S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

87 / 92

P O L I T I K E N
DEN.NYE FABRIK PAA HEJREVEJ N r.H-.DERER UDSTYR^ MEDALLE MODERNF MASKINER OGINDRETNINGER
A N V E N D E R SO R T E OG KULØRTE T R Y K F A R V E R FRA
HOSTMANN-STEINBERGS GRAFISKE FARVEFABRIK %
K Ø B E N H A V N L .
og Bylager ved E R I K L E V I S O N , G ra f isk Fagforrefn ing ,
V E S T R E B O U L E V A R D 3 6 - 3 0 . K Ø B E N H A V N B .
TELEFONER. CEJ\iTRAL 3 0 1 Ö, W-6 2 i 1 2 7 0 3 , 1 2 7 ÔA
m ____________ / f r a t m e n e -ø L f t lyv
l ! = = = = = -S ‘v*.. L' -tLi'.V-•»-• *:* -V:A liijitiB liiiS iE K a S tlfflV lV ilS S IS a ilH HJ
4 4 P O L I T I K E N l. Oktbn
op. Stat og Kommune maa pantage
sig Ansvaret for de forløbne Aar —
det nytter ikke at kalde det Nødbyg­
geri, det er ganske normalt Byggeri,
Nødbyggeriet er vi slet ikke begyndt
paa endnu, — og de maa yderligere
paatage sig Ansvaret for den nærme­
ste Fremtid og de Tendenser for By­
udviklingen, den indeholder. Man
maa paa højere Steder vedkende sig,
at Bolignødens Afskaffelse er det aller
sidste fjerne Maal, det, det først og
fremmest drejer sig om er at skaffe
de tre Tusind Lejligheder om Aaret,
som vi skal have.
Hvad kulturelle Goder har vi da
opnaaet ved, at Stat og Kommune fik
øverste Myndighed i al Byggevirksom­
hed? Vi har faaet bedre Udstykninger
med større Gaardé, fordi vi har kun­
net bebygge Karréerne samlet. Vi har
faaet mere Enkelhed over Etagehusene
— ikke saa megen forloren Slotsstil.
Men Haandværket og Materialerne er
blevet væsentlig ringere i disse 9 Aar.
Vi har heller ikke engang forberedt
Indlæg af Centralvarme i de bedre,
statsstøttede Huse. Det havde været
en let Sag og havde betydet stor Be­
sparelse, om Gennemføringer og Hul­
ler var afsat, om Skorsten og Kælder­
rum var i Orden den Dag, Central­
varmen er et afgørende Krav for en
Lejlighed.
Men alt dette er Smaatterier ved
Siden af Undladelsessynderne, Vi véd,
hvor konservativt og trægt Byggeriets
økonomiske Love normalt kemmer for
den fornuftige Udvikling. Vi har vidst,
at dets Økonomi her og overalt paa
Kontinentet hviler paa Grundspekula­
tion, fordi Byerne en Gang var befæ­
stede, og at det næsten er umuligt at
ændre et saadant Forhold, selv om
den oprindelige Aarsag, Fæstningen,
nu er fjernet. I England og Amerika
har de ingen Grundspekulation (det
meste af London er hygget paa lejet
Grund), men den langt sundere Bygge­
spekulation, som fører til lav Bebyg­
gelse med Haver.
Der skulde to Mirakler til for at
klare dette kulturelle Boligspørgsmaal,
Krigen — som jo ogsaa har bragt
enkelte Goder med sig — og forstaa«
ende Avtoriteter.
Vi fik Krigen. Og med Krigen fik
Avtoriteterne Magten — men det hav*-
de maaske ikke været nok med Mag­
ten, hvis ikke ogsaa Tendensen til lay
Bebyggelse var til Stede i Befolknin­
gen. Den er der, og den er endda
saa stærk, at Parcelbyggeriet, som var
en sund Tendens, er vokset op paa
Trods af Kommunens Modstand paa
tværs af dens projekterede Veje og la­
dende haant om hele Dyngen af Regu­
lativer og Forskrifter.
