S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

62 / 92

î. Oktbf- P O L I T I K E N
D e n d a n s k e I d r æ t s Y æ k k e l s e o g V æ k s t .
D a n s k S p o rt sæ re : N ie ls B u k lis b e røm m e lig e 'G ym n a s tikh o ld *
I de følgende Linjer fortæl­
ler vor nlangeaarige Sportsmed-
arbejder, Hedaktør E. Aabye om
Idrætslivets Udvikling i de sid­
ste 40 Aar:
Hvilken mægtig og glædelig Udvik­
ling h ar Idrætsbevægelsen ikke haft
her i Landet i de sidste 40 Aarl
Det var smaat med Kendskabet til
Legemsøvelser her hjemme i Begyn­
delsen af Firserne. Der. fandtes kun
et Faatal af Idrætsforeninger, væsent­
ligst Roklubber og Gymnastikforenin­
ger, og inden for Skytteforeningerne,
som den Gang udgjorde den betydelig­
ste Idrætsorganisation, var Skydnin­
gen det vigtigste, Gymnastiken under­
ordnet, og al anden Idræ t saa at sige
ganske ukendt.
Dog — Begyndelsen var gjort, og
der kom hurtigt kraftig Vækst i Ar­
bejdet. Mange Faktorer var i Virk­
somhed. Skytteforeningerne var dan­
net paa nationalt Grundlag kort efter
Nederlaget i 1864. Fremsynede, fæd­
relandskærlige Mænd, der havde Vi­
den om, hvilken Rolle, Idrætten spil­
lede for engelsk Ungdom, var virk­
somme for at faa Interesser for Idræ t
vakt i Danmark — hei fortjener
længst afdøde Oberst Hoskiær at næv­
nes i første Række — og inden for
dansk Ungdom fandtes allerede ikke
faa Pionerer, der med Begejstring
sluttede sig til Tanken om at bruge
Fritiden til at færdes i frisk Luft i
Kappestrid med Jævnaldrende.
Ogsaa Tilfældigheder kom til at
spille en Rolle. Engelske Ingeniører,
der arbejdede ved Anlæget af danske
Jernbaner, indførte Kricketspillet, der
bl. a. vandt Indpas ved Sorø Akademi,
hvorfra det kom til Kjøbenhavn med
Sorø-Studenterne. Fodboldspillet fulg­
te snart efter, og blev dyrket ikke ale­
ne i Kjøbenhavns Boldklub og Aka­
demisk Boldklub, men ogsaa i Birke­
rød Kostskole. Datidens mest kendte
danske Øjenlæge, Professor Edmund
Hansen-Grut, der havde nær Tilknyt­
ning til England, havde sikkert sin
Andel i Tennisspillets Overføring til
Danmark. I hvert Fald var hans Søn,
nuværende Oberst Grut, den første
danske Tennismester, før Fætteren,
nuværende dansk Konsul i Riga,
Folmer Hansen, overfløjede ham.
Da Cyklen var opfundet, og paa
sin Sejrsgang over hele Verden kom
her til Danmark, blev Brødrene 'F r.
Bagge (Hofbogtrykker) og Aug. Bag-
ge (nu Gyldendals Forlag) blandt vo­
re første Væddeløbsryttere sammen
med Brødrene Carl Rubow (nu For­
stander for den offentlige Vejning i
Kjøbenhavn) og den tidligt afdøde
Overretssagfører Sven Rubow og nu­
værende Højesteretssagfører Ulf Han­
sen, hvis Fader, Højesteretssagfører
Octavius Hansen, gæstfrit husede
mange af de første engelske Amatør-
Cyklister i sit Sommerhjem i Klam-
penborg, naar de kom her over for at
starte paa Ordrupbanem
Politik spillede ikke nogen frem­
trædende Rolle i den gryende Idræts­
bevægelse. Dog bør det fremhæves, at
Boldklubben „Frem“ dannedes af en
Kres af Medlemmer inden for den ra­
dikale „Fremskridtsklub“, og at den
socialdemokratiske Folketingsmand A.
C. Meyer stiftede Kjøbenhavns Atlet-
Mub sammen med daværende Journa­
list ved Social-Demokraten, Norman
Bryn.
