Previous Page  47 / 92 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 92 Next Page
Page Background

4

P O L I T I K E N

1. Oktbr.

DET FORENEDE

DAMPSKIBS­

SELSKAB.

SKANDINAVIEN

AMERIKA

LINIE.

lille Blindtarm, ellers Østerglacis’ Mar­

ker paa Østre Anlæg.

Vender vi os mod Syd, var Gammel-

holms-Kvarteret bygget færdig om­

kring ved 1877, det var den Gang By­

ens Grosserer-Kvarter, Stedet for dem,

der senere flyttede til Vester Boule­

vard, Stockliolmsgade-Kvarteret og

Kristi aniagade.

Kristianshavn havde endnu sine

gamle Pladser og Havne fra „den.

glimrende Handelsperiodes“s Tid og

ogsaa nogle af Byens værste Rønner

som i Søndervoldstræde. Den egentlige

private Bebyggelse hørte op ved Baad-

mandsstræde. Aladdins-Kvarteret byg­

ges først ved Aarhundredskiftet.

Uden for Volden laa endnu „dm

bedækkede Véj“ urørt fra „Kig-Kur­

ven“ sønden for Langebro, dér, hvor

Amagerboulevard nu findes. Uden for

i Prostitutions-Kvarteret: Farvergade,

Gaasegade og paa Vandkunsten var

utvivlsomt meget maleriske, ikke

mindst deres indre Gaarde og Svale­

gange; ingen sentimental Kunstner­

sjæl vil henfalde i nogen Henrykkelse

over de nøgterne Forretningsbygninger,

d$r nu ligger dér i Stedet for; ikke de­

sto mindre er Udviklingen heldig for

Byen, dens Sundhed og dens Renlig­

hed i mere end i én Forstand. Og det

samme gælder Holmensgade-Kvarte-

ret, hvor navnlig under Krigen Vekse­

lererkontorer og Assuranceforretninger

Skridt for Skridt fortrængte de gamle

raadne Utugtshuse, saaledes at der

skete et stort Skridt til hele dette

Kvarters fuldstændige Sanering. Det

er jo nemlig meget mærkeligt i Byens

Historie at se, Hvorledes Udviklingen

kan gaa to forskellige Veje, et oprinde­

lig fornemt Kvarter kan synke og syn­

ke og ende i den rene Elendighed, men

det kan ogsaa gaa modsat, at en By­

del, hvor hvert Haab synes stængt ude

af Fattigdom og Prostitution, retter

strakte Kalvebodstrands lave Grunde

sig helt ind til den nuværende Artil­

lerivej og faste Batteri. Bag ved laa det

gamle Glatis* Marker. Langs Amager­

brogade var der inderst inde Tømmer­

pladser og enkelte Fabriksanlæg. Men-

neskebebyggelser tog først fat uden for

vor Frelsers Sogns Kirkegaard og Bør-

nehus-Kirkegaarden, der laa, hvor

Sønderbro Teater nu ligger, og hvor

man ved Grundgravninger endnu i det­

te Aarhundrede fandt Lig, paa hvilke

det afhugge de Hoved var anbragt mel­

lem Benene. Der laa nogle Fabriker

herude, som Fredens Møller paa H jør­

net af Køhiersvej (det nuværende

Holmbladsgade), og det var mest en

fattig Arbejderbebyggelse, smaa Huse,

som man endnu kan sé enkelte af dem,

isprængt straatækte Gaarde, der min­

dede om Sundbyernes Landbrug.

sig og hæver sig og føres frem i Solen

og Lyset.

