S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

84 / 92

■ '*' iv- •'■'• • \>
» » ® Ä
v E 5 T E R G A D E . 3 0
H l a f - r m d h u s p l a d s e n
i i i l |
T E L E F O N E R 1 4 7 ^ 4 - & B Y E N 7 6 4 0
» *' f'* ? 'w v
P LASTI K RYTMICH BALLET
S E L S K A B S D A N S
A AO T I 0 N 5 G YM NAUTIK
1. Oktbr.
Naar vi vil tænke os Fremtidens
Trafik, er vi nødt til at være Optimi­
ster, og vi har ogsaa Ret til at være
det. Vi har ingen Grund til at slutte
ondt af det Trafikens Sammenbrud,
vi i Øjeblikket ser i Kjøbenhavn: den
vældige trafikale Udvikling er kommet
bag paa os, lad os bare ærligt ind­
rømme det, samtidig med, at vi bela­
ver os paa at klare alle Vanskelighe­
derne. Vi véd nu meget mere om disse
Spørgsmaal, og vi forstaar, at Trafi­
ken ikke er noget isoleret, men bare
et sidste Spændingsudslag af en stor
sund eller syg Organisme: Byen. Den
afgørende Grund til, at vi kan tale
med Tillid om Fremtidens Trafik, er
netop det ny Synspunkt, som er ved
at blive almindeligt, at Byens Or­
ganisme ikke kan skøtte sig selv, at
en By ikke er en tilfældig Samling
Mennesker, men et gigantisk Menne­
skeværk, et Kunstværk. Dette Kunst­
værk skabes ikke mere af en enkelt,
men af en kollektiv Aand: selve Sam­
fundstanken. I det forrige Aarhun­
drede var det det ydre Liv, som ud­
vikledes med saa rivende Hast, at
Forstaaelsen glippedé, nu er det vir­
kelir Forstaaelsen af Tingene, der er
i rivende Udvikling. Derfor har vi
Lov til at være Optimister og behøver
ikke at frygte, at det skal gentage sig
med Udviklingen, der kommer bag
paa os. Vi véd i store Træk, hvor­
dan Fremtiden ligger.
L u f t f a r t e n .
Om Lufttrafikens Krav til Byen
kan vi selvsagt endnu kun have Anel­
ser. Den Flyveplads, vi har — den
ny ude ved Kastrup — er øjensynlig
fra Myndighedernes Side kun tænkt
anvendt som Landingsplads for Fjern­
trafik, det er de internationale Ruter,
som skal have Landingsplads dér. Den
ligger i saa Fald rigtigt — ved Bane
og ret fjernt fra Byen, men den ligger
forkert af Hensyn til Amager, for den
spærrer for Dragør paa en urimelig
Maade. Syd for Dragør havde dens
Plads naturligt været.
Maaske kan man tænke sig en Ud­
vikling af Flyvemaskinen paa lignende
Maade som Bilen, og i saa Fald bli­
ver Garagespørgsmaalet og Spørgs-
maalet om ganske smaa Landings­
pladser afgørende og vil forandre
Byens Fysiognomi meget, men om alt
dette véd vi intet uden, at det kan
løses, naar Tid er.
H a v n e n «
Da nu netop Trafiken er det sidste
Udslag af Byens Organisme, saa maa
en Gennemgang af Fremtidens Trafik
komme til at berøre alle væsentlige By-
Problemer. Men deraf maa man ikke
slutte, at Trafik er alting. Det, hvor­
om Alt drejer sig, er inderst inde Bor­
gerens Velfærd.
Om Havnen staar der andre Ste­
der saa meget, og Politiken har først,
og fremmest været Stedet, hvor de1
store Havneplaner drøftedes. Her skal
det kun understreges, at Havnetrafik
maa fries ud af Byens indre Trafik.
Vi tør slet ikke tro paa, at Situationen
Knippelsbro, .Langebro, Højbroen er
holdbar — bare ti Aar ud i Fremtiden.
Trafik maa føre til Havnen, ag ikke
over den. Fremtidens Havn ligger paa
Amagers Østkyst.
Af særlig Betydning for hele Lan­
dets Kulturforhold er Rute-Person-
trafiken, fordi den forbinder Kjøben­
havn med alle de større jyske Byer
og med Bornholm. Den er Grunden
til, at Aalborg og Aarhus desværre
ikke har det selvstændige Kulturliv,
som deres Størrelse forpligter dem til
— tænk paa tyske Provinsbyer — det
ligger i, at man er herovre paa en
Nat. Naar Det forenede Dampskibs­
selskab engang opgiver det sømands­
mæssige Udstyr med korte og smalle
Køjer og opdager, at Skibet er et fly­
dende Hotel, saa er der skabt en for
Danmark karakteristisk, intim Forbin­
delse mellem Hovedstadens Kulturliv
og Provinsbyerne. Vi maa ved en
fremtidig Ordning af Havnen tage til­
børligt Hensyn til denne indenlandske
Person-Trafik. Kvæsthusroderiet kan
ikke blive ved at gaa, og det er ube­
gribeligt, at der ikke alene ingen Spor­
vognsforbindelse er til de vigtigste
Havnepladser, men at man endogsaa
ud fra et latterligt Snæversyn har
inddraget den eneste af disse Forbin­
delser, som var kommen i Gang.
J e r n b a n e n .
Ogsaa for Jernbanen gælder det,
at den maa fries ud af Byens indre
Trafik. Det maa blive underjordiske
elektriske Baner, som helst maa gaa
i aaben Grav med Gadenettet ført over
som Broer. Det var en grim Fejlta­
gelse med den lukkede Boulevardbane.
