S_POLITIKEN_MINDENUMER

HØ JBRO PLADS 4

D A N S K E FOLK I D A N S K E K LÆD E R |

Omkring Halvdelen af Forbruget af Textilvarer i Danmark købes stadig udefra.

Størsteparten kan lige saa godt fremstilles herhjemme, hvorved mange Mennesker vilde

faa Arbejde, og store Værdier blive her i Landet til Støtte for den danske Valuta.

Mere og mere vises der hos det købende Publikum en glædelig Forstaaelse heraf,

og for at imødekomme det ofte af Kunder udtalte Ønske om, at danske Textilvarer ud-

^trykkeligtHbiiver mærket som saadanne, er der nyligt indregistreret ovenstaaende Vare

mærke, hvilket en stor Række af de danske Textilfabrikker allerede har taget i udstrakt

Anvendelse. Ved Købet af enhver Vare, hvorpaa dette

M æ rk e

findes vedhæftet,, paa

klæbet eller paastemplet, er

m a n

altsaa

s ik k e r

paa at faa

d a n s k

Fabrikat og støtter der

ved sit Land og sig selv.

TEXTILFABRI KANTFOREN INGEN

P O L I T I K F N

I. Okibr.

endelig fyldtes der op ude ved Enghave-

brygge.

D e n fjefi*iSe B y g g ep e riod e , 1915

—20. V e rd e n s k rig e n .

Det var atter et ret forsvarligt Tag.

Og ligesom midt i 80’erne troede man nu,

at man kunde hvile ud en Tid lang.

Men ligesom Tilskyndelsen til ny Arbejder

da kom ude fra gennem Planerne om

Kielerkanalen, kom nu Verdenskrigen og

med den Drømmen om at gøre det nev-

trale Kjøbenhavns Havn til Stabelpladsen

beregnet til Brug for Oplagring af Brænd

selsolie, som ved Pumpning af Skibe ind

fyldes i Tanks, opførte paa Arealet. I

toldteknisk Henseende hører den ind un

der Frihavnen. Denne er blevet udvidet

med det 9,5 m dybe Kroneløbsbassin.

Endelig er her oppe mod Nord Kalk-

brænderihavnen blevet udvidet og har

faaet et nyt Indsejlingsløb fra Nord, idet

den gamle Indsejling er blevet lukket af

de tidligere nævnte Anlæg. De ny Arealer

bruges mod Vest til Trælast, paa Østsiden

til Kuloplag,

Havn, Teglværkshavnen, med 5—7 m

Dybde og med et Indsejlingsløb paa 7 m

Dybde. Foran Havnen er der dannet en

firkantet 0, Teglholmen, der ved en Bro

staar i Forbindelse med de bagved lig

gende Arealer. Paa Øen og inden for den

har der rejst sig en Række store indu

strielle Virksomheder, Burmeister &

Wains rotundeformede Jernstøberi, Kjø

benhavns Flydedok og Skibsværfts Søndre

Værft med 4 Tørdokke, Dansk Kabel

fabrik, Mønsteds Margarinefabrik, Ford-

fabriken, ligesom Det danske Kulkom

pagni, Montana, Ghristiansholms Fabriker

og fl. a. har slaaet sig ned her.

Alt i alt er der siden Krigens Begyn

delse indvundet 150 Td. Land, og der er

sat ny Bolværker med en Længde af 5 km.

Men det har paa Grund af de høje Mate

rielpriser og den høje Arbejdsløn været

dyrt Der er givet 36 Mill. Kr. ud.

D e n sto re H a v n . F rem t id s -

u d s ig te r.

Men Kjøbenhavns Havn er nu ogsaa

med sin Bolværkslængde paa ca. 34 Kilo

meter en af Verdens store Havne.

F l y v n i n g e n

Der vil sandsynligvis efter den sidste

stærke Byggeperiode komme en rolig Pe

riode, af kortere eller længere Varighed

efter Konjunkturerne, hvor man tager det

nu opnaaede fuldstændig

Brug, inden

man skrider til ny Udvidelser og ny Ud

bygninger.

Sandsynligvis vil den stærke Udbyg

gelse af Sydhavnen som sin Konsekvens

medføre Gravningen af et dybere Løb syd-

paa gennem Kalveboderne

til Køge

Bugt.

