![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0047.jpg)
4
P O L I T I K E N
1. Oktbr.
DET FORENEDE
DAMPSKIBS
SELSKAB.
SKANDINAVIEN
AMERIKA
LINIE.
lille Blindtarm, ellers Østerglacis’ Mar
ker paa Østre Anlæg.
Vender vi os mod Syd, var Gammel-
holms-Kvarteret bygget færdig om
kring ved 1877, det var den Gang By
ens Grosserer-Kvarter, Stedet for dem,
der senere flyttede til Vester Boule
vard, Stockliolmsgade-Kvarteret og
Kristi aniagade.
Kristianshavn havde endnu sine
gamle Pladser og Havne fra „den.
glimrende Handelsperiodes“s Tid og
ogsaa nogle af Byens værste Rønner
som i Søndervoldstræde. Den egentlige
private Bebyggelse hørte op ved Baad-
mandsstræde. Aladdins-Kvarteret byg
ges først ved Aarhundredskiftet.
Uden for Volden laa endnu „dm
bedækkede Véj“ urørt fra „Kig-Kur
ven“ sønden for Langebro, dér, hvor
Amagerboulevard nu findes. Uden for
i Prostitutions-Kvarteret: Farvergade,
Gaasegade og paa Vandkunsten var
utvivlsomt meget maleriske, ikke
mindst deres indre Gaarde og Svale
gange; ingen sentimental Kunstner
sjæl vil henfalde i nogen Henrykkelse
over de nøgterne Forretningsbygninger,
d$r nu ligger dér i Stedet for; ikke de
sto mindre er Udviklingen heldig for
Byen, dens Sundhed og dens Renlig
hed i mere end i én Forstand. Og det
samme gælder Holmensgade-Kvarte-
ret, hvor navnlig under Krigen Vekse
lererkontorer og Assuranceforretninger
Skridt for Skridt fortrængte de gamle
raadne Utugtshuse, saaledes at der
skete et stort Skridt til hele dette
Kvarters fuldstændige Sanering. Det
er jo nemlig meget mærkeligt i Byens
Historie at se, Hvorledes Udviklingen
kan gaa to forskellige Veje, et oprinde
lig fornemt Kvarter kan synke og syn
ke og ende i den rene Elendighed, men
det kan ogsaa gaa modsat, at en By
del, hvor hvert Haab synes stængt ude
af Fattigdom og Prostitution, retter
strakte Kalvebodstrands lave Grunde
sig helt ind til den nuværende Artil
lerivej og faste Batteri. Bag ved laa det
gamle Glatis* Marker. Langs Amager
brogade var der inderst inde Tømmer
pladser og enkelte Fabriksanlæg. Men-
neskebebyggelser tog først fat uden for
vor Frelsers Sogns Kirkegaard og Bør-
nehus-Kirkegaarden, der laa, hvor
Sønderbro Teater nu ligger, og hvor
man ved Grundgravninger endnu i det
te Aarhundrede fandt Lig, paa hvilke
det afhugge de Hoved var anbragt mel
lem Benene. Der laa nogle Fabriker
herude, som Fredens Møller paa H jør
net af Køhiersvej (det nuværende
Holmbladsgade), og det var mest en
fattig Arbejderbebyggelse, smaa Huse,
som man endnu kan sé enkelte af dem,
isprængt straatækte Gaarde, der min
dede om Sundbyernes Landbrug.
sig og hæver sig og føres frem i Solen
og Lyset.
*
Lad os altsaa uden ensidig Bypa
triotisme fastslaa, at Byen er blevet
kønnere. Vi indrømmer det jo dog Al
lesammen for os selv og er stolte der
over, hvilket ikke udelukker, at vi for
beholder os Ret til at skælde ud paa
den. Men skal vi ikke være enige om,
at vi maa rejse langt for at finde P a r
ker, Plæner og Anlæg smukkere end
dem, der er fremstaaet her i Byen i de
40 Aar? Lad os blot nævne Østre An
læg, Langelinje i dets moderne Form,
Smedelinjen. Naturligvis er der kom
met meget, der er grimt. Men hvis jeg
et Øjeblik maa optræde som Defensor
ikke blot for denne By, men specielt
ogsaa — af naturlige Grunde — for
Bystyret, saa kunde jeg have Lyst til
at gøre opmærksom paa, at det jo
egentlig ikke er Byens Skyld, at man
paatvinger den arkitektoniske eller
kunstneriske Rædsler, som den ikke
h ar bedt om
oz
helst vil være fri for.
