>tá''
P O L I T I K E N
1- O k tb r .
A k t i e s e l s k a b e t
Kjøbenhavns Plakatsøjler
Kontorer )
F r e d e r i k s h o l m s K a n a l
2
TeEf. C e n tra l 850
Den første Opgave for Storbyens
Avtoriteter maatte bestaa i at fiksere
Færdslens eller Trafikens Substans.
Trafikens Substans er de Mennesker
og det Gods, der færdes og befordres
fra Sted til Sted. At fiksere den til
bestemte Steder, vil sige at fastslaa
Bebyggelses-Centrer:
Planetbyer eller
Havebyer. Det er det, der er skitseret
paa Planen ber, idet de oven for om
talte Smaabyer er tænkt som Grund
lag for en fortsat Udvikling og Be
byggelse efter Haveby-Principerne.
Samtidig vilde det være rigtigt at
fæstne bestemte Erhvervskilder til
Planetbyerne. Saaledes kunde
f.
Eks.
Dragør passende blive Kjøbenhavns
Fiskerihavn, og Virksomheder, der
har Tilknytning til Fiskeriet, henlæg
ges dertil. Glostrup burde udvikles
paa Grundlag af lettere industriel
Virksomhed, hvoraf allerede en Del
findes paa Stedet. Ballerup kunde
blive Sædet for Have- og Gartneripro
dukter, og Lyngby udvide sin indu
strielle Virksomhed til flere Om-
raader.
Dernæst maatte
Hovedlinjerne for
den ydre og indre Trafik
saa vel som
for Nærtrafiken fastlægges i Henhold
til Love, som Bebyggelsens Fordeling
og Art foreskriver. At fastlægge Tra
fikveje uden Hensyn til, hvad der
skal færdes og befordres ad dem, er
noget Vrøvl. Ikke desto mindre føres
megen Diskussion af den Art og kræ
ver at blive taget alvorlig.
Den
eksterne Trafik bør naturligvis kun
beskæftige sig med Fjerntrafik. Nær
trafiken skulde især omfatte Forbin
delsen til Planetbyerne, og Togene til
disse gaa uden Afbrydelse. En særlig
intern Trafik inden for hver Planetby
skulde besørge Trafiken til det omlig
gende Land. I Overensstemmelse her
med skulde „Moderbyen“s (Kjøben
havns) interne Trafik (altsaa særlig
Sporvejstrafiken) indskrænkes tü ikke
at naa Byens Grænse, idet Hoved-
prineipet i alle Dispositioner jo maat-
et være at føre Befolkningen til de
for Bebyggelse og Beboelse fastslaaede
Omraader. Dette vilde ikke blot virke,
til Fremme af Befolkningens Nedsæt
telse paa de bedste Stede og under
de gunstigste Forhold, men tillige
virke til Fremme for en Beherskelse
og Regulering af Trafiken.
Hvad Spørgsmaalet om Fjernelse
af Uligheder i Skattesager angaar, saa
maatte Fordelingen af de kommunale
Skattebyrder mellem de enkelte Skat
teydere og Kommunerne indbyrdes
foretages paa et Grundlag, der mulig
gjorde og ikke modvirkede Planet
byernes Bestaaen og fortsatte Trivsel.
I øvrigt burde Planetbyerne be
holde deres selvstændige Styre med
Hensyn til alle lokale Spørgsmaal,
medens — som f. Eks. i London —
et øverste Raad kun beskæftigede sig
med de store Hovedspørgsmaal, der
maatte angaa samtlige Planetbyer og
deres Forhold til Haveby-Centret:
Kjøbenhavn.
Den enkelte Planetby maa man
altsaa ikke forestille sig i Skikkelse
som de saakaldte „Villabyer“, hvoraf
der jo findes en Del omkring Kjøben
havn; disse store, udifferentierede
Kvarterer med Villaer og Haver, Vej
op, Vej ned, og med en Fjerdingvej til
Købmanden og en halv Mil til Skolen
og Apoteket. Men man maa forestille
sig den i Skikkelse af en By i virke
lig Forstand, paa den Maade, at den
har en hygiejnisk og æstetisk fornuf
tig Anordning for Beboelse, Butik og
Bedrift, passende store Omraader til
Hvile og Rekreation for den Enkelte
saa vel som for Alle, Pladser til Ad
spredelse og Morskab, og Steder til
Udfoldelse af kulturelle Kræfter. Der
til kommer saa, at den er samhørig
med en større Helhed, at hele dens
samfundsmæssige og øvrige kulturelle
Liv maa ses paa Baggrund af det
store Fællescentrum, hvorfra de Kil
der udgaar, der beriger dens Tilvæ
relse, og hvor de Kræfter omformes,
som den og dens Søsterbyer afgiver til
Moderbyen.