*

Lad os altsaa uden ensidig Bypa­

triotisme fastslaa, at Byen er blevet

kønnere. Vi indrømmer det jo dog Al­

lesammen for os selv og er stolte der­

over, hvilket ikke udelukker, at vi for­

beholder os Ret til at skælde ud paa

den. Men skal vi ikke være enige om,

at vi maa rejse langt for at finde P a r­

ker, Plæner og Anlæg smukkere end

dem, der er fremstaaet her i Byen i de

40 Aar? Lad os blot nævne Østre An­

læg, Langelinje i dets moderne Form,

Smedelinjen. Naturligvis er der kom­

met meget, der er grimt. Men hvis jeg

et Øjeblik maa optræde som Defensor

ikke blot for denne By, men specielt

ogsaa — af naturlige Grunde — for

Bystyret, saa kunde jeg have Lyst til

at gøre opmærksom paa, at det jo

egentlig ikke er Byens Skyld, at man

paatvinger den arkitektoniske eller

kunstneriske Rædsler, som den ikke

h ar bedt om

oz

helst vil være fri for.

Ovre paa den anden Side Værket

laa endnu Volden fra Gyldenløves Ba­

stion med „Lusemølle“ ned til Rysen-

steens Bastion ved Langebro, med F i­

losofgangens herlige Træer. Men de

fældedes, og Volden sløjfedes netop i de

Aar, 1885—86, for at give Plads for

Udstillingen i

88

og Raadhuset.

Paa den anden Side Graven, bag

Tivoli, laa der store Tømmerpladser

omkring Tømmergraven. For øvrigt var

Byens Grænse ud mod Vandet her den

senere Sønderboulevard, den Gang

kaldt Gammel Jernbanevold, fordi

Kjøbenhavns forste Jernbane gik ad

den Vej søndenom Byen gennem Gen­

nemskæringen ajf Valby Bakke ved GI.

Carlsberg. Uden for laa kun det nys op­

førte Kvægtorv og Vesterbros Gasværk

samt et P ar Fabriker, ellers Strand­

grund.

Ind efter havde i 70’erne de lange

triste Kasernegader rejst sig, Sakso-

gade med andre, og Istedgade var stuk­

ket gennem paa langs. Den var dog

endnu kun sløjt bebygget i den indre

Halvdel. Bag den nuværende Enghave­

plads laa Traktørstedet Belvedere i

fuldkommen landlige Omgivelser.

Frederiksberg var endnu saa godt

som udelukkende et Villakvarter, saa-

dan som clet endnu ligger f. Eks. ved

Uraniavej og Lindevej. Kun inderst

inde,

omkring Danmarksgade og

Schønbergsgade, var der sammenhæn­

gende høj Bebyggelse. Store Huse fand­

tes ellers mest paa Hjørnegrundene.

Selv GI. Kongevej var, det inderste

Stykke fraregnet, væsentlig en Villa­

vej, her og der endnu med Grøfter og

Hegn. Og Frederiksberg Allé var saa

godt som udelukkende Villaer, mest

Hvilke Kvaler havde vi ikke af Dan-

marks-Monumentet, til vi fik det for­

holdsvis godt skjult deroppe paa

Piichlers Bastion og fik et meget en­

kelt og meget kønt Haveanlæg i Ste­

det! Er det Byens Skyld, at Staten byg­

gede det Monstrum, der hedder Kri-

stiansborg? Eller at vi ikke kan blive

fri for „Frakkemanden“ paa Børsram­

pen? Kunde Byen gøre for, at en højt

fortjent Mæcen, som Ingen turde vise

til Rette, gik rundt og strøede sine

malplacerede Statuer over Byen?

