Previous Page  84 / 92 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 92 Next Page
Page Background

■ '*' iv- •'■'• • \>

» » ® Ä

v E

5

T E R G A D E . 3 0

H l

a f

-

r m d

h u s

p l a d s e n

i i i l |

T E L E F O N E R

1 4 7 ^ 4 -

&

B Y E N 7 6 4 0

» *' f'* ? 'w v

P LASTI K RYTMICH BALLET

S E L S K A B S D A N S

A AO T I

0

N

5

G YM NAUTIK

1. Oktbr.

Naar vi vil tænke os Fremtidens

Trafik, er vi nødt til at være Optimi­

ster, og vi har ogsaa Ret til at være

det. Vi har ingen Grund til at slutte

ondt af det Trafikens Sammenbrud,

vi i Øjeblikket ser i Kjøbenhavn: den

vældige trafikale Udvikling er kommet

bag paa os, lad os bare ærligt ind­

rømme det, samtidig med, at vi bela­

ver os paa at klare alle Vanskelighe­

derne. Vi véd nu meget mere om disse

Spørgsmaal, og vi forstaar, at Trafi­

ken ikke er noget isoleret, men bare

et sidste Spændingsudslag af en stor

sund eller syg Organisme: Byen. Den

afgørende Grund til, at vi kan tale

med Tillid om Fremtidens Trafik, er

netop det ny Synspunkt, som er ved

at blive almindeligt, at Byens Or­

ganisme ikke kan skøtte sig selv, at

en By ikke er en tilfældig Samling

Mennesker, men et gigantisk Menne­

skeværk, et Kunstværk. Dette Kunst­

værk skabes ikke mere af en enkelt,

men af en kollektiv Aand: selve Sam­

fundstanken. I det forrige Aarhun­

drede var det

det ydre Liv

, som ud­

vikledes med saa rivende Hast, at

Forstaaelsen glippedé, nu er det vir­

kelir

Forstaaelsen af Tingene

, der er

i rivende Udvikling. Derfor har vi

Lov

til

at være Optimister og behøver

ikke at frygte, at det skal gentage sig

med Udviklingen, der kommer bag

paa os.

Vi

véd

i

store Træk, hvor­

dan

Fremtiden ligger.

L u f t f a r t e n .

Om Lufttrafikens Krav til Byen

kan vi selvsagt endnu kun have Anel­

ser. Den Flyveplads, vi har — den

ny ude ved Kastrup — er øjensynlig

fra Myndighedernes Side kun tænkt

anvendt som Landingsplads for Fjern­

trafik, det er de internationale Ruter,

som skal have Landingsplads dér. Den

ligger i saa Fald rigtigt — ved Bane

og ret fjernt fra Byen, men den ligger

forkert af Hensyn til Amager, for den

spærrer for Dragør paa en urimelig

Maade. Syd for Dragør havde dens

Plads naturligt været.

Maaske kan man tænke sig en Ud­

vikling af Flyvemaskinen paa lignende

Maade som Bilen, og i saa Fald bli­

ver Garagespørgsmaalet og Spørgs-

maalet om ganske smaa Landings­

pladser afgørende og vil forandre

Byens Fysiognomi meget, men om alt

dette véd vi intet uden, at det kan

løses, naar Tid er.

H a v n e n «

Da nu

netop

Trafiken er det sidste

Udslag af

Byens

Organisme, saa maa

en Gennemgang af Fremtidens Trafik

komme til at berøre alle væsentlige By-

Problemer. Men deraf maa man ikke

slutte, at Trafik er alting. Det, hvor­

om Alt drejer sig, er inderst inde Bor­

gerens Velfærd.

Om Havnen staar der andre Ste­

der saa meget, og

Politiken

har først,

og fremmest været Stedet, hvor de1

store Havneplaner drøftedes. Her skal

det kun understreges, at

Havnetrafik

maa fries ud af Byens indre Trafik.

Vi

tør slet ikke tro paa, at Situationen

Knippelsbro, .Langebro, Højbroen er

holdbar — bare ti Aar ud

i

Fremtiden.

Trafik maa føre

til

Havnen,

ag

ikke

over den.

Fremtidens Havn ligger paa

Amagers Østkyst.

Af særlig Betydning for hele Lan­

dets Kulturforhold er Rute-Person-

trafiken, fordi den forbinder Kjøben­

havn med alle de større jyske Byer

og med Bornholm. Den er Grunden

til, at Aalborg og Aarhus desværre

ikke har det selvstændige Kulturliv,

som deres Størrelse forpligter dem til

— tænk paa tyske Provinsbyer — det

ligger i, at man er herovre paa en

Nat. Naar Det forenede Dampskibs­

selskab engang opgiver det sømands­

mæssige Udstyr med korte og smalle

Køjer og opdager, at Skibet er et fly­

dende Hotel, saa er der skabt en for

Danmark karakteristisk, intim Forbin­

delse mellem Hovedstadens Kulturliv

og Provinsbyerne. Vi maa ved en

fremtidig Ordning af Havnen tage til­

børligt Hensyn til denne indenlandske

Person-Trafik. Kvæsthusroderiet kan

ikke blive ved at gaa, og det er ube­

gribeligt, at der ikke alene ingen Spor­

vognsforbindelse er til de vigtigste

Havnepladser, men at man endogsaa

ud fra et latterligt Snæversyn har

inddraget den eneste af disse Forbin­

delser, som var kommen i Gang.

J e r n b a n e n .

Ogsaa for Jernbanen gælder det,

at den maa fries ud af Byens indre

Trafik. Det maa blive underjordiske

elektriske Baner, som helst maa gaa

i aaben Grav med Gadenettet ført over

som Broer. Det var en grim Fejlta­

gelse med den lukkede Boulevardbane.