Der er næppe Tvivl om, at en Fo'r-
deling af Overbefolkningen fra Kjø
benhavn til en Række Planetbyer som
_her skitseret* vildo bære Frugter i
Fremtiden i
Form af en Række sunds
og lykkelige
Smaaaamfund, til
Gav»
ogsaa
for Hgv&lbyea som Haveby
Centrum,
l~
Charles 1. Svhou,
,
»
■ —
F r e m t i d e n s T i v o l i .
Hvad skal der ske med Tivoli, det cew
trale Areal i Byen? Nedlægges som Park
maa den ikke, for vi har god Brug for
den i den indre By, og de mange Minder,
Tivoli indeholder gør Stedet historisk. Men
alligevel vil Tivoli nu som før være under-»
kastet Udviklingens Lov og hvor bærer
det hen?
Mon ikke det
gaar
mod en Musik- og
Restaurationspark aaben hele Aaret? Det
er dog det, v ri Øjeblikket forstaar ved Ti
voli og det er
ogsaa
de Traditioner, som er
værdifulde i den gamle Have. Pantomi-»
meteatret, Koncertsalen, Glassalen, maa«
ske et stor nyt Koncerthus, og saa de gode
finere og mere folkelige Restauranter, det
er Tivoli. Lunaparken d. v. i. Rutch*
banen osv. er af mindre Betydning og
trækker
blot
Indtrykket ned. Direktionen
vil nok kunne finde paa en virkelig vær
dig Ramme
om
Dansen, som skal have
Lov
at gaa derinde.
Naar vi saa
fra
Lysbarbariet, som det
elektriske Lys har medført, vender tilbage
til det Kulturtrin, at Lys ogsaa kan bliv«
for grelt og skærende, at en Illumination
skal kunne ses direkte paa, uden at
Øjne
ne ødelægges, saa er vi nærmere ved det
gamle, evigt unge Tivoli end i Øjeblikket.
Saa skal blot Roderiet 5: Nimb og alle
Nødtørftshusene
langs Havens Grænser
ordnes, og saa er alle vore Fremtidsønsker
opfyldt
Redaktør
Henrik
Cavling.
Dagbladet „Politikers Trykkert.
Kiøbenhava.
eller
den deler sig, saa at Delene
opstaar som selvstændige Byer.
Begge disse Byformationer kendes
fra de ældste Tider. De babyloniske og
ægyptiske Byanlægs uhyre Udstræk
ning var dikteret af Forudseenhed
med Hensyn til Byens fortsatte Be
staaen, hvis Betingelserne ændrede
sig. I de romerske og senere i Re
næssancens Fæstningsbyer, hvis Area
ler var meget begrænset, skød bl. a.
Etageantallet paa Husene til Vejrs,
efterhaanden som Pladsen blev knap.
Rom havde i Kejsertiden indtil 10-
Etagers Huse, Paris og andre Byer
paa visse Tidspunkter noget lignende.
Og i vore Dages overbefolkede og
stærkt
centraliserede
Byer er det mest
denne Form for Ændring, der er ble
vet gennemført under de stadig æn
drede Betingelser. Men ogsaa den
anden Byform kan føre sin Historie
tilbage til tidligere Tider, blot at den
er affødt af et friere og sundere Tan
kesæt. Saaledes opstod de fønikiske
og græske Plantestæder (Kolonier) jo
ved, at den overflødige Befolkning ud
vandrede, dog at der vedblev at bestaa
en vis Forbindelse med „Moderbyen“,
hvorfra man var draget. Den samme
Bevægelse lader sig videre forfølge i
andre Lande og til forskellige Tider.
