S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

85 / 92

POLITIKENS HUS
/Åaf~ f/ie/sen.
P O L IT J J B L E N I. Oktbr.
som kun holder ved hvert tiende Stop­
pested, og som altsaa kører forbi dem,
der holder ved hvert.
Trafik er ikke alt. Der gælder om­
vendt den Regel, at den By, som be­
høver mindst Trafik, er rigtigst i sit
Anlæg. Men Trafiken er Midlet til at
ødelægge Byen eller til at rette den op
til Sundhed og Velstand.
Der er i disse Betragtninger intet,»
som ikke er sagt hundrede Gange, og
som ikke ethvert Menneske, der be­
skæftiger sig med Byer, fuldt ud véd*
Derfor kan vi saa trygt sige, at saadan
er Fremtidens Trafik i Kjøbenhavn.
Men hvor nær denne Fremtid lig-*
ger os — ja, det afhænger kun af de­
res Talent og Forudseenhed, som sty-»
rer Byens Vel.
i Poid Henmngsen.
Sporvognen bryder Færdselsreglerne. ider mindskes væsentligt — dét er hel­
ler ikke noget uvigtigt Spørgsmaal, og
Reparationerne vil blive færre og fo-
regaa lettere. Endelig har Omnibilen
den indirekte Fordel, at den tvinger til
Asfaltering, og da Omnibilnettet na­
turligvis ligger i Hovedgadesystemet,
kan denne Paamindelse om, at Kjø­
benhavn er en Storby, ikke siges at
være overflødig.
D e n n æ rm e s t e F r e m t i d .
Hvordan realiseres nu disse Tra­
fikplaner? Først og fremmest kan de
ikke gennemføres, uden i Forbindelse
med en Nyordning af Havnen, ligesom
Havnens Nyordning kræver ændret
Trafik. Her skal Omnibilerne hjælpe
med, fordi de har den for Kjøbenhavn
saa heldige Egenskab, at de kan fær­
ges. Vi faar nu Banen væk fra Lange­
bro, men vi maa ogsaa have Sporvog­
nen bort, saaledes at de to Broer kun
forbeholdes Fodgængere, Cyklister og
Biler. I Stedet skal Omnibilerne fær­
ges over paa Siderne af Broen. De
gaar jo efter Køreplan, saaledes at
ogsaa Færgerne har deres Fartplan.
Naar den sidste Jernbanebom er
væk i Byen, og naar Havneoverfarten
sker ved Færgning af Omnibiler, er
der ikke mere Grund til Sporvejsfor­
sinkelser. Men samtidig aabner Omni­
bilerne paa Færgeruterne for ny
Færdselsveje. Navnlig Nyhavnsfærgen
vil blive afgørende, fordi den betin­
ger Østhavnens Realisation.
Hvis der saaledes lettes paa Tra­
fiktrykket i Tide og paa de rette Ste­
der, vil Byen fra at blive en syg,
eksalteret By, faa Trafiken skudt ind
i sundere Lejer — saa glider ogsaa
Havn og Fabrikskvarter paa Plads.
Naar Banerne saa støtter blot ved for­
nuftige Køreplaner og senere ved An­
læg af Jyllinge- og Køgebanen, gli­
der tillige Beboelseskvartererne paa
Plads — ud i de sunde Havebyer. Og­
saa for de Steder, som paa Grund af
daarlig Disposition kræver hurtiggaa-
ende Sporvej er Omnibilen den rette
Løsning, fordi den har Forbikørsels-
evne. Det er meget muligt, at vi paa
Tider af Dagen maa havet Omnibiler^
Banegaardsterrænet.
Nord maa have hurtiggaaende Spor­
vogne, som det Trafikmiddel, der lig­
ger midt mellem Sporvejen og, Ba­
nen og udfylder Kløften, men vi maa
sandelig ikke indføre hurtiggaaende
Sporveje noget Sted, hvor ikke en tæt
allerede eksisterende Bebyggelse abso­
lut kræver det.
Naar Tingene sammenblandes,
kommer Trafikkatastrofen. Folk har
i Øjeblikket vanskeligere ved at komme
ind fra Vanløse til Byen pr. Spor­
vogn end fra Glostrup med Toget. Hvis
Statsbanerne faar Held Jil at forsyne
Banerne med tilstrækkelige Trinbræt­
ter, vil man efterhaanden faa vanske­
ligere ved at komme fra Glostrup end
fra Roskilde med et gennemgaaende
Tog. Udvidet gennemgaaende Tog­
gang til Omegnsbyerne (Glostrup,
Lyngby o. s. v.), men ingen Udvidelse
af det ydre Sporvejsnet, det er, hvad
Fremtiden kræver«
S p o r v p g n e e l l e r O m n ib ile r .