Blandt de offervillige, fremsynede
Mænd, der støttede dansk Idræ t i de
første Aars Vækst, maa ogsaa nævnes
Grosserer Carl Melchior, der selv var
ivrig Sejlsportsmand, Roer og Skøjte­
løber, og som havde virksom Andel i,
at vi for første Gang fik en professio­
nel engelsk Træner her over — han
hed vistnok Ooms — da der i 1886
skulde afholdes skandinavisk Kapro­
ning i 4-Aaarers Outriggers ved Hol­
bæk. Her vandt dog de 4 Stockholme­
re, Brødrene W irstrøm en overlegen
Sejr, men Kjøbenhavns Roklub —- paa
hvis Hold den 20-aarige J. P. Muller
roede 3. Aare — blev dog Nr. 2 — en
knap Baadlængde foran Nordmæn-
dene.
Æren for at have indført Fodsport
og Atletik i Slutningen af Firserne og
Begyndelsen af Halvfemserne tilkom­
mer I. P. Muller og hans ældre Kame­
rat fra K. R., cand. polyt Eugen
Schmidt’ der faa Aar senere blev Stif­
ter af Dansk Idræts-Forbund, som nu
tæller omtrent 100,000 Medlemmer.
'A f Professionals, der h ar haft
fremragende Betydning for Legems­
øvelsernes Udbredelse i Danmark, maa
først og fremmest nævnes Paul Peter­
sen og nys afdøde N. H. Rasmussen.
De var arge Modstandere, men Kam­
pen mellem de to Partier, hvis Høv­
dinger de var, blev til stor Gavn baade
for dem selv og deres Tilhængere. Det
var N. H. Rasmussens uvisnelige For­
tjeneste, at han var den første, der om­
plantede svensk Gymnastik til dansk
Grund og fik den ført frem, ikke alene
i Hovedstaden, men ogsaa in d en . for
Højskolekrese, der havde nær Tilknyt­
ning til Skytteforeningerne, medens
Paul Petersen, der havde faaet sin
Uddannelse paa den af Nachtegall i
1805 grundlagte „Hærens Gymnastik­
skole“, var en ivrig Tilhænger af de
tyske Turnøvelser, samtidigt med, at
han forstod at samle sit Øvelsesfor-
raad alle Vegne fra og specielt ind­
lagde sig Fortjeneste som den, der har
tilvejebragt det rige Udvalg af Smi­
dighedsøvelser, der bidrager til at give
vore Dages danske Gymnastik deres
Særpræg.
Niels Bukh repræsenterer baade
som Personlighed og som Nyskaber
inden for Gymnastiken den ideale For­
ening af Paul Petersens og N. H. R as­
mussens bedste Egenskaber.
Paul Petersen blev desuden „den
danske Kvindegymnastiks Fader“,
endda i dobbelt Forstand, idet hans
Gerning paa dette Omraade fortsættes
i „lutret“ Form af hans to Døtre, Frkn.
Magdalene og Ingeborg Paul Petersen,
og selv Frk. cand. mag. Agnete Ber-
trams lykkelige Ny-Skabelse inden for
Kvindegymnastiken hviler paa Idéer,
der fødtes i den gamle Krigsassessors
frugtbare Hjerne, der dog ikke evnede
selv at give dem den fuldkomne Form.
Ogsaa for dansk Svømning fik
Paul Petersen uforglemmelig Betyd­
ning, selv om han her viste en Konser­
vatisme, som I. P. Muller, Idrætsin­
spektør Holger Nielsen og — i al Be­
skedenhed — Undertegnede maatte
kæmpe haardt for at faa Bugt med.
Paa Fægtningens Omraade var
Kaptajn Jens Berthelsen den første,
der søgte at omplante fransk Fægtning
paa dansk Grund, en Bestræbelse, der
yderligere fik en heldbringende Frem­
gang, da M. Mahaut i Slutningen af
Halvfemserne nedsatte sig her i Kjø­
benhavn.
Skal der ydes fuld Retfærdighed
mod de „Professionelle“, maa det si­
ges, at Bech-Olsens opsigtvækkende
Brydekampe i Halvfemsernes sidste
Halvdel fik afgørende Betydning for
vore Amatørbrydere, hvis bedste Nav­
ne blev Ahlkvist, Egeberg. S. M. Jen­
sen og Harald Christensen. — Jim
Smith og hans Elev Dick Nelson (Ri­
chard Christensen) blev de bedste dan­
ske professionelle Boksere, og Thor­
vald Ellegaards fænomenale Dygtig­
hed og elskelige Personlighed h ar nu
snart i 30 Aar været en Pryd for
dansk Cyklesport.