Interessant er en Proklamation fra
Dronning Elisabeth af 1580, i hvilken
der fordres holdt et frit, ubebygget
Bælte paa 3 miles fra det daværende
indre London, inden nogen ny Bebyg
gelses Begyndelse. Altsaa en Forord
ning, der tager Sigte paa
Decentrali-
ntion.
Det er en følgerigtig videre Udvik
ling af denne Tanke, der er optaget og
forts xt af
Ebenezer Howard
— den
moderne Haveby-Idé’s Fader — i hans
lille Bog: „Garden-cities of to mor-
row“, London 1902, som senere er ble
vet saa herømt.
Ebenezer Howard opstiller i denne
Bog — efter at have undersøgt Mulig
hederne for en sundere Byform , end
den eksisterende —
Havebyen,
som
Typen paa en særlig By-Enhed, der
byder sine Beboere de bedste Levevil-
kaar og Boligforhold. Dens Indbygger
antal begrænses til et Maksimum af
32.000 Mennesker. Byén tænkes cir
kelformet i sin Grundplan og om
fatter ca. 1000 ha (750 Tdr. Land) af
et 5 Gange saa stort Areal, saa vidt
muligt midt i dette, saaledes at Ager
land og Gartnerier strækker sig om
kring den til alle Sider. Men det, som
først og fremmest bærer Havebyen
oppe, er, at den gøres til
Industricen-
trum,
helst for en speciel Art Industri.
En Del Fabriker maa efterhaanden
bevæges til at forlægge deres Virksom
hed til den; hvad der i mange Tilfælde
vil være en Fordel for dem. Da Have
byen nemlig altid bør anlægges umid
delbart ved Hovedjernbanelinje eller
Vandveje, vil der være sikret en hur
tig Forbindelse med Omverdenen. Fa
brikernes Plads, inden for Havebyen,
skal naturligvis henvises til et bestemt
Kvarter.
Hvis Byen efterhaanden skulde
trænge til Udvidelse, udover den som
Maksimum fastsatte Størrelse med
32.000 Indbyggere, maa dette ske ved
at anlægge ny Byer, uden om Ager
landet, saaledes at der til sidst opstaar
et helt Kompleks af mindre Byer,
alle med aabent Land rundt om
kring. Den oprindelige By eller Ho
vedbyen i et saadant Kompleks har
man kaldet „Moderbyen“ eller
Haveby-
Centret.
Fremkomsten af Ebenezer Ho-
wards Drøftelser gav Stødet til Dan
nelsen af „The Garden Gities and
Town Planning Association“, hvis
Medlemmev omfatter en Mængde Lan
de, bl. a. ogsaa Danmark. Den af
denne Forenings Hovedstyrelse paa
Konference i Letshworth 1920 ved
tagne Definition af en Haveby lyder
saaledes: „En Haveby er en By, plan
lagt med sunde Boliger og Nærings
virksomheder, af en Størrelse, der mu
liggør socialt Liv i fuldt Maal, men
ikke større; omgivet af et landligt
Bælte; hele Arealet i offentlig Eje eller
i Værgemaal for Kommunen“.
Videre hedder det, „at Haveby
princippet kan finde Anvendelse paa
større Byer ved Indretning af Planet-,
© e jjjforeiu&e
aejf øo føRetfiot
jEjorteßonfov: QtMdbfc
t
RoßinßarnK.
byer, Anvendelse af Zonesystemet,
Fornyelse af Beboelseskvarterer og
Modarbejdelse af yderligere Tilvækst
af Industrikvarterer, samt ved Tilveje
bringelse af et Agerbrugsbælte“.
Planetbyerne — der altsaa er min
dre, selvstændige Byer uden om den
større By —- foreslaas tilvejebragt paa
følgende Maader:
1) Ad privat Vej ved lovordnede
Selskaber, med Hensyn til hvis Dan
nelse en almindelig Lov om Haveby
selskaber bør forelægges Parlamentet,
bl. a. omfattende Ret til Ekspropria
tion af Jord og Rejsning af Penge
midler med Statsgaranti for Forrent
ning i en Aarrække.
2) Ved Tillæg til Byplanloven, gi
vende Staten Ret til at erhverve Jord
til Havebyer, til at bygge Huse, fore
tage Anlæg og derefter bortforpagte
Jorden til Havebyselskaber.