Højbaner faar vi forbaabentlig

ikke. De er altid et Udtryk for, at

man ikke har klaret Tingene i Tide,

og de er med deres store Stilladser

meget skæmmende for Bybilledet.

Naar Havnen arbejdes fri af Byen,

)

I"'....

Hil.................

I, I .

imuaamMismBmiM a n a

Sporvognen hemmer den almindelige Færdsel.

Sporvognen fylder Gaden, sotaledes at den hurtigere gaaende

Allerværst er det, naar Sporvognen holder. Det er forhudt at

Færdsel er afspærret, naar blot en Cyklist kører ved Siden af

køre udenom, og indenom spærres af Passagererne, som stiger,

Sporvognen

«

ud og ind.

saa

at

vi ikke behøver Højbroer med

vældige, kilometerlange Rampeanlæg,

naar Banerne i Tide fører den Politik

videre,

som i

Hovedsagen er paabe­

gyndt ved Boulevardbanen,

den ned­

gravede Bane

saa

vil Kjøbenhavn

som By kunne bevare sin Skønhed.

Saa mangler vi kun at gfve Bygge­

højden fri i den indre By og forbyde

Beboelse dér.

Naar saa Østhavnen aabner for de

billige Amagerarealer til Fabriker, vil

ogsaa de mange Fabriksskorstene

efterhaanden forsvinde fra Inder-

byens Silhuet. Saa ser vi det høje

City

omgivet af de nuværende

5-Etages Kvarterer for de Folk, som

maa bo i selve Byen, og i det Fjerne

ser vi Havebyerne, hvorfra Togene

skærer sig ind paa faa Minuter.

Der er slet ingen Grund til at tvivle

paa, at om faa Aar er Baneledelsen

ikke en selvstændig bureaukratisk In­

stitution, men den arbejder Haand i

Haand med Byens Styrelse, fordi

Jernbanen er det bedste, det mest

effektive Byplan-Vaaben overhovedet.

Om kort Tid vil man bevidst føre den

rigtige Jernbanepolitik: Radialbaner,

som uden Mellemstationer fører ud til

Omegnens Havebyer.

Hvis Kjøbenhavn ikke skal kvæle

sig selv og lukke sig ude fra Oplan­

dets Fødemidler, hvis vi ikke vil eta­

blere en bestandig strammere Dyrtid

i Byen, saa maa vi allerede nu tage

Kampen op mod

Mellemstationerné.

Det er dem, som gør Rejsen til Om­

egnsbyerne til timelange Ekspeditio­

ner, det er dem, som fjerner Oplandet

fra Byen, og det er dem, som opelsker

den rodløse hæslige Forstadsbebyg­

gelse, som vil strække sig til Roskilde,

Helsingør og Køge, hvis vi ikke pas­

ser paa. Vi nærmer os sikkert en

Krise i Jernbanetrafiken, saa længe

Banerne bliver ved at indlægge Trin­

brætter og Mellemstationer for der­

igennem at forvandle Banerne til

Sporveje. Men med Krisen vil ogsaa

Erkendelsen komme af den rigtige Po­

litik, og det kan ikke vare længe.

Banekørsel er

ikke

Opsamlerkørsel,

men netop Hurtigkørsel

paa

lange

Strækninger. Det gælder i al sund

Trafik, at Hastigheden maa sættes op

til det yderste — ikke Maksimalhastig­

heden, men den reelle Hastighed.

S p o r v e j e n e .

Kjøbenhavns indre Trafik

er maa­

ske det allermest brændende Spørgs­

maal, for her ser vi allerede nu, at

det bryder sammen. Krisen er der.

Det skyldes først og fremmest den

Omstændighed, at Sporvejene er ført

langt ud over deres naturlige Arbejds­

felt — de konkurrerer med Banerne.

De Strækninger, man nu er henvist

til at køre med Sporvogn, der standset

hvert halve Minut, er fuldstændig me-t

ningsløse. Men her har Banerne ikka

været hurtige nok i Vendingen — da

skulde have grebet ind meget før for

at besørge den egentlige Omegnstrafik

og ladet Sporvejene om den indre Tra-»

fik, Opsamlerkørslen. Det er svært at

se, hvordan dette Fejlgreb nogen Sinda

skal blive rettet, fordi Sporvejene har

opelsket en Bebyggelse, som

i

og io i

sig ligger daarligt, naar Talen er om

Forbindelsen méd Byens Centrum*

men som man dog ikke nu kan fra-!

tage den — daarlige — Forbindelse,-

den har. Det vanskelige Punkt for,

Trafiken er Mellemstadiet mellem den

indre Trafik og Omegnstrafiken, og

det er netop godt saadan, fordi

da

Arealer, som ligger mellem Byen og

Omegnsbyerne, helst skal være bebyg-!

get med Landbebyggelse og give

Plads

for Gartnerier, der forsyner

Byem

Dette Bælte om Byen er

nødvendigt!

for dens Sundhed, og det vilde værg

opstaaet ganske naturligt

uden om

Kjøbenhavn, hvis man

i

Tide

havda

forstaaet den principielle Forskel

mel-*

lem de to Trafikmidler Banen og

Spor-*

vejen: dette at der er en Kløft

imelt

lem dem. Nu findes de

ubebyggede

Arealer kun som Rester, men

de maa

fredes, hvis ikke Byen kulturelt

og

sanitært skal yderligere forringes,

Derfor kan det godt være, at

vi mod

P O L I T I K THN

*

\