S_POLITIKEN_MINDENUMER

•' • . -

./-',

!. O k tb r ,

POLITIKEN

H v o r d a n r e a l i s e r e s I

d e s t o r e P l a n e r ?

Kjøbenhavns Bebyggelse i 1884, 1924 og 1964,

De tre Kort er

samme Maal, og det før

ste lille Kort viser, hvor lille Kjøbenhavn var

for bare 40 Aar siden. Det næste Kort viset

det nuværende Kjøbenhavn. Man ser, hvor

lidt der siden 1884 er

*bebygget paa Amager.

Det har været Kommunens Politik at udvide

paa Sjællandssiden, først og fremmest natur

ligvis fordi Forbindelserne med Amager ikke

er i Orden.

Men i 1964 maa Forbindelserne være kla-

Man kan nok undre sig over, hvor

ledes de store Fremtidsplaner skal

blive til Virkelighed, men vi maa ikke

glemme, at der hvert Aar bruges over

ordentlig mange Penge til Byens Ud

vikling. Fremtiden ligger ikke i Ud

førelsen ai store Millionprojekter, men

i at føre en bevidst Politik med en be

stemt Hensigt i de daglige smaa Dis

positioner.

Naar vi skal gaa over til Omnibiler

betyder det ikke, at det gamle Spor

vejsmateriel skal kasseres og nyt Om-

nibilmateriel anskaffes. Vi bør blot

ikke gaa med til store Omlægninger af

Skinnesystemet eller til Nyanlæg, lige

som Nyanskaffelser af rullende Mate

riel bør være Omnibiler. Det koster

altsaa ikke Millioner at gaa over til

Omnibiler, det er bare Spørgsmaalet

om, til hvad vi bruger de Penge, som

alligevel skal gives ud.

Ogsaa med Hensyn til Broerne

over Havnen måa vi anlægge dette

Synspunkt. Det er ødselt, som fore-

slaaet, at hæve Langebro og Knippels

bro til 7 Meter over Vandet. De bør

slides op, og til sin Tid erstattes af

faste Broer. Det er alt for dyrt at an

lægge en Højbro i 21 Meters Højde,

naar vi véd, at om tyve Aar kan der

ligge en lav Bro, som næsten aldrig

lukkes op. Pengene bør gaa til Anlæ-

get af Færgeruter, som kan tage Om-

nibilerne over. Om Østhavnens Reali

sation gælder det samme. Ikke en ene

ste sund Virksomhed i Sydhavnen bør

lægges Hindringer i Vejen, der maa

blot ikke komme ny Virksomheder

dernede, som forøger Sejltrafiken gen

nem Broerne. Og vi hindrer dette ved

at give fremtidige Fabriker en

bedre

Plads ude paa Amager med Adgang

til et lille Havneanlæg, som en Gang

skal blive Østhavnen.

Realisationen af Havebytanken er

blot et Spørgsmaal om maalbevidst

Politik — ikke om Projektmageri. Ba

nerne . skal føre deres Politikderjaaa

— den mellemkommunale Politik skal

baseres derpaa. Saaledes er Byplan

lægning ikke Millionforslag, men en

yderlig

økonomisk . Fremsynethed,

hvor ikke en eneste béstaaende Værdi

lægges øde, samtidig med at Fremtiden

forberedes.

ORDRUP

LYNGBY

gen

tofte

HERLEV

EMDRUP

1USUM

UTTERSLEV

BR05H0J

/ANL&S

TLYVEv

plads

GLOSTRUP

v a l

VIGERSLEV

KG. ENGHAVE

ret, og saa bliver den egentlige

Byudvidelse

paa Amager. Mod Vest maa vi ikke udvide

mere, hvis ikke Trafik en skal bryde sammen

i den indre By; derfor foregaar Udvidelsen

dér helt ude i Havebyerne.

KASTRUP

orvDRüp,

a l l e r u p

■SaltholmFlak

F r e m t i d e n s K j ø b e n

h a v n i F u g l e - P e r

s p e k t i v .