Hvad der findes af ny Skønhed her i

Byen, har Byen selv skabt — vistnok

det allormeste, paa enkelte Undtagelser

nær: lad os i Hast mindes Biblioteks­

haven. Men tænk paa Raadhuset, paa

Bispebjerg Hospital — ikke blot en

teknisk Seværdighed, men i hele sit

Anlæg fuldt af Skønhed! —, tænk paa

Fælledparken, som jeg glemte før, et

Skatkammer for Sundhed og Livs­

glæde! Det gamle ramler, det ny, gaar

frem. Lad os ikke være vemodige over

det, der gaar under for den ubønhør­

lige Udvikling. Den rette Skønhed i

en moderne Storstad — og vi er jo nu

Alle inderlig overbevist om, at Kjøben-

havn pgsaa virkelig er en Storstad i

evropæisk, ja i mondial Betydning —

knytter sig ikke til faldefærdige For­

tidsrester; den rette og ægte .Skønhed

staar i Forbund med Fornuft, Klarhed

og Sundhed, og naar disse tre blot al­

tid vil være Hovedprinciperne for

Byens Udvikling, vil denne aldrig

mangle Skønhed*

Thi glæder vi os ved Nutiden og er

stolte, naar vi sammenligner vor By

med vore Forfædres Kjøbenhavn, og

vi mindes med en rørt og mild Hoved­

rysten, hvor let Folk den Gang var at

stille tilfreds, og med hvilken Nøjsom­

hed man endog i de rigeste Hjem

fandt sig i Kaar, som selv Samfundets

vanskeligst stillede nu vilde afvise som

uværdige for en fri Borger i en fri By

Vald. Koppel.

med ret store og dybe Haver. Den

største tilhørte „Egholms Villa“ .(Sans

souci). Den strakte sig helt ned til GI.

Kongevej, der hvor Madvigs Allé og

Martensens Allé anlagdes i Halvfem­

serne. For en stor Del en Mark, hvor

en Ko græssede. Allégadegaardens

Grunde gik helt ned til Amicivej. Og

ovre mellem Vesterbrogade og Rah-

beks Allé laa en stor Mark, hørende til

Halls hvide Villa.

I Valby var de første Villaer ved

at bygges over for Søndermarken.

Længere ude laa Smaahuse og Gaar­

de, Resten af den gamle Bondeby.

Bag Frederiksberg Have var Dron­

ningensvej og Kongensvej bebygget

med smaa Villaer, ligesom der var

kommet et Villakvarter ind med Ha­

ver uden for den tidligere Bebyggelse

omkring Smallegade og Bredegade.

Over mod Nørrebro var Bebyggel­

sens Grænser væsentlig Falkoneralléen.

Uden for laa de Glassenske Arbejder­

boliger, opført paa den bare Mark. Ud

ad Godthaabsvej var der en noget

spredt, lav Bebyggelse og Rester fra

gammel Tid, endog en lérklihet Rønne.

Længere ude laa Stormly og St. Godt-

haab, som de ligger den Dag i Dag,

kun den Gang med vide Marker om

sig. Hen ad Ladegaardsaaen til hav­

de Kreaturkommissionær Josephsen

købt Gaårdén Mariendal, som han var

begyndt at udstykke.

Ladegaardsaaen løb endnii mellem

Frederiksberg og Nørrebro ind til Peb­

lingesøen, den overdækkedes først

1897. Op til den stødte paa Nørrebro-

siden det saakaldte Rabarberkvarter,

Skyttegade, Fiskergade o .' s. v., det

udgik fra Nordvestvej, den nuværende

RantzauSgade. I øvrigt havde det in­

dre Nørrebro saa nogenlunde den

samme Karakter som nu, dog med lidt

flere Villaer og Haver og lave Huse

end nu.

Jagtvejen var kun svagt eller saa

godt som ubebygget. Ud efter Marker

eller Gartnerier, en enkelt Villa eller

en Fabrik, ind efter de store Fælleder.

Kun ud fra Nørrebrogade strakte Be­

byggelsen sig uden for Nørrebros

Runddel og gerne ret sparsomt ind i

Terrænet, i Kløvermarker og Havre­

marker. Uden for Lygten laa det lille

zigøjneragtige Arbejderkvarter om­

kring Alexandravej.

Længere ude

Utterslev om sit Gadekær og Brønshøj,

saa godt som rene Bondebyer.

D e t g a m le K ik o ia i T a a n i m e d

„ K u g le n “, d e r v is te T id .

Selve Byens Kerne, inden for de

gamle Volde, er naturligvis bygget

stærkt om i det enkelte. Men Gader­

nes Linjeføring var da omtrent som

nu. Der er da egentlig kun sket en

stor Forandring i de 40 Aar, den fuld­

stændige Ombygning af det gamle, til­

dels rønneagtige Kvarter fra Østerga­

de op mod Landemærket og Gothers-

gade.

Og Vest for den gamle By, paa

Overgangen mellem Byen og Vestet-