S_POLITIKEN_MINDENUMER

>tá''

P O L I T I K E N

1- O k tb r .

A k t i e s e l s k a b e t

Kjøbenhavns Plakatsøjler

Kontorer )

F r e d e r i k s h o l m s K a n a l

TeEf. C e n tra l 850

Den første Opgave for Storbyens

Avtoriteter maatte bestaa i at fiksere

Færdslens eller Trafikens Substans.

Trafikens Substans er de Mennesker

og det Gods, der færdes og befordres

fra Sted til Sted. At fiksere den til

bestemte Steder, vil sige at fastslaa

Bebyggelses-Centrer:

Planetbyer eller

Havebyer. Det er det, der er skitseret

paa Planen ber, idet de oven for om

talte Smaabyer er tænkt som Grund

lag for en fortsat Udvikling og Be

byggelse efter Haveby-Principerne.

Samtidig vilde det være rigtigt at

fæstne bestemte Erhvervskilder til

Planetbyerne. Saaledes kunde

Eks.

Dragør passende blive Kjøbenhavns

Fiskerihavn, og Virksomheder, der

har Tilknytning til Fiskeriet, henlæg

ges dertil. Glostrup burde udvikles

paa Grundlag af lettere industriel

Virksomhed, hvoraf allerede en Del

findes paa Stedet. Ballerup kunde

blive Sædet for Have- og Gartneripro

dukter, og Lyngby udvide sin indu

strielle Virksomhed til flere Om-

raader.

Dernæst maatte

Hovedlinjerne for

den ydre og indre Trafik

saa vel som

for Nærtrafiken fastlægges i Henhold

til Love, som Bebyggelsens Fordeling

og Art foreskriver. At fastlægge Tra

fikveje uden Hensyn til, hvad der

skal færdes og befordres ad dem, er

noget Vrøvl. Ikke desto mindre føres

megen Diskussion af den Art og kræ

ver at blive taget alvorlig.

Den

eksterne Trafik bør naturligvis kun

beskæftige sig med Fjerntrafik. Nær

trafiken skulde især omfatte Forbin

delsen til Planetbyerne, og Togene til

disse gaa uden Afbrydelse. En særlig

intern Trafik inden for hver Planetby

skulde besørge Trafiken til det omlig

gende Land. I Overensstemmelse her

med skulde „Moderbyen“s (Kjøben

havns) interne Trafik (altsaa særlig

Sporvejstrafiken) indskrænkes tü ikke

at naa Byens Grænse, idet Hoved-

prineipet i alle Dispositioner jo maat-

et være at føre Befolkningen til de

for Bebyggelse og Beboelse fastslaaede

Omraader. Dette vilde ikke blot virke,

til Fremme af Befolkningens Nedsæt

telse paa de bedste Stede og under

de gunstigste Forhold, men tillige

virke til Fremme for en Beherskelse

og Regulering af Trafiken.

Hvad Spørgsmaalet om Fjernelse

af Uligheder i Skattesager angaar, saa

maatte Fordelingen af de kommunale

Skattebyrder mellem de enkelte Skat

teydere og Kommunerne indbyrdes

foretages paa et Grundlag, der mulig

gjorde og ikke modvirkede Planet

byernes Bestaaen og fortsatte Trivsel.

I øvrigt burde Planetbyerne be

holde deres selvstændige Styre med

Hensyn til alle lokale Spørgsmaal,

medens — som f. Eks. i London —

et øverste Raad kun beskæftigede sig

med de store Hovedspørgsmaal, der

maatte angaa samtlige Planetbyer og

deres Forhold til Haveby-Centret:

Kjøbenhavn.