G LOSTRUP

SALTHOLM

BYENS KlKEGAYRR-

Det store Vue over Fremtidens Kjøben

havn, som vi bringer andetsteds i Bladet,

vil maaske skuffe Mange. Hvor er de

20 Meter høje Luftbroer og Baner, som de

illustrerede Blade har lovet os? Hvor er

hele den moderne Teknik?

Men der er det mærkelige ved denne

moderne Teknik, at den paa en Maade

hører Fortiden til. Den har hjulpet Néw

York, London og Paris for en Tid over

de Fejl i Byens Plan, som udelukkende

kom af den rivende, uforudsete Udvikling,

men den vil ikke kunne hjælpe til Stadig

hed. Nu har de store Byer ikke anden

Mulighed for at klare Fremtiden end at

planlægge, at være forudseende.

Fremtidens Kjøbenhavn bliver derfor

forhaabentlig ikke Teknikens Kjøbenhavn,

men Byen med de rigtige Dispositioner,

Byen, hvor alt ér lagt paa rette Plads og

alt udnyttet paa bedste Maade. En By er

som et Stormagasin — det kan være meget

godt med Rørpost, Telefoner, Elevatorer

o. s. v., men det, som i Længden duer, er,

at alle Afdelingerne ligger, som de skal,

i F( rhold til hinanden, at Ekspedienterne

og Publikum let og bekvemt finder sig til

Rette og kun skal tilbagelægge de kortest

mulige Afstande;.

I Fremtidens Kjøbenhavn ser vi Hav

nen ude paa Amagers Nordspids ved Bur

meister & Wain, tæt ved Bypolerne Raad-

huspladsen og Kongens Nytorv og dog uden

for Gadetrafiken. Lige bag den ligger Fa

brikerne tæt ved Havn, men Øst for Byens

Beboelse, saaledes at Røgen ikke driver

ind over Byen med Vestenvijoff., Lige bag

dem ligger Arbejderboligerne med kort

Adgang til Fabrikerne og til Sundheden,

Sporten og Vandet ved Kalvebodstrand.

Men Byen maa blive ved at udvide sig.

og i

Stedet for

den nuværende Vækst i sig

selv soik

en tyk

Mand, der bliver be

standig

tykkere

mindre mobil, sætter

den

Børn i

Verden — Havebyerne

— som

efterhaanden maa klare

sig selv. Have

byerne bar

selvstændigt økonomisk Liv,

selvstændig Industri

Virksomhed. Og

saa

det daglige Kulturliv, Sporten, For

lystelserne, Skolen og Kirken findes ude

Havebyen, og kun

for

de store

Kultur-«.

■Kalvebod Slrand'

> N Y \

flyve

PLADS

goder, Teatre, Universitet o. s. v., tager

Beboerne ind med den susende hurtige

Omegnsbane.

Mange andre Ting trænger sig paa og

kræver sin snarlige Løsning. Vi maa give

de store Magasiner og Forretninger Lov fil

at bygge højt mellem Raadhuspladsen ag

Kongens Nytorv, men vi vil ingen Sky

skrabere have der ud over. Saa maa og

saa al Beboelse væk paa den Strækning.

Ogsaa hele Kirkegaardsordningen maa

omordnes. Snart maa den fortsatte Brug

af Kirkegaarde ophøre, saa at de lang

somt overgaar til Mindeparker, og Salt

holm er da det skønne Sted, hvor Krema

toriet og Kirkegaarden for hele Byen ret

test bør ligge.

Fremtidens Kjøbenhavn skal blive bedre,

sundere og lykkeligere endnu en Nutidens!

Den 1. Januar 1840 dannedes hidtil af Staten, og saaledes er Vejen

Byens Kommunalforfatning, og den 4. aaben for den sociale Udvikling. —

Marts 1857 fremkom Loven om Styrel- Byens Borgere kan åretage deres

sen af Stadens kommunale Anliggen- egne Interesser.

der. Det betød, at den planmæssige

Den Forandring i Styrelsen fik

Udformning af Byen herefter vare- imidlertid ikke saa stor Betydning for

tages af Kommunen i Stedet for som Udviklingen, som man kunde vente. —

0005020202010200000001020100