S_POLITIKEN_MINDENUMER

1. Oktbr.

o l i t i k

™

S t r ø g e t s Skæbne.,

Strøget Juleaften i 1964.

Der

har været mange Planer oppe om

Nyordning af Kjøbenhavns egentlige

Hovedgade, Strøget. Man har tænkt sig

at henvise den korende Færdsel til en

Tunnel fra Raadhuspladsen til Kongens

Nytorv osv. For at komme til Bunds i

Spørgsmaalet, maa. vi først forestille os

Strøgtrafikens Art. Det er saa ejendom

meligt, at den kørende Færdsel ikke er

synderlig stærk. Cykleforbudet hjælper

naturligvis med dertil, men som Forholde

er, søger den gennemgaaende Tra

fik nærmest ad Parallelgaderne, som i

Øjeblikket maa karakteriseres som mere

overtrafikerede end Strøget. Lille Kon

gensgade og Skin

dergade er tidt helt ^

standset af en Trafikprop, fordi der fra

Portene

disae Gader kommer Lastavto-

mobiler ud paa tværs

Gaden, og fordi

der er saa fuldt af holdende Vogne. Hvis

Strøget skal yderligere aflastes for gen

nemgaaende Trafik, maa der efterhaauden

gennemføres et Forbud mod Porte i Side- i

gaderne — det kan gøres ved hver Nybyg- |

ning og Ombygning. De Fmnaer, som nu j

har Lagerpaldser i den indre By, staar i

sig ikke derved

Længden. Grundene er

for dyre, og der spildes for megen kost

bar Tid med Ind- og Udrangering af de

Store Varebiler gennem de snævre' Porte.

Ogsaa for Købmagergades Vedkom

mende maa del samme gennemføresj

dens Parallelgader maa ordnes, hvis Tra-

fiken i den indre By ikke skal bryde helt

sammen som i New York.

Men paa Strøget er det i Virkelighe

den den gaaende Færdsel, der er den al

vorligste Faktor i Trafiken. Strøget er

den straalende Handelspromenade, som vi

ikke for nogen Pris vil undvære. Det er

ikke saa meget Korebanen som Fortovet,

der er for smalt, saaledes at Kørebanen

optages af Gaaende. Da nu den gaaende

Færdsel er opstaaet af Butiksbandelen, og

da Butikshandelen lever af den, vil en

Ordning, hvrr den Handlende pa.a Strøget

yder sit Bidrag, ikke være uretfærdig.

Ovenfor er skiidret, hvorledes Fortovet

kan lægges ind i Husene som en lang

Buegang. Det vil blive en meget uregel

mæssig Buegang, idet der maa tage3 Hen

syn til Husene — den hele Ombygning

béStaar kun i, at Ruderne flyttes to, tre

København som

Byplanlæggeren

Charles 1.

Schou,

som har udarbejdet Pla

nen for Havebyerne omkring

Kjøbenhavn, gør

den efterføl

gende Artikel Rede for Haveby-

Bevægelsen.

Naar Forestillingen om Haveby-

Typen saa ofte mødes med Skepsis,

tror jeg, at det beror paa, at de Fær

reste har gjort sig virkelig klar,

hvad en Haveby og et

Haveby-Cen

trum

(for en Kres af Planet-Have

byer) egentlig er.

For alle Kulturepoker foreligger

By-Idealer. Men hvor smukt og sind

rigt de forskellige Idealbyer end har

været tænkt og planlagt, saa har dog

ingen By kunnet unddrage sig Evolu

tionen, med mindre dens Bestaaen har

været af ganske kort Varighed. Med

Hensyn til Udviklingen maa vi lære af

de mer eller mindre „opvoksede“ Byer.

