S_POLITIKEN_MINDENUMER

P O L I T I K E N

... »«■

I. Oktbr»

•

j '

IBØIRSogH

NDIEIL

Onsdag den 1. Oktober 1884 note

redes paa Kjøbenhavns Børs bl. a,: 4

pCt. uopsigelige Statsobligationer 99%,

4 pCt. Østifternes Kreditforening 5. Se

rie 93%, Nationalbank Aktier 168,

Privatbanken 108 %, Landmandsban

ken

122

%, Handelsbanken 103%, Te

legraf Aktier 247, Sukker 84, Burmei

ster 115, Forenede Dampskibsselskab

10434, Dampskibsselskabet Thingvalla

64K , Tuborg 105, Frederiksholms

Teglværk

100

og Helsingør Skibsværft

91.

To Aar senere, Lørdag den 21. Av-

gust 1886, hvilede der en stor, tung

Sky trykkende over Børsen, og Kur

serne var nede paa et Lavpunkt. Saa-

ledes stod Privatbanken i 89%, Sukker

i 3234, Burmeister 80, Forenede Damp

skibsselskab 54%, Thingvalla

, F re

deriksholms Teglværk 54% og Hel

singør Skibsværft i 50*

Men i Mellemtiden havde ogsaa en

af de store Katastrofer, som Gang paa

Gang senere har ram t Børs- og For

retningslivet i de henrundne fyrretyve

Aar, slaaet Fødderne bort fra Folk,

knækket Tilliden og gjort Børsen mod

løs og selvopgivende.-'

Endnu mindes sikkert mange blandt

da Ældre hin triste

te Novemberdag

i 1885, hvor den højtansete Vekselerer

H. P. Hansen jr. gik hen og meldte

sig selv til Politiet.

Politiet troede, Manden var blevet

gal, saa ganske utænkeligt og umuligt

lød det ogsaa, at den rige, grundhæ-

dgrlige» feuAdsfilidfi JL P , Hansen

skulde være insolvent, endsige have

begaaet noget kriminelt.

Denne Meddelelse virkede da og

saa i den store Offentlighed som et

fuldkomment Kølleslag, et Kølleslag,

der faldt lige saa tungt og haardt paa

Datidens Kjøbenbavnere, som de se

nere Bankkatastrofer i 1907—08 og

1922—24 bar gjort det paa os Nutids

mennesker, der efterhaanden h ar væn

net os til ikke saa ganske lidt, og som

derfor ogsaa er blevet langt mere

haardhudede, apatiske og udeltagende

over for store Ulykker og Samfunds

omvæltninger.

Samtidig aned, at H. P. H an

sen gik Fallit, knagede og bragede det

imidlertid ogsaa rundt omkring. En

kendt Børsmægler, Jersild, tog sig af

Dage, Bankierfirmaet Rubin & Bing

standsede (var ganske vist solvent og

kom hurtigt i Gang igen) og P rivat

banken tabte — dels ved H. P. Han

sens Fallit og dels paa Grund af nogle

store Defraudationer — et efter den

Tids Forbold ret anseligt Beløb (no

get over 1 Million).

Dog Tristheden bg Modløsheden

varede ikke ret længe; Billedet skif

tede snart Karakter og antog et lysere

og livligere Præg, hvad der i og for

sig var ganske naturligt, idet der

paa Grund af det manglende In i

tiativ hurtigt havde samlet sig en saa-

dan Overflod af billig Kapital, at

denne i Slutningen af 1887 gav Fore

tagsomheden nyt frisk og frejdigt Mod,

saa at Aarene 1888 og 1889 blev end

og to ekstragode Aar herhjemme.

Desuden bragte Sommeren 1888 —<

den Sommer, som vi Halvhun dred-

aarige mindes fra vor Barndom som

noget uendeligt lyst og dejligt — den

store, prægtige Udstilling, der paa

mange Omraader dannede Skellet mel

lem gammel og ny Tid og lagde en

meget vigtig Grundsten til den Om

dannelse af Kjøbenhavn fra Provins

by til Storstad, som er foxegaaet i

„Politiken“s Levetid.

Sjældent h ar vel for øvrigt nogen

Epoke i Verdenshistorien været mere

bevæget, indholdsrig, afvekslende, men

ogsaa mere enerverende og opslidende

end netop disse 40 Aar, der i sig rum

mer den fredelige Idyl, Kræfternes

Brydning, Massernes March op mod

Lyset og Magten, Teknikens Sejrsgang,

Konkurrencens ubarmhjertige Konse

kvenser — for saa til Slpt at ende

med det uhyre Rabalder, Krigsaareues

Ragnarok, disse fire blodige og seks

paafølgende

samfundsomvæltende,

lange, triste Aar, fra hvilke maaske

netop nu en ny, lys Sol er i Færd

med at stige op.

At Børsen og Handelslivet i disse

40 Aar h a r skiftet Indhold og Ka

rakter i Overensstemmelse med Tider

ne, er en Selvfølge; den ydre Foran

dring derimod h a r ikke været nær

saa slaaende og udpræget, som man i

Virkeligheden kunde have ventet sig

det, hvilket sikkert først og fremmest

har haft sin Aarsag deri, at Stor

handelen og Børslivet til Stadighed

har bevaret sit Centrum i vor smukke

Børsbygning, hvis Ærværdighed og

ældgamle Traditioner man ikke har

vovet at krænke uden i de gale Kon-

junkturaar, hvor man gik med Be

nene i Vejret og Hovedet nedad, hvor

lidet blev skabt, men meget forødt,

hvor Børsen var blevet omskabt til en

Anstalt for støjende Vildmænd, og

hvor Handelslivet formede sig som en

Rutschbane, hvor de Dristigste og

Taabeligste kom hurtigst op og ned.