Vi stod med alle Muligheder for
en højere Boligkultur, men vi forpas­
sede dem,
*■
Hvad er da disse Aars Byggeri? Det
er Statens og Kommunens Hjælp til
Anbringelsen af Danmarks Befolk­
ningstilvækst. Denne Tilvækst søger
hen, hvor Arbejdsbetingelserne er
skabt af Handelens og Industriens
Foretagsomhed, fordi Landbruget ikke
kan brødføde den. Kjøbenbavn og
Provinsbyerne har derfor udviklet sig
stærkt paa Landets Bekostning. Me­
dens hele Danmarks Befolkning har
brugt tres Aar om at fordoble sig, har
Byerne kun brugt tredive. I Øjeblik­
ket bor mere end Halvdelen af Dan­
marks Befolkning i Byer. Denne By­
ernes Vækst er ingenlunde til Skade
for Landet, fordi Byerne er og maa
være Forretnings- og Kulturcentrer.
For Provinsbyerne er Udviklingen
endda til overmaade Gavn, fordi man
maa regne med en By paa ca. 50,000
Indbyggere, naar der skal være Tale
om et virkeligt Virksomheds- og Kul­
turliv.
For Kjøbenbavn er Sagen noget
anderledes. Den har for længst naaeh
den Størrelse, som betinger Kulturli­
vet, men den er yderligere oppe paa
en Størrelse, som fører til et uøkono­
misk Bysamfund, hvor Jorden, Føde­
midlerne og Transporten bitver for
dyr — og uforholdsmæssigt dyrere
med Byens fortsatte Vækst,
saa er Bolignøden slut; men med den
standser ogsaa al Virksomhed, og
før vi efter to Aars Forløb mangler
6000 Lejligheder igen, kommer der Ik­
ke noget Byggeri i Gang,
*
Aarsagen til, at Bolignøden er nød­
vendig, er den ganske simple, at Pris­
niveauet er for usikkert til, at den pri­
vate Spekulation frivilligt sætter Pen­
ge i Byggeri. For at Private skal dri­
ve Byggespekulation, maa Prisniveauet
ligge fast, helst være lidt stigende, for
der er jo Tale om Pengeanbringelse
paa langt Sigt, og hvis det kun koster
to Tredjedele at hygge om 10 Aar, er
mange Penge tabt. Det usikre Pris­
niveau er et internationalt Fænomen,
skabt af Krigen, og det kommer ikke i ,
sikkert Leje før Valutaen for de enkelte
•Lande atter ligger fast. Saa længe vil
altsaa en større eller mindre Bolig­
nød være nødvendig.
*
Det beror imidlertid paa Stat og
Kommune, hvor stor Bolignøden be­
høver at være. Naar Kommunen for­
byder Indflyttere fra andre Kommu­
ner at købe Lejlighed i et Andelsfore­
tagende, saa skulde det tilsyneladende
hjælpe paa Bolignøden, men i Virke­
ligheden forværres den. Det er nemlig
ganske ugørligt, i Længden at forbyde
Storbyens Vækst, og det hele Resultat
bliver altsaa bare, at vi nægter at mod­
tage Tilflytteres Indskud i Boligfor­
eningerne, hvis Klientel derved for­
mindskes, saaledes at atter det nød­
vendige Byggeri formindskes. En an­
den Ting, sOm forringer Loven, er den
Langsomhed, hvormed Statslaanet ud­
betales. Forholdet er saadan, at ogsaa
Haandværkerne yder deres Bidrag til
Bolignøden, idet de løber en vis Risiko,
som de ganske forsetningsmæssigt om­
sætter i Penge og lægger paa Bygge­
summen. Hvis Pengene faldt før fra
Statsboligfonden, vilde Byggeriet bli­
ve billigere. Endelig bar Loven en be­
rømt »Paragraf 5“, som i uklare Ven­
dinger taler om Statens Støtte til Ind­
ånderne i Boligforeningerne, hvis Pris­
niveauet falder. Hvis denne Paragraf
var klar, saaledes at Risikoen for Be­
boerne for at miste deres Indskud, for­
mindskedes, vilde Folk med større
Tryghed sætte deres Penge i en Lejlig­
hed, og Boligforeningerne vilde faa
flere Klienter.