Og en Undersøgelse af disse belærer os

om, at det maa anses for udelukket, at

jen Bydannelse af en eller anden be-

i stemt Struktur kan udvikle sig uden

¡samtidig at ændre sin Struktur. En

Bys Vækst (ud over en eller anden

Grænse, der har været bestemmende

ved Planlæggelsen) medfører nødven

digvis Forandringer, hvis indre Sam

menhæng er knyttet til Forholdet mel-

Krig maa ophøre og de middelalderlige

Kommuneskel nevtraliseres. Der maa

nedsættes et Overkommuneraad, hvor

Staten — fordi det drejer sig om Ho

vedstaden og Verdensbyen Kjøbenhavn

— maa være repræsenteret sammen

med Kjøbenhavns Kommune og alle

Omegnskommunerne.

Saadan har

man det i alle ordentlige Byer. Det

første dette Raad maa tage sig af, er

Trafikens Udvikling: En Fremme af

Banetrafiken og en Hemning af Spor

vejenes Udvikling. Det næste afgø

rende Spørgsmaal er Tilflytningen til

Kjøbenhavn. Raadet maa opretholde

Forbudet mod Tilflytning, men natur

ligvis saadan,

at de anviser Tilflytterne

Beboelse i Omegnsbyerne,

Glostrup,

Dragør, Ballerup, Lyngby, hvorfra

man er inde med Toget paa et Kvar

ter, hvis Trafiken er rigtigt ordnet.

Var Tiden nu ikke inde til at an

lægge det store Synspunkt i Spørgs

maalet Kjøbenhavns Udvikling som er

det eneste billige? Vel er de ni Aar

spildt og Parcelbyggeriet er blevet en

Farsot i Stedet for en Støtte for god;

Udvikling. Nu ligger Smaahusene

derude som Lus paa Byens Krop og

raaber paa Fortsættelse af den for

kerte Bypolitik: To Stoppesteder Spor

vej til, nu kan den betale sig — en

ny Ring om Byen! Tanken om, at den

breder sig til Roskilde, Helsingør og

Køge er ikke alene en ond Drøm. Kjø

benhavn er, takket være Avtoriteterne,

Grundspekulanternes Paradis.

Vi tror endnu paa det socialdemo

kratiske Ministerium i Byplanspørgs-

maal — det har jo ikke siddet saa

længe. Og selv om vi husker, at So

cialdemokraterne i Borgerraadet ved

Færdselsbetænkningens

Behandling

egentlig ikke glimrede ved Fremsyn —

saa er vi alligevel igen Optimister.

Poul Henningsen.

Meter tilbage i Butiken, som derved blivei;

væsentlig smallere. For at bøde paa detta

Forhold maa man give Ret til en større

Overbygning af Gaardene, en stærkeTø

Udnyttelse a Grundene end hidtil, og det

kan uden Skade tillades, da Beboelsen

praktisk talt er Væk fra Strøget.

Naturligvis kan en saadan Ombygning

ikke gennemføres med et Magtbud. Det

bør kræves, at Butiken rykker tilbage og

giver Plads for Fortov ved alle betydende

Ombygninger, og hvis vi havde lagt det

Paa,bud for blot ti Aar siden, vilde vi nu

være kommet et langt Stykke Vej og kun

de snart, se Afslutningen.

Jilleafter 1964 vil vi vandre fra Raad-

huspladsed til Kongens Nytorv ad de fest

ligt' oplysto Buegange, under Tag for Tø

sneen, der falder — som sædvanlig —

hvis dot ikke regner.

Haveby centrum.

lem Befolkningstilvækst og Befolk

ningsafgang, til Fremstilling og Op

løsning af Huse, af Byggeri, til Pro

duktion og Forbrug,

F. Eks. bar alle de indviklede tra

fikale Spørgsmaal, som netop for Ti

den er saa brændende, deres Udspring

i det nævnte Forhold. En Bys kon

tinuerlige Ligevægt er ligefrem be

stemt af Ligevægten i dens trafikale

Ændringer, dens „Samfærdselslove“1

for saavel den interne som eksterne

Trafik. Og disse er atter afhængig af

efter hvilke Love Befolkningens Udbre

delse og Beskæftigelse foregaar inden

for Byen. Omvendt kan Befolkningena

og dermed Byens'Vækst og Forskyd

ninger i Samfundsorganismen afføde

Forskydninger i By-Organismen, og

dermed i Samfærdselsanordningerne

og Indretningen af de enkelte By-

Kvarterer.