3) Ved Oprettelse af Distriktsavto-
riteter til at tage sig af Bygge- og By-
plansager og med Rét til at rekvirere
Jord til Boliger og industrielle Anlæg,
og til atter at overdrage den til de lo
kale Myndigheder eller til Havebysel
skaber.
4) Ved Foranstaltninger til Frem
me af Samarbejde mellem lokale Myn
digheder i Bygge- og Byplansager og
til Fjernelse af Uligheder i Skatte
sager.
5) Ved at meddele Ret til Provins
byer til at oprette Datterbyer og til at
inddrage saadanne under deres eget
SkatteareaL
'
y
n .
I Øjeblikket har Dragør ca. 2000,
Glostrup ca. 3000 og Lyngby ca. 7000
Indbyggere (svarende til Byerne Fre-
deriksværks, Frederikssunds og Mid
delfarts Indbyggerantal), men man.
kan tænke sig deres Vækst fastsat
til 32,000 Indbyggere. Imellem de
nævnte Byer kunde tænkes et Par
mindre „Planeter“, nemlig véd Hu
sum paa Fredexidkssundsvejen og ved
det store Kvarter, der er ved at op-
staa omkring „Friheden“ paa GI.
Kø^evei»
fjerunber Ifører:
R o ß e n ß a t n o QJ a f f e t ag t
;$rebertfiøfierg (Unit e t a g f
<Benf of f e QM f i c v o $ f
%
e f f e r up . Qt a
t
f e t a g
t
£>r br up (tt a 11
1
t ag
t
£ n g ß £ Qtaf f e t ag í
J&ßoboßorg Qtaífetagf
|>>o ß o r g (It a f Ée t a g f
^ a a r ßo e ß ( t t aHe t a g f
Q) e b ß
»
ß (tt
a t t e v
Agt
3E>eføtngør QtAffetagf
J^i t f f er øb Q t a í f e t a g f
o f ß # ß Q t a í f e t a g f
Qt o ø f i t f b e (tt a i
t
o v a g
t
a g e f e e ( T t a í í e v a ^ í
d & a r ß u e Qt a f f e t a g f
3
§>otebßonfor fot Jfpffanb
Qt r. 3 4
<£ø ßj er g Q t a í f e t a g f
f o r ø e nø (Tt ai i evaøi
Qt anbe r ø (Tt a i i e t a g f
£&ifßeßörg (Tt a i
t
e t agf
( Ve j
f e Qt a f f e t a g f
I t e í f a t t e í ^ f a f e t e r
( t t pß j oß t ng í
f a t tt
t
er
(tt
a t t i r a i t
-f.
(¡TU&fem af ©aneft Jlrßejbecjtverformng
Qtoteitt« eiørete (^agtsifeftaß — 160 ;$utt8iton<xr«
©tøfrillft>a$fø dEfítefíng?
Zitepn
mil»
6
;enbomme, Koníotet,
Q0anß{tftafet, Q)i f f aer, Qj3>ufißßer,
(Barager, øterre og minbre j^aßrißoi
tMøomlføber. QDeeßienb og ^>on#
og ^efftgbagøtagf. -+ -+ -+ -+ -+
^aøf (Eagf
paa
Qt¿>fig<$ninger,
Bjenu
bomoßompfeßoer, Qttuøeer,
Zeat
te,
øtem ^aßrißotirßoemßeber, ¿Hßißei
tagtet,
ßaave
f©agí øotnQtaffetagføi
fjeneøfe fot ßorfere efter føngere
Zû .
' Ro n t v o P M f b e H i n ç :
Konfroffjeneøfe iføø - øamf Qtbati
fiejbeføe af Kjførøfag fif (Dagffjenei
øfe for - øterre effet mittete
fjnetif
fuííoner meb p r í t a f Q) a g f . -+
( P a ç j f f u n è e J l f ö e f i n g :
(U&fejnthg af Q?agf#unbe (ßun i
f o n
fiinbefee meb Q?agf effet Ronfrofí
fjeneøfe) fot ßorfere effet fingere tTte
î t o n f r o f u r J l f f c e f i n g :
QJUfejntng effet ^afg af be meet
mo&erne, efftßftte Rottfrofure,