå sig for at udfolde en uforskam­
met Luksus; derimod fandtes i hele
Byen vist kun et eneste W. C., det i
den kommunale Anstalt paa Kongens
Nytorv, til hvilket man om Morgenen
kunde se forvænte Englændere styrte.
over fra Hotel d’Angleterre med K ra­
ven smøget op om Ørene. I Gadernes
Støv udgjorde hensmuldrende Heste­
pærer et betydende Element.
Det var Tiden før Guldkur'én, før
Bristol, før Industrikaféen, ja selv før
Wivel. Raadhuset var endnu ikke byg­
get, men langs Vestervold — som var
en virkelig Vold med Kirsebærgang —
gik man ned til den gamle Langebro,
hvor man paa Rysensteen kunde faa
varme og kolde Bade. Var der mon
Badeværelse i noget eneste Hjem? I
højst faa! Gasovne kendtes aldeles
ikke, Begrebet „Varmt Vand“ i mo­
derne Forstand selvfølgelig heller ikke;
men man kunde opvarme det til et en kelt Bad nødvendige Vand i en speciel
Ovn med almindeligt Fyr under; naar
saa blot ikke en tosset Tjenestepige fy­
rede op, før hun fyldte Ovnen med
Vand, for naar hun derefter lukkede
op for Vandhanen, paafulgte der en
Eksplosion, der sprængte hele det
sindrige Værk i Stumper. Saaledes
var det den Gang, naar man skulde
have Bad i Hjemmet.
Den Gang gik Tjenestepigerne i.
Byen og købte ind, (ligesom de natur­
ligvis ogsaa pudsede Vinduer og lagde
i Kakkelovnen!). Tænk blot paa, hvor­
ledes Telefonen har forvandlet Kjø-
benhavnerlivet i de 40 Aar! Politikén
startede uden Telefon. Det er blevet
sagt, at Hørup aldrig lærte at tale i
Telefon. Det er nu ikke helt sandt.
Han kunde godt, men konservativ i
Vaner, som han i det hele var, brød
han sig ikke meget om det, og den, der
skriver disse Linjer, erindrer tydelig
hans Nervøsitet en af de første Gange,
han blev kaldt til Telefonen. Han kun­
de ikke rigtig finde ud af det. Bydren­
gen sagde til ham: „Det er forkert, Hr.
Hørup, det er den anden Ende, De
skal tale i,“
♦
De uhyre og overvældende tekniske
Fremskridt har ført os frem med en
saa voldsom Fart, at en glubende Af­
stand nu skiller os fra det Samfund,
der levede for 40 Aar siden, fra dets
daglige Liv, dets Eksistensvilkaar og
Virkemidler, lige saa vel som fra dets
Tænkemaade og Opfattelse paa mang­
foldige Punkter. Unge Piger af det gode
Selskab, der havde været ude om Af­
tenen, blev hentet. Ved Slutningen af
et Bal kunde en Række unge Tjeneste­
piger sidde i Entréen og vente. Dette
ene lille Træk antyder Forskellen.
Eller lad os bare ganske kort mindes
den store Rolle, som Strøglivet den
Gang spillede, „Ranchs Ur“, Turen
paa Østergade mellem to og fire, frem
og tilbage, tilbage og frem, — hvorpaa
Strøget laa dødt indtil Mørkets Frem­
brud, naar de stakkels Væsner, som
Lov og Politi den Gang holdt inde­
spærret i særlige Huse, dukkede frem,
i Aften-Krigsmaling, med røde Læber
og Belladonna-Øjne, og strejfede op og
ned. Det maatte de nemlig nok paa
den Tid af Dagen, men de maatte ikke
staa stille og give sig i Kast med uo-
gen, og de maatte ikke komme i Tivoli
og i Det kgl. Teater . i n i
♦
Men lad os holde os til det Ydre, til
selve Byen. Thi ellers vilde denne Ar­
tikel svulme op til en Kulturhistorie.
Men det Spørgsmaal, man naturligt
opkaster i Dag, er dette: — Og hvad er
saa Resultatet? (Det foreløbige Resul-
tat — Slutresultatet har yi ikke naaei
endnu, heldigvis, og det naas forhaa-
bentlig aldrig!) Er Byen blevet smuk«
kere eller grimmere? Hvis Skønhed
har noget at gøre med Renhed og
Sundhed, saa kan vi vist rolig fast-
slaa, at Kjøbenhavn i disse Aax er ble­
vet kønnere. Men jeg ser i Aanden'
her en vred og fyrig Olding rejse sig
imod mig, Grosserer Zachariai fra
Kultorvet, der synes at have det Ho­
vedformaal med sit store og i mangg
Henseender prægtige kjøbenhavnsk«
Tidsskrift „Før og Nu" at ville doku­
mentere, i hvilken Grad Hæsligheden
har bredt sig under Byens enorme Ud­
vikling, hvorledes overalt, i de forskel«
’'lige Kvarterer, Idyllen er svdndet, no­
get kønt gaaet tabt, og noget yderst
plat, kedsommeligt og grimt traadt i
Stedet.
Det kan naturligvis i nogen GtbÜI
være rigtigt. Naar det Gamle falder*
svinder ogsaa de særlige Skønhed*
værdier, Alderen har frembragt. Men
det kan ikke være anderledes, og Ta­
bet er meget ofte til at bære. De gamle
modbydelige, skidne og stinkende Hu**