Previous Page  85 / 92 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 92 Next Page
Page Background

POLITIKENS HUS

/Åaf~ f/ie/sen.

P O L IT J J B L E N

I. Oktbr.

som kun

holder ved hvert tiende

Stop­

pested, og som altsaa kører forbi dem,

der holder ved hvert.

Trafik er ikke alt. Der gælder om­

vendt den Regel, at den By, som be­

høver mindst Trafik, er rigtigst i sit

Anlæg.

Men Trafiken er Midlet til at

ødelægge Byen eller til at rette den op

til Sundhed og Velstand.

Der er i disse Betragtninger intet,»

som ikke er sagt hundrede Gange, og

som ikke ethvert Menneske, der be­

skæftiger sig med Byer, fuldt ud véd*

Derfor kan vi saa trygt sige, at saadan

er Fremtidens Trafik i Kjøbenhavn.

Men hvor nær denne Fremtid lig-*

ger os — ja, det afhænger kun af de­

res Talent og Forudseenhed, som sty-»

rer Byens Vel.

i

Poid Henmngsen.

Sporvognen bryder Færdselsreglerne.

ider mindskes væsentligt —

dét

er hel­

ler ikke noget uvigtigt Spørgsmaal, og

Reparationerne vil blive færre og fo-

regaa lettere. Endelig har Omnibilen

den indirekte Fordel, at den tvinger til

Asfaltering, og da Omnibilnettet na­

turligvis ligger

i

Hovedgadesystemet,

kan denne Paamindelse om, at Kjø­

benhavn er en Storby, ikke siges at

være overflødig.

D e n n æ rm e s t e F r e m t i d .

Hvordan realiseres nu disse Tra­

fikplaner? Først og fremmest kan de

ikke gennemføres, uden

i

Forbindelse

med en Nyordning af Havnen, ligesom

Havnens Nyordning kræver ændret

Trafik. Her skal Omnibilerne hjælpe

med, fordi de har den for Kjøbenhavn

saa heldige Egenskab, at de kan

fær­

ges.

Vi

faar nu Banen væk fra Lange­

bro, men vi maa ogsaa have Sporvog­

nen bort, saaledes at de to Broer kun

forbeholdes Fodgængere, Cyklister og

Biler. I Stedet skal Omnibilerne fær­

ges over paa Siderne af Broen. De

gaar jo efter Køreplan, saaledes at

ogsaa Færgerne har deres Fartplan.

Naar den sidste Jernbanebom er

væk i Byen, og naar Havneoverfarten

sker ved Færgning af Omnibiler, er

der ikke mere Grund til Sporvejsfor­

sinkelser. Men samtidig aabner Omni­

bilerne paa Færgeruterne for ny

Færdselsveje. Navnlig Nyhavnsfærgen

vil blive afgørende, fordi den betin­

ger Østhavnens Realisation.

Hvis der saaledes lettes paa Tra­

fiktrykket i Tide og

paa

de rette Ste­

der, vil Byen fra at blive en syg,

eksalteret By, faa Trafiken skudt ind

i sundere Lejer — saa glider ogsaa

Havn og Fabrikskvarter

paa

Plads.

Naar Banerne saa støtter blot ved for­

nuftige Køreplaner og senere ved An­

læg af Jyllinge- og Køgebanen, gli­

der tillige Beboelseskvartererne paa

Plads — ud

i

de sunde Havebyer. Og­

saa for de Steder, som paa Grund af

daarlig Disposition kræver hurtiggaa-

ende Sporvej er Omnibilen den rette

Løsning, fordi den har

Forbikørsels-

evne.

Det er meget muligt, at vi paa

Tider af

Dagen maa havet Omnibiler^

Banegaardsterrænet.

Nord maa have hurtiggaaende Spor­

vogne, som det Trafikmiddel, der lig­

ger midt mellem Sporvejen og, Ba­

nen og udfylder Kløften, men vi maa

sandelig ikke indføre hurtiggaaende

Sporveje noget Sted, hvor ikke en tæt

allerede eksisterende Bebyggelse abso­

lut kræver det.

Naar

Tingene

sammenblandes,

kommer Trafikkatastrofen. Folk har

i Øjeblikket vanskeligere ved at komme

ind fra Vanløse til Byen pr. Spor­

vogn end fra Glostrup med Toget. Hvis

Statsbanerne faar Held Jil at forsyne

Banerne med tilstrækkelige Trinbræt­

ter, vil man efterhaanden faa vanske­

ligere ved at komme fra Glostrup end

fra Roskilde med et gennemgaaende

Tog. Udvidet gennemgaaende Tog­

gang til Omegnsbyerne (Glostrup,

Lyngby o.

s.

v.), men ingen Udvidelse

af det ydre Sporvejsnet,

det er, hvad

Fremtiden kræver

«

S p o r v p g n e e l l e r O m n ib ile r .

Men en ganske alvorlig Anke kan

endnu rettes mod den indre Trafik:

Sporvejssystemet er saa absolut og

fuldkommen forældet.