Denne stærke Fremgang kan sik­
kert dateres fra de første skotske Fod­
boldspilleres Besøg herovre i 1898 og
det hyppige Samkvem, vi — med Und­
tagelse af Krigsperioden — har haft
med professionelle engelske Spillere i
de sidste 20 Aar. Den Omstændighed,
at vi var den første Nation udenfor
England, der kom i Berøring med det
bedste engelske Fodboldspil, skaffede
os i Tiden fra 1908 til 1914 Ry som
Kontinentets bedste Fodboldspillere —
ja, vi kunde den Gang endda sikkert
sige Verdens bedste Amatør-Fodbold­
spillere — da selv Englands Amatører
tabte „Landskamp“ mod Danmark.
Denne fremskudte Stilling har vi ikke
kunnet holde — ikke fordi vore Spil­
lere er gaaet tilbage i væsentlig Grad.
men af den simple Grund, at ogsaa
andre Nationer har taget Lære af de
engelske Professionals og derigem
nem har faaet samme værdifulde Udi
dannelse. Vi regnes dog stadigt — og
med Rette — mellem dé bedste, og siki
kert er det, at Gennemsnitsdygtigheden
ikke alene mellem Hovedstadens, men
ogsaa mellem Provinsens Fodboldspil-t
lere for Tiden er langt højere end no­
gen Sinde før.
Det er med ikke ringe Tilfredsstil-*
lelse, Politiken kan se tilbage paa sit
eget Arbejde for dansk Idræt i Bla­
dets 40-aarige Levetid. Med fuld Be­
vidsthed om Idrættens store Betyd-t
ning for Nationens aandelige og le­
gemlige Sundhed har vi altid været i
første Linje inden for dansk Presse i
Arbejdet for Idrættens Udbredelse i
vort Folk. Vi har Samvittigheden i
Ordén og glæder os til fremdeles at yde
vort Bidrag til, at dansk Ungdom maa;
finde Glæde og Sundhed ved Boldspil*
Idrætsøvelser og Gymnastik, der ' kå­
ber en nødvendig Modvægt mod de
sundhedsnedbrydende Faktorer, vi
Alle h ar at kæmpe mod under de Vil-
kaar, moderne Kulturliv paa tvin-*
ger os.
Edgar Aabye,
H v a d m a n m e n e r o m K j ø b e n h a v n .
K jø h e n h a v n e r n e om d e re s B y og; P r o v in s e n s F o l k om v o r
H o v e d s ta d .
For et Par Maaneder siden udsendte vi til en Række, ret tilfældig valgte,
kendte Mænd og Kvinder Brevkort med Spørgsmaal om deres Mening om vor By
med Anmodning om en kort Besvarelse.
Kjøbenhavnerne spurgte vi: „Hvad mener De om Deres By?,“ Og Provins­
boerne: „Hvad mener De om Danmarks Hovedstad?“
Vi aftrykker følgende indgaaede Besvarelser:
turelle Institutioner findes og vedbliven-
O v e rlæ g e V ic t o r A lb e e k
(Aarhus):
Kjøbenhavn er langt den største Ho­
vedstad i Verden, relativt set; en Fjerde­
del af Danmarks Indbyggere bor i Ho­
vedstaden eller i dens nære Omegn. Ber­
lin, Paris, selv London staar i dette For­
hold langt tilbage for Danmarks Hoved­
stad. Kjøbenhavns umaadelige Vækst "er
delvis sket paa Provinsernes Bekostning,
og det maa føles som en Uretfærdighed,
særlig imod den fjerneste! Landsdel Jyl­
land. at. saa at. sifffl all« Landets kul­
D a n s k S p o rt s in te re s s e : E n „ sto r“ Dag: p a a F o d b o ld b a n e n i Id ræ t s p a r k e n .
de ophobes i Kjøbenhavn. En noget mere!
ligelig Fordeling af Statens kulturelle In­
stitutioner vilde ikke blot være en Retfær­
dighed imod provinsernes Befolknings
men vistnok ogsaa til Gavn for hele det
danske Aandsliv.
Victor Albeck.
D ir e k t ø r K . A rn e -P e te rs e n ,
(Tivoli):
Med sine Dyder og Fejl er Kjøbenhavn;
for mig den dejligste By i Verden.
•Mr«. K. Arne-Petersen.
M a le r e n N ie ls B je r r e ,
(Bovbjerg):
Den er herlig, forfriskende for nogla
Maaneders Vinterophold derinde —- og
saa er man dobbelt glad ved atter at
komme ud paa Landet.
Niels Bjerre.