Ovre paa den anden Side Værket
laa endnu Volden fra Gyldenløves Ba
stion med „Lusemølle“ ned til Rysen-
steens Bastion ved Langebro, med F i
losofgangens herlige Træer. Men de
fældedes, og Volden sløjfedes netop i de
Aar, 1885—86, for at give Plads for
Udstillingen i
88
og Raadhuset.
Paa den anden Side Graven, bag
Tivoli, laa der store Tømmerpladser
omkring Tømmergraven. For øvrigt var
Byens Grænse ud mod Vandet her den
senere Sønderboulevard, den Gang
kaldt Gammel Jernbanevold, fordi
Kjøbenhavns forste Jernbane gik ad
den Vej søndenom Byen gennem Gen
nemskæringen ajf Valby Bakke ved GI.
Carlsberg. Uden for laa kun det nys op
førte Kvægtorv og Vesterbros Gasværk
samt et P ar Fabriker, ellers Strand
grund.
Ind efter havde i 70’erne de lange
triste Kasernegader rejst sig, Sakso-
gade med andre, og Istedgade var stuk
ket gennem paa langs. Den var dog
endnu kun sløjt bebygget i den indre
Halvdel. Bag den nuværende Enghave
plads laa Traktørstedet Belvedere i
fuldkommen landlige Omgivelser.
Frederiksberg var endnu saa godt
som udelukkende et Villakvarter, saa-
dan som clet endnu ligger f. Eks. ved
Uraniavej og Lindevej. Kun inderst
inde,
omkring Danmarksgade og
Schønbergsgade, var der sammenhæn
gende høj Bebyggelse. Store Huse fand
tes ellers mest paa Hjørnegrundene.
Selv GI. Kongevej var, det inderste
Stykke fraregnet, væsentlig en Villa
vej, her og der endnu med Grøfter og
Hegn. Og Frederiksberg Allé var saa
godt som udelukkende Villaer, mest
Hvilke Kvaler havde vi ikke af Dan-
marks-Monumentet, til vi fik det for
holdsvis godt skjult deroppe paa
Piichlers Bastion og fik et meget en
kelt og meget kønt Haveanlæg i Ste
det! Er det Byens Skyld, at Staten byg
gede det Monstrum, der hedder Kri-
stiansborg? Eller at vi ikke kan blive
fri for „Frakkemanden“ paa Børsram
pen? Kunde Byen gøre for, at en højt
fortjent Mæcen, som Ingen turde vise
til Rette, gik rundt og strøede sine
malplacerede Statuer over Byen?
Hvad der findes af ny Skønhed her i
Byen, har Byen selv skabt — vistnok
det allormeste, paa enkelte Undtagelser
nær: lad os i Hast mindes Biblioteks
haven. Men tænk paa Raadhuset, paa
Bispebjerg Hospital — ikke blot en
teknisk Seværdighed, men i hele sit
Anlæg fuldt af Skønhed! —, tænk paa
Fælledparken, som jeg glemte før, et
Skatkammer for Sundhed og Livs
glæde! Det gamle ramler, det ny, gaar
frem. Lad os ikke være vemodige over
det, der gaar under for den ubønhør
lige Udvikling. Den rette Skønhed i
en moderne Storstad — og vi er jo nu
Alle inderlig overbevist om, at Kjøben-
havn pgsaa virkelig er en Storstad i
evropæisk, ja i mondial Betydning —
knytter sig ikke til faldefærdige For
tidsrester; den rette og ægte .Skønhed
staar i Forbund med Fornuft, Klarhed
og Sundhed, og naar disse tre blot al
tid vil være Hovedprinciperne for
Byens Udvikling, vil denne aldrig
mangle Skønhed*
Thi glæder vi os ved Nutiden og er
stolte, naar vi sammenligner vor By
med vore Forfædres Kjøbenhavn, og
vi mindes med en rørt og mild Hoved
rysten, hvor let Folk den Gang var at
stille tilfreds, og med hvilken Nøjsom
hed man endog i de rigeste Hjem
fandt sig i Kaar, som selv Samfundets
vanskeligst stillede nu vilde afvise som
uværdige for en fri Borger i en fri By
Vald. Koppel.