Sporvognen

indførtes i Trafikens Barndom, inden

Bilen tog Herredømmet paa vore Ga­

der, og inden Byen var mere end en

Provinsby. Den bød paa store For­

trin! og den var billig i Drifts

Men

der ér Ingen principiel Forskel paa

Sporvognen og Jernbane, og det Krav,

som fra første Færd blev stillet til

Banen, at den maatte have eget Le­

geme at køre i, gælder nu

i

lige saa

høj Grad for Sporvejen. Den kan sim­

pelthen ikke ligge i Gader med almin­

delig Trafik. Hvis Trafiken yderli­

gere udvikles, saa vil Kravet til Spor­

vejen yderligere gaa ud paa, at den

heller ikke maa

skæres

af almindelig

Trafik, d. v. s. at den skal ud af

Niveau, op i Luften eller ned i Jor­

den, og dermed er dens Dage talte

i den indre Trafiks Tjeneste. Det,

som den indre Trafik hehøver, er e,t

let tilgængeligt Trafikmiddel, som na­

turligt indgaar

i

den øvrige Gade­

færdsel.

Over- og underjordiske Sporvogne

er ikke en Fordel, men en sørgelig

Nødhjælp.

Det gaar med Sporvejen ligesom

med Banen: Man har altid kendt Fej­

lene, men de faar først praktisk Be­

tydning, naar den øvrige Trafik bliver

saa stor, at Konflikten bliver alvorlig.

Den første Bane i England var uden

en eneste Overskæring, altsaa

en

for­

sænket Bane i aaben Grav, senere har

man sparet de Penge ved Anlæg af

Baner, nu véd vi, at hvad der er prin­

cipielt rigtigt

ogsaa eftgshaanden som

Udviklingen tager Fart skal blive ab­

solut paakrævet.

Hvad Sporvejene angaar, kan Af­

viklingen og Overgangen til Omnibil-

drift ikke udskydes længere. Kjøben-

havner! Tænk Konsekvensen igennem

af, at man for et Par Aar siden lagde

Sporvej i Nørregade! Der kan overho­

vedet ikke repareres i Gaden, uden at

alt spærres. Der kan ikke opstilles no­

get som helst Færdselsreglement, for

man kan hverken komme indenom el­

ler udenom Sporvognen!

Sporvejen har et Fortrin, den er

billig i Drift, men det er Niveaubanen

uden Bomme, og bare ihed et Skilt

„Pas paa Toget“, ogsaa. Alligevel er

man — tvunget af Udviklingen —

gaaet bort fra den Art Trafik. Omni­

bilen har i Forhold hertil alle For­

trin. Først og fremmest muliggør den,

at Færdselsreglementet følges, d. v. s.

at hurtigere Vogne kører

udenom

og

ikke

indenom.

Men endnu vigtigere

for Færdslen er det, at Omnibilen lig­

ger ude i Midten af Kørebanen, naar

den er hurtigkørende, og svinger ind

langs Fortovet, naar den standser.

Tænk, hvor vanvittigt, at vi ved hvert'

større Stoppested lader tyve, tredive

Mennesker spasere frem og tilbage, saa­

ledes at Hovedgadens eneste Kørebane

fuldstændig spærres!

Endvidere vil Støjen paa vor© Ga-

Kjøbeuhavns

„B u e

de R iro li“ langs St. Jørgens Sgt

Selv naar Sporvognen

ligger inde langs Fortovskanten, er det

galt. Ingen

Vogne kan holde ved Fortovet, og et Skridt tU Siden

er livsfarligt for Fodgængeren.

Men det kan

endog ske, at Sporvognen svinger fra højre Side

af Gaden over i venstre. Saa maa der posteres en hel Betjent

bare for at standse den lovligt kørende Færdsel

.

Rimeligvis vil man sige: Hvad er Kjø­

benhavns Fremtid uden Banegaardster-

rænel? Det er nser Byens Centrum, hvor­

dan kommer det til at se ud? Det er gan­

ske rigtigt, at Bebyggelsen af Banegaards-

terrænet er et interessant Spørgsmaal,

men det berøres ikke afgørende af Byens

Udvikling i det støre og hele. Byen er

ikke en død Ting, men en levende Orga­

nisme, som et Mennenlrt. Banegaards-

trerænet er en Læsion paa dette Menne­

ske, et Saar, som skal heles, og som vil

heles paa naturlig Maade. Det, som er

virkelig afgørende, er, om man vil, Orga­

nismens Psykologi: Hvad bliver det for

en By, en blomstrende Handels- og Hav­

neby, en lykkelig paa en Gang ydende og

nydende By, en for stor Gevækst, som

tærer paa Landet, eller hvad der vel er

værst, en Produktionsby, som blot yder,

men ikke byder de arbejdende Mennesker

virkelige Livsbetingelser.

Men lad os alligevel kaste et Blik paa

Arealet, som Byen endnu ikke er groet

ben over. Ler er udarbejdet en Række

Planer for dets Bebyggelse, * om hvilke

man kan sige, at de, der ikke duede, har

faaet Indflydelse paa den Bebyggelse, som

Arkitekt Schous smukke Plan, som en

Gang kunde være blevet til Virkelighed

<

Tænk, hvilken smuk Trafikordning den

vilde have ført til paa Raadhuspladsen

,

Det svageste er Pladsen ved Jarmer»

Taarn.

stitut, Paladsteatret, Akselborg, Smedene«

Hus — mes det der duede, blev lagt til

er rejs tlangs Kanten af Arealet — Østif-i

terenes Kreditforening, Teknologisk In-*