Men ellers i normale Tider vil

uvilkaarlig Børssalens Skønhed og de

historiske Minder, der knytter sig til

Ghr. den 4des gamle Bygning stedse

stemme Sindet harmonisk og højtide

ligt, selv om Harmonien og Respekten

nu til Dags ikke er fuldt saa udpræget

som for blot en Snes Aar siden, hvor

man bevægede sig saa stille og adsta

digt, at selv det mindste Forsøg paa

at hringe en Smule internationalt Liv

og F a rt i den skikkelige, daglige

Trædemølle blev mødt medl Protest og

D e t K j ø b e n h a v n , d e r f o r s v a n e t .

P a r t i f r a den gramle id y llis k e Am a g e rb ro , som n u h a r g iv e t

P la d s f o r d en b re d e flo t t e Am a g e r b ro g ad e , s am t id ig med, a t

de h y g g e lig e JGneta geshu se e r a flø s t a f m o d e rn ø K o m p le k s e r .

betragtet som en uhørt Utilbørligbed.

Den Forandring i sit Ydre, som

Børslivet i disse mange Aar — trods

alt — altsaa ikke helt har kunnet und-

gaa, h a r i øvrigt den moderne Tin

gest, der hedder Telefonen (og hvis

Betydning i Parentes bemærket, Bør

sen til Dato endnu kun ufuldkomment

har opdaget), i særlig Grad baade

Æ ren og Skylden for.

Thi medens Købmændene endnu

for blot en Snes Aar siden gav flittigt

Møde i Børstiden (selv om Krøyers

Børsbillede med den tætte Skare af

højhattede og højtskattede Matadorer

just ikke er et helt fuldgyldigt Udtryk

for det daglige Børsbesøg i hine Ti

der), h a r den store Bekvemmelighed,

det er at sidde ved sin Telefon og i en

F a rt faa afgjort en Mængde Forret

ninger, med Aarene ganske naturligt

medført, at en Mængde større og min

dre Købmænd nu ikke mere faar Tid

til „at gaa paa Børsen“, hvor man for

øvrigt „i de gode, gamle Dage“ just

heller ikke udelukkende hengav sig til

alvorlige Drøftelser af Forretninger,

men i nok saa høj Grad forlystede sig

med lidt By- og Familiesladder.

At Børsbesøget for den egentlige

Købmands Vedkommende med Aaxe-

ne tog af, maa desuden tilskrives den

Omstændighed, at Antallet af virke

lige Købmænd efterhaanden skrum

pede ind. Thi medens man i 80erne og

90erne endnu havde mange af de sto

re, gamle Handelshuse i Behold, gik

Udviklingen snart mere og mere i Ret

ning af, at Købmanden blev Mægler,

Agent og Repræsentant for udenland

ske Huse (Fællesbetegnelsen Grosserer

sagde og siger selvfølgeligt intet

som helst), og for disse Mænd

var Telefonen i Morgentimerne en

langt større Nødvendighed end et Børs

besøg senere op ad Dagen ved

—3

Tiden.

Men efter at Krigen og Aarene

derpaa h a r ladet os drømme nogle ly

se Drømme om at faa Kjøbenhavn

skabt til et Emporium for Østevropa

— hvilke Drømme forh aaben tlig en

skønne Dag maa blive til Virkelighed

— er det jo tænkeligt, at Børsen —

ogsaa sdnf Handelsbørs — paa ny vil

genvinde sin Indflydelse og Betydning,

og at Livet deroppe — paa Korn- og

Produktsiden — vil forme sig mere

intensivt, end det nu er Tilfældet.

Derimod har Fondsbørsen gennem

alle disse Aar stadig og uafbrudt (de faa

Maaneder i Efteraaret 1914 og Me

ningsløsheden i Februar 1917 — hvor

Fondsbørs-Noteringen ophørte — er

rene Undtagelser, som man meget vel

kan lade ude af Betragtning) benyttet

sig af Børsens Gæstfrihed (i mange,

mange Aar var Vekselererne i Virke

ligheden kun Gæster), hvilket far

dem selvfølgelig var nødvendigt, da

man i Følge Sagens Natur maatte ha

ve et fælles Samlingssted, hvor de of

ficielle Kurser blev fastsat ved Sam-*

handel mellem de enkelte Medlemmer

af Fondsbørsen.

Hvor konservativ denne Stand i

øvrigt er, ser man bedst deraf, at

bortset fra Børsloven, som Vekselerer

standen selvfølgelig ikke selv h ar øn

sket, er der saa godt som ingen Re

form foretaget inden for Standen i dis

se mange, mange Aar, — hverken udad!

til eller indad til — og man er des

værre inden for Medlemmernes egen

Kres endnu ikke naaet saa vidt i sin

Opfattelse af Vekselerernes virkelig«

Betydning og Stilling inden for Sam

fundet, saa at man h a r kunnet indse,

at det for Standen eneste rigtige og

forstandige Standpunkt at indtage vil

de være selv at forbyde (og ikke at

lade sig det paanøde ude fra) Med

lemmernes egen Deltagelse i Spekula

tions- og Konsortialforretninger.

Hvad den Forandring i Børs- og

Forretningslivets inderste Væsen an-

gaar, der gradvis er foregaaet i denn«

ret lange Periode, er det mest karak

teristiske vistnok den forbløffende

Overlegenhed, for ikke at sige Lige

gyldighed, hvormed man nu i 1924

opererer med Talstørrelser (naa, det

er selvfølgelig ikke mærkeligt, naar

man har set 1 Billion tyske Mark bli

ve forvandlet til samme Værdi som

tidligere før Krigen én eneste tysk

Mark havde).

Naar man tænker paa, hvor ueu*