S_POLITIKEN_MINDENUMER

■fmiTTOS?!

1. Oktbr,

Petersen &

M a s k in fa b rik & K e d e lsm e d ie

H o v e d k o n to r : V e s tre B o u le v a rd 4,

T elefon: 8874.

F a b r i k : H e im d a ls g a d e 32,

Telefon: 18074.

S p e c ia lite t:

B e h o ld e re for B e n z in , P e tr o le u m & O lie

s a m t for d en k em is k e

In d u s tri

R ø ra n læ g for F a b r ik e r

D am p k e d le r

C a n d . po ly t. In g en iø re r, M . Ing. F .

V e s tre B o u le v a rd 4.

T e le fo n : 13900,

Phønixliuseiie

N e c k a r V a n d re n s e r for K e d e la n læ g

E n e s t e V a n d re n s e r d e r g iver

•9

S t e n - og S lam fri K ed e ld rift.

P u m p e r

V e n tila to re r

T i d e n s h u r t i g s t e o g b i l l i g s t e

V a rm e fla d e r

P u m p e a n læ g

T ø rre a n læ g

m o d e rn e — ø k o n om isk e ,

V e n tila tio n s a n læ g

d lø se — rationelle,

F a b r i k s h y g i e j n i s k e A n læ g

for alle In d u s trie r.

D e n g a m l e E s p l a n a d e p a v i l l o n .

Det smukke gamle Aulæg Grønningen med

Esplanaden

kan føres tilbage til Slut

ningen af det 18de Aarhundrede, men en Del af Grønningen maatte folde for Øksen,

da den ny Færdselsvej førtes igennem for bi Byggegrundene paa den gamle Husar

kasernes Arealer, og Anlæget fik da sin nuværende Skikkelse i Begyndelsen af

Aarhundredet.

H a f n i a .

En svensk Milsen.

Den bekendte svenske For

fatter

Carl G. Laurin

sender os

følgende Hilsen til Fødsels

dagen:

Ikke blot for dens egne Børn, men

ogsaa for de svenske og norske Fræn

der spiller omkring Hafnias Mund

det „lyse Smil“, som omtales paa

Bronzevasen uden for Kjøbenhavns

Raadhus.

Vi lokkes dertil af Lyset og Glæ

den, undertiden maaske alene af Illu-

minationslampGrne i Tivoli, undertiden

for at nyde godt af fængende Teater-

repliker, en Gang imellem vel ogsaa

for at varmes og vejledes af et straa-

xende Lys fra det Universitet, hvorfra

en Holbergs Lyn eller en Finsens my

stiske, helbredende Straaler er ud

sendt.

Hafn eller Kaupmannahafn —

Købmandens Havn — har Byen i

mange Sekler været ogsaa for Sven-$

skerne, og Sydsverige er rejst did for

at handle. I snart Tusinde Aar er

Nordskandinaver faret til den dra

gende Stad for at købe eller drikke, nu

og da for at slaas. Jeg taler her om

Flertallet. Nogle af os har fattet det

varmende Moment, som ligger i den

danske Vennesælhed, det opfriskende

det kjøbenhavnske gode Humør. Sven

ske og Normænd har paa kjøben-

havnsk Grund følt sig mere enige, ikke

mindst

Beundringen af alt det, som

„Byen med de skønne Taarne“ og med

de elskværdige Kvinder kan byde paa

af Livsglæde. Og som bekendt er man

aldrig saa taknemlig mod nogen som

mod den, der rigtigt forstaar at more

En.

Den kolde Nordenvind og den nor

diske Barskhed mildnes

Hafnia.

Byen med de teglrøde Mure og de ir-

grønne Taarnspir, Byen, som ligger

indrammet af Bøgeskovene ved det

blaa Øresund. Hafnia er den bedste al

Fredkuller,

som omtales

Skandi

naviens Historie.

Carl G. laurin*

systemet, har Kjøbenhavn ogsaa paa dette

Omraade fulgt ganske godt med Tiden.

En Storbys Liv har mange Kapitler

D a A b o r r e p a r k e n b le v s lø jfe t .

Men alt, hvad vi her har omtalt dg

nævnt, er dog kun den ydre Ramme om

Byens Befolkning og dens Liv. Hvad har

de sidste fyrretyve Aar ikke betydet i Kjø-

benhavnernes aandelige og sociale Udvik

ling? De kulturelle Fremkridt, som er

kommet Alverdens Folkeslag til Gode, er af

Kjøbenhavnerne blevet modtaget med For-

staaeise. Hvilken enorm Udvikling har

Telefonen

ikke haft i Kjøbenhavn i disse

Aar. Elektrisk offentlig Gadebelysning fik

vi første Gang i 1892 — det var paa Kon

gens Nytorv — de første elektriske Spor

vogne 1897. I 1915 forsvandt den sidste

Hestesporvogn, „Hønen“, fra Nørregade.

Men hvad har

Cyklerne

ikke betydet i Kjø-

benhavnernes Livi I 1884 kendte man

kun de høje Bicykler, saa indførtes i 1888

Safety-Cyklen, Luftringene kom i 1890, og

den første Cyklesti anlagdes i 1892i

Taksameterdroskerne kom 1897.

Vi har faaet elektrisk Lys i Hjemme,

ue. og vi synes, det er længe siden. V:

har faaet W. G. — og det er ikke længere

siden end 1894, at det første Anlæg a.

denne Art installeredes i Malmøgadekvar-

teret! Ældre er heller ikke Indførelsen al

Person-Elevatorer.