Rent skematisk taget kan alle de

paa Grund af en Bys Vækst opstaaede

Omformninger samles inden for to

Muligheder, idet Byen:

enten

differentierer sig paa den

Maade, at den ved Hjælp af en mere

og mere mangfoldig Organisation, bli

ver egnet til fortsat Bestaaen

under

ændrede Betingelse^

C E N T R A L :

C E N T R A L .

3018, 14823, 12783, 12784

ERIK LEVISON

3018, 14823, 12783, 12784

G R A F I S K F A G F O R R E T N I N G

V E S T R E B O U L E V A R D

3 6 - 3 8

:: K Ø B E N H A V N B

Intet havde da været rimeligere,

end om Stat og Kommune i Stedet for

at halse efter Bolignødens Afskaffelse

havde haft Opmærksomheden henvendt

paa det Arbejde, de i Øjeblikket be

skæftiger sig med,

Anbringelsen af Be

folkningstilvæksten,

og havde over

tænkt, hvad der her var rigtigt. Det

vilde have ført til en Fremme af Pro

vinshavnebyerna, hvor Industrien har

Muligheder, og det vilde først og frem

mest have betydet, at en Række Virk

somheder af officiel og halvofficiel Ka

rakter var lagt ud i Provinsbyerne i

Stedet for tankeløst at forøge Kjøben

havns Vækst med dem.

Men vi standser ikke Byens Vækst

blot ved at beslutte os til at fremme

Provinsbyernes. Vi maa regne med,

at Kjøbenhavn i de næste 15—20 Aar

endnu bliver en halv Gang større, og

det er meget muligt, at Stat og Kom

mune faar Haand i Hanke med Byg

geriet i alle de Aar. Var det da ikke

rimeligt, om man interesserede sig

for, hvorledes disse Menneskemasser

paa heldigste Maade kunde anbringes?

Det nytter sikkert ikke at tale om, at

de skal anbringes paa den mest hy

giejniske og kulturelt bedste Maade.

Kommunen har paa disse Omraader

en Gang for alle ved Byggeloven taget

det Standpunkt, at under et vist Lav-

maal maa der ikke bygges

i det en

kelte Tilfælde,

men at bele den eksi

sterende By forringes for hvert nyt

Lag, der lægges om den, interesserer

den ikke.

Men kan det ikke gøre Indtryk, at

hvis den nuværende Politik fortsættes,

saa vil Kommunen om 20 Aar blive

præsenteret for en Regning paa Tra

fikforanstaltninger oppe i Luften og

under Jorden, som vil faa Udgifterne

til Bolignødens Afskaffelse til at bleg

ne fuldstændig? Og kan det ikke nytte

at gøre opmærksom paa, at hvk den

rigtige Politik føres, vil Trafiken i

Kjøbenhavn

falde

og Kommunens Ud

gifter med den?

Det allerførste, der maa gørSs, er,

at den nuværende mellemkommunale

EneforhandSer fo r Danm a rk fo r H u rtigp re sse r, R o ta tio n s - og S te re o ty p ia n læ g fra MSaskinfabriken K o e n i g

B a u e r

W ü rzbu rg .

f ø r e n d e

ifrea«oeuia*øAuyb

POUL-EjOHANJEN

-A

Den til POLITI KEN projekterede 112-sidede Rotationsmaskine fra Maskinfabriken Koen i g

Ba ue r A/S, Wurzburg.

D e n

d a n s k e P r e s s e

t r y k k e s h o v e d s a g e l i g t p a a R o t a t i o n s m a s k i n e r f r a M a s k i n f a b r i k e n

K x )

e n i g

& B a u e r % W O r z b u r g . .