Men en ganske alvorlig Anke kan
endnu rettes mod den indre Trafik:
Sporvejssystemet er saa absolut og
fuldkommen forældet. Sporvognen
indførtes i Trafikens Barndom, inden
Bilen tog Herredømmet paa vore Ga­
der, og inden Byen var mere end en
Provinsby. Den bød paa store For­
trin! og den var billig i Drifts Men
der ér Ingen principiel Forskel paa
Sporvognen og Jernbane, og det Krav,
som fra første Færd blev stillet til
Banen, at den maatte have eget Le­
geme at køre i, gælder nu i lige saa
høj Grad for Sporvejen. Den kan sim­
pelthen ikke ligge i Gader med almin­
delig Trafik. Hvis Trafiken yderli­
gere udvikles, saa vil Kravet til Spor­
vejen yderligere gaa ud paa, at den
heller ikke maa skæres af almindelig
Trafik, d. v. s. at den skal ud af
Niveau, op i Luften eller ned i Jor­
den, og dermed er dens Dage talte
i den indre Trafiks Tjeneste. Det,
som den indre Trafik hehøver, er e,t
let tilgængeligt Trafikmiddel, som na­
turligt indgaar i den øvrige Gade­
færdsel.
Over- og underjordiske Sporvogne
er ikke en Fordel, men en sørgelig
Nødhjælp.
Det gaar med Sporvejen ligesom
med Banen: Man har altid kendt Fej­
lene, men de faar først praktisk Be­
tydning, naar den øvrige Trafik bliver
saa stor, at Konflikten bliver alvorlig.
Den første Bane i England var uden
en eneste Overskæring, altsaa en for­
sænket Bane i aaben Grav, senere har
man sparet de Penge ved Anlæg af
Baner, nu véd vi, at hvad der er prin­
cipielt rigtigt ogsaa eftgshaanden som
Udviklingen tager Fart skal blive ab­
solut paakrævet.
Hvad Sporvejene angaar, kan Af­
viklingen og Overgangen til Omnibil-
drift ikke udskydes længere. Kjøben-
havner! Tænk Konsekvensen igennem
af, at man for et Par Aar siden lagde
Sporvej i Nørregade! Der kan overho­
vedet ikke repareres i Gaden, uden at
alt spærres. Der kan ikke opstilles no­
get som helst Færdselsreglement, for
man kan hverken komme indenom el­
ler udenom Sporvognen!
Sporvejen har et Fortrin, den er
billig i Drift, men det er Niveaubanen
uden Bomme, og bare ihed et Skilt
„Pas paa Toget“, ogsaa. Alligevel er
man — tvunget af Udviklingen —
gaaet bort fra den Art Trafik. Omni­
bilen har i Forhold hertil alle For­
trin. Først og fremmest muliggør den,
at Færdselsreglementet følges, d. v. s.
at hurtigere Vogne kører udenom og
ikke indenom. Men endnu vigtigere
for Færdslen er det, at Omnibilen lig­
ger ude i Midten af Kørebanen, naar
den er hurtigkørende, og svinger ind
langs Fortovet, naar den standser.
Tænk, hvor vanvittigt, at vi ved hvert'
større Stoppested lader tyve, tredive
Mennesker spasere frem og tilbage, saa­
ledes at Hovedgadens eneste Kørebane
fuldstændig spærres!
Endvidere vil Støjen paa vor© Ga-
Kjøbeuhavns „B u e de R iro li“ langs St. Jørgens Sgt
Selv naar Sporvognen ligger inde langs Fortovskanten, er det
galt. Ingen Vogne kan holde ved Fortovet, og et Skridt tU Siden
er livsfarligt for Fodgængeren.
Men det kan endog ske, at Sporvognen svinger fra højre Side
af Gaden over i venstre. Saa maa der posteres en hel Betjent
bare for at standse den lovligt kørende Færdsel .
Rimeligvis vil man sige: Hvad er Kjø­
benhavns Fremtid uden Banegaardster-
rænel? Det er nser Byens Centrum, hvor­
dan kommer det til at se ud? Det er gan­
ske rigtigt, at Bebyggelsen af Banegaards-
terrænet er et interessant Spørgsmaal,
men det berøres ikke afgørende af Byens
Udvikling i det støre og hele. Byen er
ikke en død Ting, men en levende Orga­
nisme, som et Mennenlrt. Banegaards-
trerænet er en Læsion paa dette Menne­
ske, et Saar, som skal heles, og som vil
heles paa naturlig Maade. Det, som er
virkelig afgørende, er, om man vil, Orga­
nismens Psykologi: Hvad bliver det for
en By, en blomstrende Handels- og Hav­
neby, en lykkelig paa en Gang ydende og
nydende By, en for stor Gevækst, som
tærer paa Landet, eller hvad der vel er
værst, en Produktionsby, som blot yder,
men ikke byder de arbejdende Mennesker
virkelige Livsbetingelser.
Men lad os alligevel kaste et Blik paa
Arealet, som Byen endnu ikke er groet
ben over. Ler er udarbejdet en Række
Planer for dets Bebyggelse, * om hvilke
man kan sige, at de, der ikke duede, har
faaet Indflydelse paa den Bebyggelse, som
Arkitekt Schous smukke Plan, som en
Gang kunde være blevet til Virkelighed<
Tænk, hvilken smuk Trafikordning den
vilde have ført til paa Raadhuspladsen,
Det svageste er Pladsen ved Jarmer»
Taarn.
stitut, Paladsteatret, Akselborg, Smedene«
Hus — mes det der duede, blev lagt til
er rejs tlangs Kanten af Arealet — Østif-i
terenes Kreditforening, Teknologisk In-*