Tager vi blot et enkelt Omraade af For

lystelseslivet,

Biografteatrene,

hvilken

Forskel da fra 1884 til nut De første „le

vende Billeder“ vistes her 1897.. Skønt

Forlistelseslivet lever paa Bevillinge-

Dens politiske Udvikling, dens religiøse

Liv, dens videnskabelige Arbejde, dens

Teater-, Literatur og Kunstliv, dens Sport,

dens Hotel- og Kafé-Forhold o. s. v., alt

dette kan hver for sig give Stof til en Bog.

Udviklingen har været enorm.

P o li t i s k

o g

a a n d e lig Ud v i k 

lin g .

Fra en udpræget Højre-By er Kjøben

havn i Løbet af fyrretyve Aar blevet af

gjort radikal-socialistisk. Det er netop i

Aar 40 Aar siden, de to første socialde

mokratiske Folketingsmænd valgtes i Kjø

benhavn. Den frisindede Del af Pressen,

ikke mindst

Politiken,

kan tilskrive sig

en stor Del af Æren for Befolkningens

ændrede Syn paa mangt og meget. Sam

tiden, som fulgte Aviserne med Interesse,

lagde mest Mærke til disse Blades ydre

journalistiske Façon, det friskere, daglig

dags Sprog, den friere Tone. Det var i

80erne utænkeligt, at en Avis bragte f.

Eks. Meddelelser om en Forlovelse, et

Bryllup eller lignende „Privatliv“. Det

var først det i 1889 af

Ove Rode

startede

København,

der vovede sig til den Art

Indiskretioner, hvorom en Vise til Jour

nalistforeningens 10-Aars Fest 1890 bæ

rer Vidne. Visen er af den kendte Vise

forfatter

nkl,

den endnu levende Piano-

fojlefabrikant

Conrad Møller.

Et Par

Vers lyder;.

nævnes, Dantesøjlen, for hvis fine, monu

mentale Virkning

Carl Brummer

Utson-

Frank

deler Æren.

a. takker for Storkespringvandet) og en

„Forening til gamle Bygningers Bevarel

se“ (hvis Indflydelse dog har vist sig

stærkt begrænset). Han vil glæde sig

over, at Frederiks Hospitals Bygninger i

hvert Fald i det Ydre er uforandrede, at vi

endnu har Amalienborg Plads med Ryt

terstatuen og de fire Palæer, at vi stadig

kan sværme i Ghristiansborgs Buegange, at

Marmorbroen og dens Portpavilloner for-

haabentlig fremdeles i mange Aar vil af

give Motiver for vore Malere. Han vil op

dage, at trods det meget ny er der dog

mange Steder i den gamle By, .hvor Stem

ningen og Tonen — især i Skumrings

timen — er den kendte, for en gammel

Kjøbenhavner saa fortrolige. Han vil mø

de denne Stemning i Gaderne omkring

Kanalerne eller bag det gamle Domhus, i

Stræderne ved Graabrødretorv og i den

maaske mest gammelkjøbenhavnske Gade

af dem alle, paa Vestergade, der krummer

sig saa hyggeligt som for over hundrede

Aar siden, og i Stilen af sine Huse bærer

Mærke af baade Byens store Brande, af

Bombardement og Borgernes egen hen

synsløse Forandrelyst. Gaar han ud paa

Christianshavn og holder sig

inden for

Voldene, vil han føle sig helt hjemme

Maaske nynner. han en Visestump af

Drachmann,

maaske vil et Vers af

Kai

Hoffmann,

den Digter, der hedest har

sunget Byens Pris, falde ham ind:

Hvor findes saa tyst og saa stormfuld

en By —

saa aaben og snever, saa ældet og ny?

Til Havs, o, til Havs hver blaanende Vaarl

Men grøn ligger Volden, hvor Drømmeren

gaar . . . .

Georg Nygaard.

D en g am le F r e d e n s b ro , som b le v a f lo st i F ir s e r n e og atte r

e r b le v e n fornyet*

Ej Clara rødmer længer nu ved Berlings

Avis,

ej mer hun finder „Politiken“ skændig;

ja bli’er det saadan ved, tør jeg vædde

for hver Pris,

snart „København“ er hende for anstæn

dig.

Denne godmodige Satire over Kjøben

havnernes Tilbøjelighed til Sladderagtig

hed, Nysgerrighed og Indiskretion kan

gælde den Dag i Dag. I denne Hen

seende har en vis Del af Befolkningen

trofast bevaret Traditionerne fra hin Tid,

da Kjøbenhavn kun var en stor Provins

by. Endnu kan jo en Teater-Primadonnas

Dispositioner et Aar ud i Fremtiden sætte

Gemytterne i det heftigste Oprør. Men

det er alligevel den samme By, fra hvilken

Foretagender som

Store Nordiske, Det

forenede Dampskibsselskab, F. L. Smidth

& Co.

Østasiatisk Kompagni

er ud-

gaaet. Det var i en Stue i en af de gamle

kjøbenhavnske Gader,

Niels R. Finsen

foretog sine første epokegørende Eksperi

menter.

Kjøbenhavneren, der efter 40 Aars

Fraværelse genser sin By, vil vel nok paa

sin Vandring gennem Strøget finde den

stærkt forandret. Han vil vel nu og da

føle som et Stik, f. Eks. naar hans Øje

møder

lllums

Marmorpalæ,- hvor „Efter

slægtens“ Renæssancehus før stod, eller

det ny Løveapotek i Stedet for

Harsdorffs

smukke, gamle Hus i Vimmelskaftet, eller

Handelsbankens Stenkolos paa Nytorv,

hvor

Søren Kierkegaards

minderige Føde-

gaard laa.

Maaske vil han finde Trøst i, at vi si

den 1884 har anskaffet os en „Forening til

Hovedstadens Forskønnelse“ (hvem vi bl.