S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

63 / 92

20 P O m T K E N Oktbr.
3 , €
Fejl, at Byen er for stor i Forhold til
det øvrige Land; men dette er i hvert
Fald for Byen, som By betragtet, kun et
yderligere Bevis for, hvor godt man synes
om den.
Kjøbenhavn, den 18. Avg. 1924.
Chr. H. Olesen.
T e g n e r e n A lf r e d S c h m id t:
For min Dax „Nike“ er Kjøbenhavn
den bedste By i Verden og saa er den det
ogsaa for hans Far.
Alfred Schmidt.
D i r e k t ø r S o p h u s F a l c k ,
(Redningskorpset):
Paa Grænsen mellem en stor By og en
Storby, vil jeg betegne Kjøbenhavn 1924.
Det rastløse Liv og det hurtige Tempo,
som Motorkraften gennem de senere Aar
har skabt i Samfærdsels- og Samkvems­
livet, maa henregnes til nogle af Fakto­
rerne i det samlede Hele, som lidt efter
lidt har løftet Byen op af dens tidligere
provinsielle Former. Paa Redningsstatio­
nen har Byens skiftende Pulsslag gennem
Aarene kunnet fornemmes, den har lige­
frem været som et Barometer for Byens
rivende Udvikling. Men trods al Storhed
har Kjøbenhavn dog bevaret sit Smil og
sin Ynde.
Sophus Falck.
A r k it e k t E j n a r P a c k n e s s ,
(Aalborg):
At den er saa dominerende ved sin
uforholdsmæssige Størrelse og om sig
gribende Centralisering af Landets Admi­
nistration, at den i en skæbnesvanger
Grad hæmmer det øvrige Lands naturlige
Initiativ og Udvikling.
Ejnar Packness.
G a a r d e je r H j a lm a r J e n s e n
(Gammelsminde; Form. for De loll.-falst.
Landboforeninger):
Jeg nærer stor Beundring for Dan­
marks skønne Hovedstad. — Jeg haaber og
tror, at dens Udvikling i de sidste 40 Aar
har været sund og naturlig og ogsaa vil
være det i Fremtiden, blot Kjøbenhavn ikke
søger at være sig selv nok, men med skyl­
dig Hensyntagen til Provinsen altid i Sam­
arbejde med denne maa eje Energi og
Virketrang til Gavn for vort fælles Fædre­
land.
Hjalmar Jensen.
F o lk e t in g sm a n d P . P . P i n ­
s t ru p
(Form. for de jyske Landboforeninger):
Hovedstaden er altfor stor.
Den er ret smuk, men letsindig!
I den ødsles og svindles det bort, som
Provinsen kan indtjene. Den er valuta­
svækkende, fordi dens Virksomheder som
Regel er lidet værdiskabende.
Hovedstaden rummer de store Modsæt­
ninger: Baade de største Rigdomme af
aandelige Værdier af opbyggende Art, men
tillige i fremtrædende Grad de Strømnin­
ger, der nedbryder et Folks Moral og sæde­
lige Kraft. I disse sidste har Politiken
gjort sin store, men beklagelige Indsats
i de 40 Aarl
P. P. Pinstrup.
G a a r d e je r BT. Je n s e n ,
(Furesøgaard pr. Farum):
En stor og herlig Hovedstad, Dan­
mark værdig. Større Import end Eksport.
Liv ved Havnen, Fart paa Gaderne. Væl­
dig Udvikling i de sidste 40 Aar, væsentlig
i ubrudt Linje. Paa et Omraade forskel­
lig: Før en Fæstning, nu en aaben By,
varslende en ny og bedre Tid. Den kraf­
tigste Indsats for Ændringen kom fra
„Politiken“,
N. Jensen.
D ir e k t ø r C a r l J o h a n
M e in u n g :
Kjøbenhavn er dejlig og evig ung.
Det er min Mening. Ærbødigst
Meinung.
K ø bm a n d , F a b r ik a n t K r u u s e ,
(Odense):
En herlig By, for stor for vort Land,
men saa skøn i sin Attitude, som dens
Borgere er friske og muntre. En By, hvor
der arbejdes og spises meget, hvor den
Fremmede —■ Provinsboer eller Udlæn­
ding — morer sig fortræffeligt i god For-
staaelse med de „rigtige Kjøbenhavnere“
P. A. Kruse.
D ir e k t ø r O lu f C h ris te n s e n ,
(Hotel d’Angleterre):
For mig den herligste By i hele den
Del af Verden, jeg kender.
Oluf Christensen.
B o g h a n d le r IV. J . K a s to ft ,
(Varde):
Vor Hovedstad en herlig By,
der vel er værd at gæste,
naar man fra Hjemmet bort vil fly,
derinde kan man feste.
Men vil jeg nyde Hjemmets Fred
og skal mig vel befinde.
Da maa jeg daglig ha’ Besked,
om hvad der sker derinde.
