S_POLITIKEN_MINDENUMER

P O L I T I K E N

!, Oktbr.

‘H’R

TH*

Kystbanen til Helsingør med Øster

bros Station og Dampfærgelejet i F ri

havnen.

Det, der mærkedes mest umiddel

bart, var Kystbanen, der med ét Slag

aabnede Mulighed for kjøbenhavnsk

Bebyggelse op ad Øresund. Ud over

Bycentret. Der har siden været talt skaffelserne. Banen kunde først be-

meget om at føre dem ind, men det fares den 1. December 1917, og Nørre-

synes endnu at have lange Udsigter, port Station blev endda først aabnet

Slangerupbanens Køreplan er ogsaa 1. Juli 1918. Samtidig blev Klampen

lidet opmuntrende for fast Bosættelse borgbanegaarden nedlagt, ogKlam-

ud ad dem

penborgtogene førtes gennem Boule-

Godsbanegaarden, til hvilken man varden og over Østerbros Station Og

Personlinje foreløbig er skudt ud, og

meget desuden ligger hen i det uvisse«

(Vi skal blot i Parentes bemærke, at

den ny Nørrebros Godsstation, indenfor

Slangerupstationen, har ligget færdig

vistnok i

Aar, uden at være taget

Brug. Skinnerne ligger og ruster, Ru-,

derne blev nu og da slaaet ud, for Ti«*

den er Bygningerne vistnok lejet ud)«

For Øjeblikket spiller Banerne —*

modsat adskillige af Udlandets Stor-*

byer — saa godt som ingen Rolle I

Byens interne Trafik. Dér klarer man

sig med Sporveje og andre Trafikmid-*

ler. Om det en Gang med Tiden bli-t

ver anderledes i de ydre Distrikter*

skal vi lade staa hen. Meningerne om,

hvorledes Linjeføringen skal være, ej?

yderst delte.

Og om man i det hele taget h a r

faaet det bedst mulige ud af de fore

liggende Forhold, kan der ogsaa være

forskellige Meninger om. Givet er det

i alt Fald, at tidligere kom man fra

den gamle Klampenborgbanegaard til

Klampenborg paa 25 Minuter, ja end-*

og paa 22. Nu tager det fra Hoved-*

banegaarden om ad Østerbro en 33—37

Minuter. Det er ikke noget Frem-*

skridt. Det er ogsaa dyrere for Pub-*

likum at køre Omvejens flere Kilome

ter. Man h a r naturligvis villet undgaa

de generende Niveauoverskæringer ved

Ørstedsvej, Biilowsvej, Jagtvej o. s. ▼«

Men man kunde jo have ført Banen ud

den Vej ad en forsænket Grav somi

under Yesterbrogade.

Givet er i det i alt Fald, at vi ikk«

faar en blot nogenlunde tilfredsstil«

lende Ordning, før vi faar Kjøben-t

havns Nærtrafik elektrificeret. A11&*

rede i 1911 blev der derom nedsat eni

Kommission. Men alt er endnu kun

Overvejelser.

Bebyggelsen af den gamle Voldgrund

og den saakaldte Aborrepark. Og en

delig det gamle Jernbaneterræn mel

lem Vesterfarimagsgade og Søerne,

hvor det samlede Hele dog endnu er i

sin Vorden.

Ja, saadan var den By, hvori

Poli-

e js e g ild e f o r B r y g g e r J a c o b

»en« Spir paa Nikolai.

Raadlmset under Opførelse | 1807.

tikene

førete Numer spredtes for 40

Aar siden.

Klampenhorg havde der hidtil kun væ- var begyndt at fylde op i 1897 i Kalve- den 30. September 1921 kørte Kl.

ret en meget sparsom og lidet tilfreds- boderne, blev taget i Brug i 1901.

11,27 Aften det sidste Tog fra Nord-

stillende Dampskibsbefordring. Men

Og saa kom omsider Loven af 1904, banestationen. Dermed var den gamle

da Kystbanetogene den 2. Avgust 1897 der flyttede Hovedbanegaarden fra Banegaards Terræn, der havde gjort

begyndte at løbe, blev det muligt at bo- den Plads, den havde faaet i 1864 Nord Tjeneste i næsten 50 Aar, fuldstændig

sætte sig om Sommeren og ogsaa om for Vesterbrogade, tilbage til den før- ryddet. Som bekendt h ar Kjøbenhavns

De hjøbenhavnshc Baner.

Det er Banerne, der knytter det

fjernere Opland, som ikke kan naas

med Sporvognen eller de Hestekøre-

tøjor, som tidligere brugtes, til Byen.

Det er dem, der muliggør den udstrakte

Helaarsbeboelse uden for Byen og et

mere udstrakt Landligger!.

Naar

Grænserne for begge var saa snævert

draget i 1884, som paavist, skyldes det,

foruden de allerede nævnte Aarsager,

at Oplandsbanerne var saa daarligt

udviklet,

rettedes den lille usle Holtebanegaard,

der blev nedlagt, da Krigsindskrænk

ningerne indtraadte.

Først i 1894, da det politiske For

lig fejredes ved Bevillingen af en Ræk

ke private Provinsbaner, fik ogsaa

Kjøbenhavn sin Andel. Den bestod i

Godsbanegaarden ved Kalvebodstrand

med dens Sporforbindelse vesterud og

Vinteren helt op paa den anden Side

af Helsingør og dog passe sit daglige

Arbejde inde i Kjøbenhavn.

En halv Snes Aar efter fik Kjø

benhavn ogsaa et P a r Privatbaner ud

i sit Opland; i 1906 Slangerupbanen

mellem Nordbanen og Frederikssund-

banen, og i 1907 Amagerbanen. Begges

Bystationer ligger dog alt for langt fra

ste Banegaards Plads Syd for Gaden

ug Frihedsstøtten samt fastslog Boule

vardbanen foruden adskilligt mere.

Hovedbanegaarden blev allerede ta

get i Brug for Forbindelsen vestpaa

den 1. December 1911. Et P a r Aar

efter begyndte man at udgrave Boule

vardbanen. Krigen sinkede imidlertid

Arbejdet, særlig kneb det med An-

Kommune overtaget det for en Sum af

15 Mill. Kr. Allerede midt i 1917 var

selve den gamle Hovedbanegaard fal

det for Øksen.

P aa den ydre Godslinje, der er un

der Anlæg fra Frihavnen og Hellerup

over det ydre Nørrebro o# Frederiks

berg,

vi ikke her komms ind, da

Spørgsmaalet om dens Udnyttelse som

IV.,

Sporvejene.

Naar Kjøbenhavns Bebyggelse hav«

de de ret snævre Grænser, som vi ha*

set, i 1884, var en af Arrsagerne den*

at Sporvejsnettet endnu var util«

strækkeligt, i alt Fald alt for spredt og

især, at det var saa dyrt at køre med