Højbaner faar vi forbaabentlig
ikke. De er altid et Udtryk for, at
man ikke har klaret Tingene i Tide,
og de er med deres store Stilladser
meget skæmmende for Bybilledet.
Naar Havnen arbejdes fri af Byen,
) I"'.... Hil................. I, I . imuaamMismBmiM a n a
Sporvognen hemmer den almindelige Færdsel.
Sporvognen fylder Gaden, sotaledes at den hurtigere gaaende Allerværst er det, naar Sporvognen holder. Det er forhudt at
Færdsel er afspærret, naar blot en Cyklist kører ved Siden af køre udenom, og indenom spærres af Passagererne, som stiger,
Sporvognen« ud og ind.
saa at vi ikke behøver Højbroer med
vældige, kilometerlange Rampeanlæg,
naar Banerne i Tide fører den Politik
videre, som i Hovedsagen er paabe­
gyndt ved Boulevardbanen, den ned­
gravede Bane — saa vil Kjøbenhavn
som By kunne bevare sin Skønhed.
Saa mangler vi kun at gfve Bygge­
højden fri i den indre By og forbyde
Beboelse dér.
Naar saa Østhavnen aabner for de
billige Amagerarealer til Fabriker, vil
ogsaa de mange Fabriksskorstene
efterhaanden forsvinde fra Inder-
byens Silhuet. Saa ser vi det høje
City omgivet af de nuværende
5-Etages Kvarterer for de Folk, som
maa bo i selve Byen, og i det Fjerne
ser vi Havebyerne, hvorfra Togene
skærer sig ind paa faa Minuter.
Der er slet ingen Grund til at tvivle
paa, at om faa Aar er Baneledelsen
ikke en selvstændig bureaukratisk In­
stitution, men den arbejder Haand i
Haand med Byens Styrelse, fordi
Jernbanen er det bedste, det mest
effektive Byplan-Vaaben overhovedet.
Om kort Tid vil man bevidst føre den
rigtige Jernbanepolitik: Radialbaner,
som uden Mellemstationer fører ud til
Omegnens Havebyer.
Hvis Kjøbenhavn ikke skal kvæle
sig selv og lukke sig ude fra Oplan­
dets Fødemidler, hvis vi ikke vil eta­
blere en bestandig strammere Dyrtid
i Byen, saa maa vi allerede nu tage
Kampen op mod Mellemstationerné.
Det er dem, som gør Rejsen til Om­
egnsbyerne til timelange Ekspeditio­
ner, det er dem, som fjerner Oplandet
fra Byen, og det er dem, som opelsker
den rodløse hæslige Forstadsbebyg­
gelse, som vil strække sig til Roskilde,
Helsingør og Køge, hvis vi ikke pas­
ser paa. Vi nærmer os sikkert en
Krise i Jernbanetrafiken, saa længe
Banerne bliver ved at indlægge Trin­
brætter og Mellemstationer for der­
igennem at forvandle Banerne til
Sporveje. Men med Krisen vil ogsaa
Erkendelsen komme af den rigtige Po­
litik, og det kan ikke vare længe.
Banekørsel er ikke Opsamlerkørsel,
men netop Hurtigkørsel paa lange
Strækninger. Det gælder i al sund
Trafik, at Hastigheden maa sættes op
til det yderste — ikke Maksimalhastig­
heden, men den reelle Hastighed.
S p o r v e j e n e .
Kjøbenhavns indre Trafik er maa­
ske det allermest brændende Spørgs­
maal, for her ser vi allerede nu, at
det bryder sammen. Krisen er der.
Det skyldes først og fremmest den
Omstændighed, at Sporvejene er ført
langt ud over deres naturlige Arbejds­
felt — de konkurrerer med Banerne.
De Strækninger, man nu er henvist
til at køre med Sporvogn, der standset
hvert halve Minut, er fuldstændig me-t
ningsløse. Men her har Banerne ikka
været hurtige nok i Vendingen — da
skulde have grebet ind meget før for
at besørge den egentlige Omegnstrafik
og ladet Sporvejene om den indre Tra-»
fik, Opsamlerkørslen. Det er svært at
se, hvordan dette Fejlgreb nogen Sinda
skal blive rettet, fordi Sporvejene har
opelsket en Bebyggelse, som i og io i
sig ligger daarligt, naar Talen er om
Forbindelsen méd Byens Centrum*
men som man dog ikke nu kan fra-!
tage den — daarlige — Forbindelse,-
den har. Det vanskelige Punkt for,
Trafiken er Mellemstadiet mellem den
indre Trafik og Omegnstrafiken, og
det er netop godt saadan, fordi da
Arealer, som ligger mellem Byen og
Omegnsbyerne, helst skal være bebyg-!
get med Landbebyggelse og give Plads
for Gartnerier, der forsyner Byem
Dette Bælte om Byen er nødvendigt!
for dens Sundhed, og det vilde værg
opstaaet ganske naturligt uden om
Kjøbenhavn, hvis man i Tide havda
forstaaet den principielle Forskel mel-*
lem de to Trafikmidler Banen og Spor-*
vejen: dette at der er en Kløft imelt
lem dem. Nu findes de ubebyggede
Arealer kun som Rester, men de maa
fredes, hvis ikke Byen kulturelt og
sanitært skal yderligere forringes,
Derfor kan det godt være, at vi mod
P O L I T I K THN
*\