Den enkelte Planetby maa man

altsaa ikke forestille sig i Skikkelse

som de saakaldte „Villabyer“, hvoraf

der jo findes en Del omkring Kjøben

havn; disse store, udifferentierede

Kvarterer med Villaer og Haver, Vej

op, Vej ned, og med en Fjerdingvej til

Købmanden og en halv Mil til Skolen

og Apoteket. Men man maa forestille

sig den i Skikkelse af en By i virke

lig Forstand, paa den Maade, at den

har en hygiejnisk og æstetisk fornuf

tig Anordning for Beboelse, Butik og

Bedrift, passende store Omraader til

Hvile og Rekreation for den Enkelte

saa vel som for Alle, Pladser til Ad

spredelse og Morskab, og Steder til

Udfoldelse af kulturelle Kræfter. Der

til kommer saa, at den er samhørig

med en større Helhed, at hele dens

samfundsmæssige og øvrige kulturelle

Liv maa ses paa Baggrund af det

store Fællescentrum, hvorfra de Kil

der udgaar, der beriger dens Tilvæ

relse, og hvor de Kræfter omformes,

som den og dens Søsterbyer afgiver til

Moderbyen.

Der er næppe Tvivl om, at en Fo'r-

deling af Overbefolkningen fra Kjø

benhavn til en Række Planetbyer som

_her skitseret* vildo bære Frugter i

Fremtiden i

Form af en Række sunds

og lykkelige

Smaaaamfund, til

Gav»

ogsaa

for Hgv&lbyea som Haveby

Centrum,

Charles 1. Svhou,

■ —

F r e m t i d e n s T i v o l i .

Hvad skal der ske med Tivoli, det cew

trale Areal i Byen? Nedlægges som Park

maa den ikke, for vi har god Brug for

den i den indre By, og de mange Minder,

Tivoli indeholder gør Stedet historisk. Men

alligevel vil Tivoli nu som før være under-»

kastet Udviklingens Lov og hvor bærer

det hen?

Mon ikke det

gaar

mod en Musik- og

Restaurationspark aaben hele Aaret? Det

er dog det, v ri Øjeblikket forstaar ved Ti

voli og det er

ogsaa

de Traditioner, som er

værdifulde i den gamle Have. Pantomi-»

meteatret, Koncertsalen, Glassalen, maa«

ske et stor nyt Koncerthus, og saa de gode

finere og mere folkelige Restauranter, det

er Tivoli. Lunaparken d. v. i. Rutch*

banen osv. er af mindre Betydning og

trækker

blot

Indtrykket ned. Direktionen

vil nok kunne finde paa en virkelig vær

dig Ramme

Dansen, som skal have

Lov

at gaa derinde.

Naar vi saa

fra

Lysbarbariet, som det

elektriske Lys har medført, vender tilbage

til det Kulturtrin, at Lys ogsaa kan bliv«

for grelt og skærende, at en Illumination

skal kunne ses direkte paa, uden at

Øjne

ne ødelægges, saa er vi nærmere ved det

gamle, evigt unge Tivoli end i Øjeblikket.

Saa skal blot Roderiet 5: Nimb og alle

Nødtørftshusene

langs Havens Grænser

ordnes, og saa er alle vore Fremtidsønsker

opfyldt

Redaktør

Henrik

Cavling.

Dagbladet „Politikers Trykkert.

Kiøbenhava.

eller

den deler sig, saa at Delene

opstaar som selvstændige Byer.

Begge disse Byformationer kendes

fra de ældste Tider. De babyloniske og

ægyptiske Byanlægs uhyre Udstræk

ning var dikteret af Forudseenhed

med Hensyn til Byens fortsatte Be

staaen, hvis Betingelserne ændrede

sig. I de romerske og senere i Re

næssancens Fæstningsbyer, hvis Area

ler var meget begrænset, skød bl. a.

Etageantallet paa Husene til Vejrs,

efterhaanden som Pladsen blev knap.

Rom havde i Kejsertiden indtil 10-

Etagers Huse, Paris og andre Byer

paa visse Tidspunkter noget lignende.

Og i vore Dages overbefolkede og

stærkt

centraliserede

Byer er det mest

denne Form for Ændring, der er ble

vet gennemført under de stadig æn

drede Betingelser. Men ogsaa den

anden Byform kan føre sin Historie

tilbage til tidligere Tider, blot at den

er affødt af et friere og sundere Tan

kesæt. Saaledes opstod de fønikiske

og græske Plantestæder (Kolonier) jo

ved, at den overflødige Befolkning ud

vandrede, dog at der vedblev at bestaa

en vis Forbindelse med „Moderbyen“,

hvorfra man var draget. Den samme

Bevægelse lader sig videre forfølge i

andre Lande og til forskellige Tider.