Hav Tak da, kære „Politik“,
for 40 Aar, der gik.
Naar var du bedst? lad mig ej lyve.,
Det var i 19201
N. J. Kastoft.
gende Demoralisation. Man kunde og-:
saa nævne: den store Bys anspændte
Liv og Arbejde, Færdselsvanskelighe­
der og -ulykker, Larm og Spektakel og
den af alt dette følgende Nervøsitet.
Hvis de store Byer fremdeles vokser,
vil alle disse Onder tage til i stadig
stigende Grad og gøre Tilværelsen i
Byerne utaalelig. — Under Krigen og
dens Efterveer er Farerne ved de store
Byer traadt end stærkere frem. Bolig­
nøden er et fælles Fænomen i alle Lan­
de; Arbejdsløsheden, som jo viser sig
stærkest i de store Byer, lige saa.
Naturligvis h a r de store Byer i Ti­
dernes Løb haft deres Kulturmission.
Men det maa antages, at Byernes kul­
turfremmende Indflydelse har og vil
faa mindre Betydning end tidligere.
Blandt andet maa sikkert Færdsels­
midlernes enorme Udvikling lette Kul­
turens Spredning i Samfundene.
Men hvis det er rigtigt, at det vil
blive et af Fremtidens sociale Spørgs-
maal, om man fremdeles bør lade de
store Byer og særlig Hovedstæderne
vokse ubegrænset, og endog kunstig
fremme deres Vækst, saa bør dette
Spørgsmaal blive særlig brændende
her i Landet. Thi ganske vist er vor
SfiYedstad ikke saa stor som Hoved-
stæderne i de større Lande. Men paa
den anden Side er — det fremgaar af,
hvad jeg foran h ar sagt — Hovedsta­
dens Indflydelse her i Landet ganske
overvældende i Forhold til de øvrige
Byer og det øvrige Land. Landets Li­
denhed har gjort det muligt for Ho­
vedstaden at erhverve og bevare deane
Indflydelse.
Men nu maa man her i Landet
overveje, om det er rigtigt fremdeles
kun at have det ene Centrum, særlig
for Folkets aandelige Liv; om det er
rigtigt fremdeles at ophobe i Hoved­
staden alle Landets Kulturmidler og
alle Landets centrale Institutioner af
enhver Art. Hvis man bliver ved der­
med, saa vil Hovedstaden faa en una­
turlig Vækst; gaa over Gevind; skyde
over Maalet som Hovedstad; eller hvad
man nu vil kalde det.
Det er at haabe, at det maa gaa op
for Alle her i Landet, og særlig ogsaa
for selve Hovedstaden, at det er et
stort og afgørende Spørgsmaal, det ner
drejer sig om; et Spørgsmaal, som vor
indre Politik i første Række bør be­
skæftige sig med.
Og Spørgsmaalet trænger sig paa
til Besvarelse. Alle de Institutioner i
Kjøbenhavn. som h a r Betydning i
denne Forbindelse: Universitetet, Po­
lyteknisk Læreanstalt, Farmaceutisk
Læreanstalt, Tandlægeskolen, lider un­
der en saadan Pladsmangel, at Ram­
merne er ved at sprænges. Hvis de
Krav, der maa stilles til den højere
Uddannelse, skal fyldestgøres, saa maa
Kravene om Udvidelser efterkommes.
Det Spørgsmaal maa da afgøres, hvor­
ledes disse Udvidelser skal iværksæt­
tes. Det kan ikke ske paa de Steder i
Hovedstaden, hvor de paagældende
Institutioner nu er beliggende. Enten
maa man da helt forlade disse Steder
og bygge helt ny Bygninger i Hoved­
stadens Periferi. Eller man .maa be­
vare de gamle Bygninger til deres hid­
tidige Anvendelse — det vil sikkert i
de fleste Tilfælde blive den Vej, man
vil gaa — og saa bygge ny Bygninger,
enten som ny selvstændige Institutio­
ner eller som Filialer ell. lign., Ho­
vedstadens Omkres eller Omegn.
Men her er det, det Spørgsmaal
brænder paa: E r det ikke stridende
mod sund Fornuft at foretage alle
disse Udvidelser i Hovedstaden' i Ste­
det for at oprette ny, selvstændige,
sidestillede Institutioner andetsteds i
Landet?
Dette e r ikke blot et praktisk, ma­
terielt Spørgsmaal; men et Spørgs­
maal af højeste Betydning for Landets
aandelige Liv. Det er Spørgsmaalet,
om det ikke vil være, man kan godt
sige, nødvéndigt for vort aandelige og
videnskabelige Livs Udvikling at faa
Modsætning, Konkurrence, Brydnin­
ger ind i det. Vi h ar længe nok lidt
under, at der i hvert Fag — i Nutiden
ganske vist ofte meget specialiserede
Fag — kun fandtes én Mand, der kun­
de tale med den Myndighed, som Uni­
versitetet giver ham. Hvorfor skal
Danmark bestandig — i Modsætning
til alle andre civiliserede Lande —
nøjes med ét aandeligt og videnskabe­
ligt Centrum? Vi plejer jo dog ellers
at regne os for et af de højest civilise­
rede Folk.