G r o s s e r e r L
„Dejlige Kvinder,
W e s te rb y :
daarlige Tjenere“,
L. Westerby.
D ir e k t ø r C h r. H . O lesen ,
(De danske Spritfabriker);
Jeg mener, at Kjøbenhavn er en hygs
gelig, smuk og sund By, som er behagelig
at leve i, og som det altid er en Fornøjelse
at vise fremmede Gæster rundt i.
Byplan-Bevægelsen har i de senere Aai;
været til stor Gavn for Byens Udvikling,
og denne Bevægelse fortjener den stær­
keste Støtte ikke mindst med Henblik paa
Yderkvarterernes rigtige Udnyttelse. Der
havde været Brug for denne Bevægelse,
da Gammelholm-Kvarteret i sin Tid blev,
planlagt, og da Kvarteret omkring Søerne
blev saa daarligt udnyttet.
Kjøbenhavn har i mine Øjne kim deri
D a n m a r k s
Da Absalon i sin Tid grundlagde
Kjøbenhavn — den hed den Gang kun:
Havn — var det næppe hans Tanke,
at den skulde blive „Hovedstad“ —
dette Begreb eksisterede vel den Gang
heller ikke i den Forstand, i hvilken vi
nu tager det. Men Byens fortrinlige
Beliggenhed ved Øresund, den store
.Vandvej, gjorde snart Byen til en stor
Handelsstad — „Kjøbmandhavn“ ■
og tillige til Hovedstad for et stort
Hige.
Thi under den første Del af Byens
Tilværelse som Hovedstad var Kjøben­
havn jo Hovedstad ikke blot for Dan­
mark, men ogsaa for Sydsverige og
Norge. Og til Danmark hørte den Gang
Hertugdømmerne. Kjøbenhavn havde
da den Gang en saa udmærket central
Beliggenhed, som tænkes kunde, n aar
Talen var om et saa underlig formet,
ved Havet splittet Hige.
Men i saa Henseende tog Skæbnen
jo med ublid Haand paa Byen. Først
hlev Sydsverige skaaret fra, saa Norge
til sidst Hertugdømmerne. Og Re­
sultatet blev, at Kjøbenhavn, i Stedet
for at være Hovedstad for et stort Rige
og ligge midt i det, blev Hovedstad i et
meget lille Rige og kom til at ligge i
dettes alleryderste Hjørne.
Hvad denne Byens Beliggenhed i
Forhold til Landet i de mange Aars
Løb h a r kostet af Tid, Ulejlighed og
Penge, lader sig jo ikke maale. Enhver
Færdselsxute af nogen Betydning er
endnu den Dag i Dag her i Landet be­
stemt under Hensyn til, hvor hurtig
den kan bringe En til Kjøbenhavn. Og
den Færdsel og Transport, som Ho­
vedstaden hver Dag trækker til sig,
h ar fra den største Del af Landet
maattet gaa enten over Kattegat eller
de to Bælter. Ogsaa i mange andre
Henseender h a r Hovedstadens F jern ­
hed virket uheldig. „Der er højt til
Himlen og langt til Kjøbenhavn,“ sag­
de man i gamle Dage i Vendsyssel.
Men hvis man vilde tro, at denne
Byens akavede Beliggenhed i Forhold
til det Land, den skulde være Hoved­
stad for, havde forringet dens Betyd­
ning som Hovedstad, saa vilde man
tage grundig Fejl. Tværtimod! Af alle
Hovedstæder i den civiliserede Verden
h ar vistnok ingen beklædt sin Stilling
.som Hovedstad saa fuldt ud som Kjø­
benhavn. Maaské betyder P aris for
Frankrig i aandelig Henseende lige
saa meget som Kjøbenhavn for Dan­
mark. Men i alle andre Henseender,
f. Eks. i Henseende til Handel, betyder
Paris meget lidt. Kjøbenhavn er der­
imod Hovedstad for Danmark i alle
Henseender: i ,Aarhundreder den ene­
ste Handelsstad af nogen Betydning;
ogsaa langt den største Industriby;
Sædet for Landets eneste Universitet
og for alle andre højere videnskabelige
Læreanstalter; Kongens Residensstad;
Regeringens, efter den fri Forfatnings
Tilblivelse Rigsdagens Sæde; Højeste­
rets ligesaa; Landets eneste Fæstning
og Flaadestation med Hærens og
Flaadens Værksteder. Man kan ikke
tænke sig en mere gennemført Sam­
ling — Centralisation — af alle Lan­
dets Kræfter og Midler i aandelig og
materiel Henseende.