Endelig vil naturligvis alle Be­
stræbelser, som lykkes til Kronens Sta­
bilisering og forbedrede Købeevne,
virke fremmende — baade Kul til
Mursten, og Tømmeret maa vi jo be­
tale med bøje Priser — men der ligger
specielt for Byggeriet en særlig Stabi­
lisering af Prisniveauet deri, at vi sy­
stematisk anvender danske Materialer,
dér, hvor det kan betale sig. Det Ar­
bejde, som gøres paa dette Felt, er
ganske umetodisk og virker i-Øjeblik­
ket fordyrende i Stedet for besparende.
Alt dette kan formindske Bolignø­
den, men den kan kun bringes helt ud
af Verden, hvis Staten rent sociali­
stisk hygger tilstrækkeligt selv — ikke
ét Aar, men lige til Forholdene igen i
Evropa lokker det private Initiativ til
at tage fat.
*
Gør vi efter disse Synspunkter de
ni Aar op, bliver Stat og Kommune de
to Æsler, som taalmodigt traver frem­
ad og udfører Arbejdet — med det
normale Bygeri — fordi man bestan­
dig holder den lokkende Halmvisk lige
foran Dyrene — Bolignødens Afskaf­
felse . Men nu maa Skuespillet høre
P lanerne for Kjøbenhavns indre Trafik.
Kortet til venstre viser det nuværende Sporvejs­
net og punkteret Magistratens Planer for Fremtiden.
Man sér, hvorledes Sporvejene uretmæssigt overtager
Omegnsbanernes Opgave.
Kortet til højre viser et Skitseforslag til en
Overgang til Omnibilruter. Omnibilerne er ikke ført
uden for den egentlige By. Ved Toldboden, Nyhavn,
paa Siden af Knippelsbro, ved Frederiksholms Ka­
nal og ved Politigaarden færges Bilerne over«
J
vejslinjen vil være den, som længst bliver
Sporvej, og muligvis kan det betale sig
at lægge Fasanvejsdinjen' ud som Sporvej,
saaledes at det rullende Materiel, som jo
sidst slides op, benyttes derude.
Maaske bør man samtidig med Over­
gangen til Omnibildrift forberede Over­
gangen til Glasgow-Systemet med Hensyn
til Taksterne. Man benytter dér korte Ru­
ter med Takstgrænser og Femøres Takst,
saaledes at Omstigning ikke findes. Man
kører maaske for ti Øre paa én Rute, for
fem Øre paa en anden og for fem Øre
paa en tredje. Man har Lov til at gøre
sine Ærinder — naturligvis, det andet er
jo bare Tyranni fra Sporvejenes Side.
Der er det mærkelige ved Glasgow-Sy-
stømet, at Folk er glade for det, og det
giver et Overskud paa mange Millioner
om Aaret.
Som man vil se af Kortet, er Omnibi­
lerne ikke ført over Knippelsbro og Lan­
gebro, men paa Færger ved Færgesteder.
Broerne er forbeholdt Biler, Fodgængere
og Cyklister, saa vil de kunne slaa til
endnu i nogle Aar, og til den Tid er saa
Overgangen til faste Broer naturlig.
Nyhavns-Færgen er en af de vigtigste.
Den muliggør Østhavnen og forbereder
den Bro, som maa komme — først som
Klapbro, og naar den er slidt op, som fast
Bro.
I Tilslutning til Artiklen om Fremti­
dens Trafik bringer vi her et Forslag til
Omnibilruter i Kjøbenhavn. Først tæn­
kes Strøgets .Rute forlænget til Slotskroen
og til Svanemøllen. Dernæst indføres
Købimagergaderuten igen, men føres ud
til Slangerupbamen og til Sundby. Efter-
haanden overgaar ogsaa Linjerne 5 og 7
til Omnibildrift, saaledes at Nørrebrogade
bliver uden Spor, Paa lignende Maade
overgaar Vesterbrogade og Østerbrogade
helt til Omnibildrift. Til sidst kommer
Ringlinjeime. Maaske maa man tidligere
tage fat paa Linje 3 af Hensyn til de uhel­
dige Overskæringer. Linjen bør nok deles
i en ydre og en indre Ringlinje. Jagt-