Interessant er en Proklamation fra

Dronning Elisabeth af 1580, i hvilken

der fordres holdt et frit, ubebygget

Bælte paa 3 miles fra det daværende

indre London, inden nogen ny Bebyg

gelses Begyndelse. Altsaa en Forord

ning, der tager Sigte paa

Decentrali-

ntion.

Det er en følgerigtig videre Udvik

ling af denne Tanke, der er optaget og

forts xt af

Ebenezer Howard

— den

moderne Haveby-Idé’s Fader — i hans

lille Bog: „Garden-cities of to mor-

row“, London 1902, som senere er ble

vet saa herømt.

Ebenezer Howard opstiller i denne

Bog — efter at have undersøgt Mulig

hederne for en sundere Byform , end

den eksisterende —

Havebyen,

som

Typen paa en særlig By-Enhed, der

byder sine Beboere de bedste Levevil-

kaar og Boligforhold. Dens Indbygger

antal begrænses til et Maksimum af

32.000 Mennesker. Byén tænkes cir

kelformet i sin Grundplan og om

fatter ca. 1000 ha (750 Tdr. Land) af

et 5 Gange saa stort Areal, saa vidt

muligt midt i dette, saaledes at Ager

land og Gartnerier strækker sig om

kring den til alle Sider. Men det, som

først og fremmest bærer Havebyen

oppe, er, at den gøres til

Industricen-

trum,

helst for en speciel Art Industri.

En Del Fabriker maa efterhaanden

bevæges til at forlægge deres Virksom

hed til den; hvad der i mange Tilfælde

vil være en Fordel for dem. Da Have

byen nemlig altid bør anlægges umid

delbart ved Hovedjernbanelinje eller

Vandveje, vil der være sikret en hur

tig Forbindelse med Omverdenen. Fa

brikernes Plads, inden for Havebyen,

skal naturligvis henvises til et bestemt

Kvarter.

Hvis Byen efterhaanden skulde

trænge til Udvidelse, udover den som

Maksimum fastsatte Størrelse med

32.000 Indbyggere, maa dette ske ved

at anlægge ny Byer, uden om Ager

landet, saaledes at der til sidst opstaar

et helt Kompleks af mindre Byer,

alle med aabent Land rundt om

kring. Den oprindelige By eller Ho

vedbyen i et saadant Kompleks har

man kaldet „Moderbyen“ eller

Haveby-

Centret.

Fremkomsten af Ebenezer Ho-

wards Drøftelser gav Stødet til Dan

nelsen af „The Garden Gities and

Town Planning Association“, hvis

Medlemmev omfatter en Mængde Lan

de, bl. a. ogsaa Danmark. Den af

denne Forenings Hovedstyrelse paa

Konference i Letshworth 1920 ved

tagne Definition af en Haveby lyder

saaledes: „En Haveby er en By, plan

lagt med sunde Boliger og Nærings

virksomheder, af en Størrelse, der mu

liggør socialt Liv i fuldt Maal, men

ikke større; omgivet af et landligt

Bælte; hele Arealet i offentlig Eje eller

i Værgemaal for Kommunen“.

Videre hedder det, „at Haveby

princippet kan finde Anvendelse paa

større Byer ved Indretning af Planet-,

aejf øo føRetfiot

jEjorteßonfov: QtMdbfc

RoßinßarnK.

byer, Anvendelse af Zonesystemet,

Fornyelse af Beboelseskvarterer og

Modarbejdelse af yderligere Tilvækst

af Industrikvarterer, samt ved Tilveje

bringelse af et Agerbrugsbælte“.

Planetbyerne — der altsaa er min

dre, selvstændige Byer uden om den

større By —- foreslaas tilvejebragt paa

følgende Maader:

1) Ad privat Vej ved lovordnede

Selskaber, med Hensyn til hvis Dan

nelse en almindelig Lov om Haveby

selskaber bør forelægges Parlamentet,

bl. a. omfattende Ret til Ekspropria

tion af Jord og Rejsning af Penge

midler med Statsgaranti for Forrent

ning i en Aarrække.