med ret store og dybe Haver. Den
største tilhørte „Egholms Villa“ .(Sans
souci). Den strakte sig helt ned til GI.
Kongevej, der hvor Madvigs Allé og
Martensens Allé anlagdes i Halvfem
serne. For en stor Del en Mark, hvor
en Ko græssede. Allégadegaardens
Grunde gik helt ned til Amicivej. Og
ovre mellem Vesterbrogade og Rah-
beks Allé laa en stor Mark, hørende til
Halls hvide Villa.
I Valby var de første Villaer ved
at bygges over for Søndermarken.
Længere ude laa Smaahuse og Gaar
de, Resten af den gamle Bondeby.
Bag Frederiksberg Have var Dron
ningensvej og Kongensvej bebygget
med smaa Villaer, ligesom der var
kommet et Villakvarter ind med Ha
ver uden for den tidligere Bebyggelse
omkring Smallegade og Bredegade.
Over mod Nørrebro var Bebyggel
sens Grænser væsentlig Falkoneralléen.
Uden for laa de Glassenske Arbejder
boliger, opført paa den bare Mark. Ud
ad Godthaabsvej var der en noget
spredt, lav Bebyggelse og Rester fra
gammel Tid, endog en lérklihet Rønne.
Længere ude laa Stormly og St. Godt-
haab, som de ligger den Dag i Dag,
kun den Gang med vide Marker om
sig. Hen ad Ladegaardsaaen til hav
de Kreaturkommissionær Josephsen
købt Gaårdén Mariendal, som han var
begyndt at udstykke.
Ladegaardsaaen løb endnii mellem
Frederiksberg og Nørrebro ind til Peb
lingesøen, den overdækkedes først
1897. Op til den stødte paa Nørrebro-
siden det saakaldte Rabarberkvarter,
Skyttegade, Fiskergade o .' s. v., det
udgik fra Nordvestvej, den nuværende
RantzauSgade. I øvrigt havde det in
dre Nørrebro saa nogenlunde den
samme Karakter som nu, dog med lidt
flere Villaer og Haver og lave Huse
end nu.
Jagtvejen var kun svagt eller saa
godt som ubebygget. Ud efter Marker
eller Gartnerier, en enkelt Villa eller
en Fabrik, ind efter de store Fælleder.
Kun ud fra Nørrebrogade strakte Be
byggelsen sig uden for Nørrebros
Runddel og gerne ret sparsomt ind i
Terrænet, i Kløvermarker og Havre
marker. Uden for Lygten laa det lille
zigøjneragtige Arbejderkvarter om
kring Alexandravej.
Længere ude
Utterslev om sit Gadekær og Brønshøj,
saa godt som rene Bondebyer.
D e t g a m le K ik o ia i T a a n i m e d
„ K u g le n “, d e r v is te T id .
Selve Byens Kerne, inden for de
gamle Volde, er naturligvis bygget
stærkt om i det enkelte. Men Gader
nes Linjeføring var da omtrent som
nu. Der er da egentlig kun sket en
stor Forandring i de 40 Aar, den fuld
stændige Ombygning af det gamle, til
dels rønneagtige Kvarter fra Østerga
de op mod Landemærket og Gothers-
gade.
Og Vest for den gamle By, paa
Overgangen mellem Byen og Vestet-