Kjøbenhavn blev da, som sagt, Ho­
vedstad qvam maxime. Den voksede
sig større og større og stærkere og
stærkere. Over % af Landets Befolk­
ning bor nu i Kjøbenhavn og dens
nærmeste Omegn og er altsaa Hoved­
stadsbefolkning. Det er et Forhold, der
ikke kendes i noget andet Land i den
civiliserede Verden,
Men — Adel forpligter! H ar nu
Kjøbenhavn svaret til de Krav, opfyldt
de Forpligtelser, som maatte paahvile
den i K raft af denne enestaaende Stil­
ling?
Udadtil, overfor den øvrige Ver­
den, kan der .. slet ingen Tvivl være
om Svaret. Ligesom Kjøbenhavn blev
den eneste Del af Danmark, man i Ud­
landet kendte og brød sig om, saaledes
har den ogsaa overfor Udlandet paa
fortrinlig Maade „repræsenteret“
Danmark, i den mest omfattende Be­
tydning af dette Ord. Den er blevet
Skandinaviens største By. Men ogsaa
ude i den store Verden h ar den sin
anerkendte Position.
Men nu indadtil, i Byens Forhold
til det øvrige Land! — Ja , her er jo
Vekselvirkningerne utallige og vanske­
lige at bedømme. *Det har været umu­
ligt andet, end at Hovedstadens ufor­
holdsmæssige Størrelse i Forhold til
Landet maatte fremkalde Vanskelighe­
der og Brydninger. Konkurrencen med
Byen Kjøbenhavn var jo ofte vanske­
lig eller umulig, og det bragte under­
tiden Folk til at glemme, at den var
vor fælles, kære Hovedstad. Og Kjø­
benhavn har omvendt ogsaa underti­
den glemt, at den var Hovedstad, og at
den som Hovedstad ikke burde kon­
kurrere med Provinsen, men glæde sig
over, hvad der dér viste sig af nyt
og selvstændigt Liv, Derfor h ar der
naturligvis været Gnidningsmodstand
og Modsætning mellem Hovedstaden
og det øvrige Land, men dog næppe
mere, end det nu én Gang maa ansos
for naturligt, og næppe mere end i
andre Lande.
Alt i alt er der ingen Tvivl om, at
Kjøbenhavn ogsaa indadtil har opfyldt
sin Mission som Hovedstad; h ar været
netop den Hovedstad, som vort lille
Land, for ikke at blive alt for lille,
trængte til. Byen er — vistnok ogsaa
i sjælden Grad — blevet Folkets Fæl­
leseje. Det ligger jo netop deri, at den,
som omtalt, h a r samlet og tilspidset
Landets Kultur ved inden for sine
Mure at koncentrere Landets Kultur­
midler. Men det ligger vel ogsaa deri,
at Byen — til Trods for sin Beliggen­
hed i det yderste Hjørne — paa Grund
af Landets Lidenhed og bekvemme
Naturforhold er saa let tilgængelig for
hele Befolkningen. Mtere end 12 Ti­
mers Rejse har kun Faa for at komme
til Hovedstaden. Vi Danske staar der­
for i et saare nært Forhold tit vor Ho­
vedstad; for de Flestes Ve omajende
— i alt Fald naar Talen er om dal
bedre stillede Klasser — i stadig For-»
bindelse med den.
Og vi holder af vor Hovedstad;
fordi den giver et saa smukt .og godt
Udtryk for vort Lands Ejendommelige
hed, som en Hovedstad kan give. Kjøe
benhavn er en lys og smuk By; deri
henter — som Størstedelen af vort
Land — sit Lys og sin Skønhed fra
Havet, der strømmer om den. Kjøbern
havn h ar som hele Folket et let Sind?
en livlig og let bevægelig Befolkning,-
Kjøbenhavn er, som Hovedstaden bør
være, Landets Hoved. Landets smukké*
lyse og gode Hoved.
Men nu Fremtiden! Hvorledes 'Vil
Kjøbenhavns Stilling som Hovedstad i
Fremtiden forme sig?
Jeg tror, det vil blive dens Opgav®?
at kende sin Begrænsning og tag®
Lære deraf.
Alle er vel nu enige om, af de storej
Byer helst ikke bør blive større, AUei
rede længe h a r man været klar over*
hvilke store sociale Onder den stærk«
Tilvækst til Byernes Befolkning h a r
medført: Arbejdsløshed, Fattigdom, nu
Rplignød PS den af .disse Onder føl*