Men for hver Dag, der gaar, trænger

sig voldsommere paa det trafikale Spørgs-

maal om Forbindelsen tværs over Havnen,

mellem Byen paa Sjællandssiden og Byen

paa Amager. Medens Havnen i øvrigt er

blevet saa stærkt udvidet siden Christian

IV’s

Tid, staar vi bromæssigt endnu paa

Christian IV’s og Christian V’s Stade med

Knippelsbro og Langebro som de to ene

ste Bindeled mellem Byens Dele. Og selv

om vi i den sidste Snes Aar har ombygget

begge Broerne, er de dog ganske util

strækkelige til at optage Nutidens, for ikke

at tale om Fremtidens Trafik.

Tres.

i Danm ark.

Frankrig af Dr. Folmer Hansen, og

dette var blevet transporteret

til

Klampénborg Væddeløbsbane, hvorfra

Flyvninger skulde foretages. Hver

Aften valfartede Kjøbenh avnerne i Tu

sindvis til Klampénborg for muligvis

at blive Vidne til en Flyvning — men

kun for at blive skuffet. Apparatet

holdt sig ved Jorden; det blev hver Af-

E lle lfa m m e rs fø rs te F ly v e m a 

s k in e (m ed sam m e n fo ld e lig e

F in g e r ) .

ten trukket Banen rundt, meget forsig

tigt, men der blev ikke fløjet med det.

De talrige Tilskuere var dog ikke sær

lig misfornøjede af den Grund, man

fik en veritabel Flyvemaskine — det

blev der i hvert Fald fortalt, at det var

— at se paa ganske nært Hold, saa no

get Udbytte havde man da af sin Ud

flugt. Apparatet aflagde dog Bevis

for, at det var en Flyvemaskine, idet

Legagneux en Gang naaede at slæbe

det op til en Højde af 5 — fem — Me

ter, men saa kunde det heller ikke

præstere mere. Et P a r Aar senere blev

Apparatet, der havde kostet adskillige

Tusinde Kroner, bortsolgt ved en Avk-

tion for — 35 Kr. Det havde det godt

af. Det har narret mange Mennesker.

Det var Aaret 1910, der blev det

første Mærkeaar i Flyvningens Udvik

ling herhjemme. De første Dage i J a

nuar fandt det første danske Flyve

stævne Sted, og Flyveren

Robert

■Svendsen

udførte en Flyvning paa 18

Minuter, hvorved han vandt den af

Politiken

udsatte Præmie paa 500 Kr.

for den første Dansker, der fløj en Mil«

Senere paa Aaret var det, at Nervø ud-»

førte sin berømte Flyvning — og saa;

kom Sundflyvningsdagene.

Ude paa Fælleden ved Kløver-»

marksvej var der blevet indrettet eni

„rigtig“ Flyveplads med et P a r Han-»

garer en afspærret Tilskuerplads ogj

— en Restaurant — og Flyveforsøgenøj

blev foretaget saa at sige baade Dag

og Nat.

Nervø, Robert Svendsen, Ht

G. Christiansen, Peter Nielsen, Thorup

og Svenskeren, Baron

Cederstromt

alle disse Luftens Pionerer hersede

tidlig og sildig med Apparater og Mo

torer og Flyveforsøg. Det var nemlig

ikke altid, det lykkedes at faa Appara

terne til at lette fra Jorden.

Efter Flyvningen ind over Kjøben*»

havn planlagde Nervø en Flyvning

over Øresund til Malmo, og nu fulgte

nogle berømte Dage. Der var nemlig

flere af Flyverne, der agtede at koa-»

kurrere med Nervø, og det gjaldt der

for om at blive den første. Men det;

var lettere sagt end gjort; thi det van

ikke nok med, at Flyvemaskinen og

Motoren var i Orden, den store Faktor!

— Vejret — var det vigtigste. De£

F u k s u s k a b in e n i N u tid en *

M a lm ø e k sp re s .

skulde nødvendigvis være blikstille

ellers kunde ingen af Maskinerne

ma-»

nøvrere i Luften.

De største Chancer for, at

Vejrel

var blikstille, havde man lige i Dag-»

ningen, og der kom saa en Tid,

hvo*

Flyverne saa at sige tog fast

Ophold

paa Flyvepladsen — og alle

vi Hun*

dreder af Tilskuere for Resten med<

Hver Morgen, naar Solen

var ved at

bryde frem* iagttog

man med spændt

Nye L a n g e b ro u n d e r K r ig e n .

m æ rk e t

for Østersøhandelen efter Krigen. Og der

kom ogsaa en indre Aarsag til: Arbejds

løsheden. Havnearbejder er for en stor

Del Jordarbejde, hvor Arbejdslønnen spil

ler en stor Rolle, derfor særlig, egnet til

at sættes i Gang i arbejdsløse Tider. Og

vi kommer da ind i den fjerde store Ar

bejdsperiode 1915—20, der væsentlig giver

sig Udslag belt Nord paa og helt Syd paa

i Havnen,

T r a f ik a n læ g e n e m od No rd .