2) Ved Tillæg til Byplanloven, gi

vende Staten Ret til at erhverve Jord

til Havebyer, til at bygge Huse, fore

tage Anlæg og derefter bortforpagte

Jorden til Havebyselskaber.

3) Ved Oprettelse af Distriktsavto-

riteter til at tage sig af Bygge- og By-

plansager og med Rét til at rekvirere

Jord til Boliger og industrielle Anlæg,

og til atter at overdrage den til de lo

kale Myndigheder eller til Havebysel

skaber.

4) Ved Foranstaltninger til Frem

me af Samarbejde mellem lokale Myn

digheder i Bygge- og Byplansager og

til Fjernelse af Uligheder i Skatte

sager.

5) Ved at meddele Ret til Provins

byer til at oprette Datterbyer og til at

inddrage saadanne under deres eget

SkatteareaL

n .

I Øjeblikket har Dragør ca. 2000,

Glostrup ca. 3000 og Lyngby ca. 7000

Indbyggere (svarende til Byerne Fre-

deriksværks, Frederikssunds og Mid

delfarts Indbyggerantal), men man.

kan tænke sig deres Vækst fastsat

til 32,000 Indbyggere. Imellem de

nævnte Byer kunde tænkes et Par

mindre „Planeter“, nemlig véd Hu

sum paa Fredexidkssundsvejen og ved

det store Kvarter, der er ved at op-

staa omkring „Friheden“ paa GI.

Kø^evei»

fjerunber Ifører:

R o ß e n ß a t n o QJ a f f e t ag t

;$rebertfiøfierg (Unit e t a g f

<Benf of f e QM f i c v o $ f

e f f e r up . Qt a

f e t a g

£>r br up (tt a 11

t ag

£ n g ß £ Qtaf f e t ag í

J&ßoboßorg Qtaífetagf

|>>o ß o r g (It a f Ée t a g f

^ a a r ßo e ß ( t t aHe t a g f

Q) e b ß

ß (tt

a t t e v

Agt

3E>eføtngør QtAffetagf

J^i t f f er øb Q t a í f e t a g f

o f ß # ß Q t a í f e t a g f

Qt o ø f i t f b e (tt a i

o v a g

a g e f e e ( T t a í í e v a ^ í

d & a r ß u e Qt a f f e t a g f

§>otebßonfor fot Jfpffanb

Qt r. 3 4

<£ø ßj er g Q t a í f e t a g f

f o r ø e nø (Tt ai i evaøi

Qt anbe r ø (Tt a i i e t a g f

£&ifßeßörg (Tt a i

e t agf

( Ve j

f e Qt a f f e t a g f

I t e í f a t t e í ^ f a f e t e r

( t t pß j oß t ng í

f a t tt

(tt

a t t i r a i t

-f.

Qtoteitt« eiørete (^agtsifeftaß — 160 ;$utt8iton<xr«

Zitepn

mil»

;enbomme, Koníotet,

Q0anß{tftafet, Q)i f f aer, Qj3>ufißßer,

(Barager, øterre og minbre j^aßrißoi

tMøomlføber. QDeeßienb og ^>on#

og ^efftgbagøtagf. -+ -+ -+ -+ -+

^aøf (Eagf

paa

Qt¿>fig<$ninger,

Bjenu

bomoßompfeßoer, Qttuøeer,

Zeat

te,

øtem ^aßrißotirßoemßeber, ¿Hßißei

tagtet,

ßaave

fjeneøfe fot ßorfere efter føngere

Zû .

' Ro n t v o P M f b e H i n ç :

Konfroffjeneøfe iføø - øamf Qtbati

fiejbeføe af Kjførøfag fif (Dagffjenei

øfe for - øterre effet mittete

fjnetif

fuííoner meb p r í t a f Q) a g f . -+

( P a ç j f f u n è e J l f ö e f i n g :

(U&fejnthg af Q?agf#unbe (ßun i

f o n

fiinbefee meb Q?agf effet Ronfrofí

fjeneøfe) fot ßorfere effet fingere tTte

î t o n f r o f u r J l f f c e f i n g :

QJUfejntng effet ^afg af be meet

mo&erne, efftßftte Rottfrofure,