Hvis Spørgsmaalet ikke nu i den
nærmeste Fremtid afgøres derhen, at
der søges skabt et nyt Centrum uden
for Kjøbenhavn, saa vil der paa Udvi­
delser af Hovedstadens videnskabelige
Institutioner blive anvendt meget store
Summer, saa store, at der ikke bliver
noget tilovers til Udviklingen af det
aandelige Liv uden for Kjøbenhavn.
Saa maa vi i en uoverskuelig Fremtid
leve videre med den samme Skævhed i
vort Lands Struktur, som vi hidtil har
levet og lidt under. Og saa er det rette
Øjeblik til at foretage en Strømkæn­
tring forpasset.
Det strider mod vor nedarvede
Tankegang, at der uden for Hoved­
staden skulde kunne trives noget selv­
stændigt aandeligt Liv, som skulde
kunne komme op paa Siden af Hoved­
stadens. Men det er denne Tankegang,
vi maa se at komme bort fra. Som By
skal Hovedstaden selvfølgelig udvikle
sig frit; vil sikkert ogsaa som By
vokse og udvide sig. Men som Hoved­
stad bør den som sagt forstaa sin Be­
grænsning og finde sig i, at der ogsaa
uden for den gror nyt og selvstændigt
Liv frem. Og det er og bliver en Uret­
færdighed, naar fra Statens Side alt
ofres paa at fremme Hovedstadeir
aandelige og kulturelle Liv, med««#'
man til Provinsen siger: I maa gerfr >
om I vil, arbejde paa at komme meflt;
men I maa selv om det, og I maa sétv
betale, hvad det koster.
Kjøbenhavn vil sikkert, som den
intelligente og frisindede By, den er.
forstaa sin Fremtids Opgave, som den
her er antydet, og derved vedblive at
være Danmarks Hovedstad i Ordets
bedste og videste Betydning.
Ernst Drechseli
F o r f a t t e r e n O la f D a n s e n ,
(Aarhus):
Spørgsmaalet er ganske lige til, men
alligevel vanskeligt at besvare for mig.
Man skulde jo helst kende noget til det,j
man skal væve noget om, og det er nu'
18 Aar siden, jeg forlod Kjøbenhavn. I
den forløbne Tid har jeg kun været der
lejlighedsvis og kun kort Tid ad Gangen.
Byen ser anderledes ud, og jeg ser vel
ogsaa med andre Øjne. Jeg har baade
følt mig hjemme og fremmed. Men hvertj
Besøg har dog altid beredt mig noget
glædeligt, og ligegyldig kan jeg ikke fær­
des paa de Steder, hvor jeg har tilbragt
min Udviklings rigeste Aar.
Olaf Hansen.
A r k i v a r S a x ild ,
(Viborg):
Kjøbenhavn er en rigtig pæn By og
en venlig By, men lidt kedelig. Vi Pro­
vinsboere holder i Reglen meget af den,
skønt den maaske nok forekommer en Del
af os et Numer for provinsiel.
Georg Saxild.
E e k t o r, F r u V a l f r i d P a lm g r e n
M u n c k - P e t e r s e n :
Kjøbenhavn år for mig en fin, glad
och vanlig stad, skapad av glada och vån-
liga månniskor, och den bar den intima
pråget av gammal kultur, som år utmår-
kande for de fina gamla kopenkamnshem-
men.
Valfrid Palmgren Munch-Petersen.
H o f tand læ g e , P r o f . V o rs lu n d «
K iæ r :
I 1884 var vor lille By som en ung
Provinsskønhed i blegrød, lang Kjole,
smykket med Søljer, hendes blanke, tro­
skyldige Øjne lyste af Hengivenhed. —*
Nu ligner Stor-Kjøbenhavn en svulmende!
Kokotte med skamløst blottede Yndighed
der, hendes Smykker er Simili, hende«
Øjne straaler, frækt indbydende, af Atro-
pin. I Stedet for Hengivenhed kender:
hun kun Given sig hen.
Før dyrkede Byen kun Dyden i Klæder|
men nu staar den nøgen med løse Sæder,
Før havde man rigelig Tid til at yde,
nu gælder det om, med Flid kun at nyde.
Før gjaldt dog Ens Ord, en M ed var m
Mane,
nu strejker man lovløst det meste man
kan.
Før havde man Tid, nu aldrig man hviler*
man tror, man har travlt, og driver i Biler,
Før kaldtes man „Torn“, var i Virke maa
skrap,
nu er man forloren, blaseret og slap.
Vor By var en Tornerose i Spindel,
nu er des en Tom, der roses for Svindg|>
Yerslund-Ki(9*>
i