Nordligst bygges Skudehavnen med

kun 4 m Dybde, beregnet paa mindre

Fartøjer. Der kan endvidere være Baade-

byggerier, Badeanstalter, Pladser for Ro-

og Sejlsport m. m. I den nordøstlige Ende

er der anlagt en stor Benzinhavn til Op

lagring af 8000 Tons Benzin.

Sønden for den ligger 10 Meters

bassinet, der endnu ikke er færdiggjort.

Som selve Navet siger, har det en betyde

lig Dybde. Man besluttede sig til at ud

føre det i Foraaret 1919 for at kunne-tage

de største Skibe ind til Kjøbenhavn,

Drømmen om den vældige Østersøhandel.

Inden for det ligger Redmolen, en,

landvinding Nord for den gamle Frihsw^

V ed K a j e n en n e v t ra lit e t s -

D am p e r.

T r a fik a n læ g e n e m od Syd.

Disse Anlæg mod Nord, som ligger lige

ud til Sundets dybe Farvand, er væsent

lig beregnet paa Trafiken, paa Handelen,

der kræver dybe Bassiner, men ikke stiller

saa store Krav i Retning af Arealer.

Udvidelserne i Sydhavnen er derimod be

regnet paa Industrien og Handelsvirksom

hed med Østersøtrafik for Øje, der kræver

Plads, men kan nøjes med mindre Vand

dybde.

Ovre paa Amagersiden har man for

længet Islanasbrygge-Kvarteret ca. 700

Meter mod Syd. Men de største Arbejder

er dog foretaget imod Vest paa Byens

Side.

Man bar fyldt op og bygget ny Kaj

mur ved Engbavebrygge, fra først af væ

sentlig med Kullosning til det ny Elek

tricitetsværk, Ørstedsværket, for Øje, men

nu ogsaa for anden Virksomhed.

Længst Sydpaa laa en gammel Ler

grav, som Ejeren, Frederiksholms Tegl

værk, oprindelig havde tænkt paa at fylde

op til Bebyggelse. Det vilde imidlertid

blive for dyrt. Og ved et Samarbejde

mellem Teglværket og Havnen er Ler

graven nu blevet omdannet til en stor

De forløbne

Aar har skabt en helt ny Fase i Menneske

hedens Historie gennem Flyvemaskinens Opfindelse og hele Fly-

veteknikens rivende Udvikling, som paa mindre end to De

cennier har skabt den største Revolution i Trafikena Forhold

og Muligheder, der nogen Sinde er oplevet. Om Flyvningens

Data i vort eget Land fortæller Militærflyveren, Løjtnant

Foltmann

i efterfølgende Linjer:

En stille Sommeraften for fjorten

Aar siden ^lev Kjøbenhavnerne Vidne

til en Begivenhed, som rygtedes langt

ud over Landets Grænser. Det var ved

Solnedgang, Tusinder af Mennesker

spadserede deres Aftentur, da man

pludselig hørte en underlig dyb Brum

men oppe fra Luften. Man saa til

Vejrs — og hvor forbavset blev man

ikke

da der pludselig inde midt over

Byen, inde over Husene, kom én Fly

vemaskine til Syne, støt og roligt fly

vende i den stille Sommerluft. Man

havde nok hørt Tale om, at der var

nogle enkelte sportsbegejstrede Menne

sker, som ude paa en Fælled ved Klø

vermarksvej eksperimenterede med

Flyvemaskiner; men det store Publi

kum havde ingen rigtig Tiltro til disse

Forsøg, Nu fik man pludselig leveret

Bevis for, at Flyvning var noget mere

end en Flugt hen over et Stykke Grøn

svær, og Manden, der leverede dette

Bevis, var Journalisten, Sportsmanden

og Flyveren

Alfred Nervø.

Allerede i flere Aar havde man

Mand og Mand imellem ivrigt diskute

ret Spørgsmaalet Flyvning, lige siden

Ellehammer

i 1906 som den første her

i Evropa hævede sig fra Jorden med

en Flyvemaskine. Adskillige Gange

havde Kjøbenhavnerne stirret op i

Luften, fordi Rygterne fortalte, at nu

vilde den eller den komme flyvende ind

over Byen. Men Rygterne løj hver

Gang. I Sommeren 1909 troede man,

det vilde lykkes. Franskmanden Le-

gagneux

var kommet til Kjøbenhavn

for at foretage nogle Flyvninger med

et Voisin Biplan, der var indkøbt i