S_POLITIKEN_MINDENUMER

4 $

P O L I T I K E N

i Oktb*

f=»C>U

■ ET.

mmwmmmmmm

forsømte i den planmæssige Udform

ning af Kjøbenhavn.

Ser man atter paa Kortet fra om

kring 1500, staar Sjælland og Ama

ger endnu med den naturlige Be

grænsning, Havnen er anlagt inden

for Holmene som Forhisejlingshavn.

Omkring 1620 flyttes Havnen uden

for Holmene, stadig med Mulig

hed for Forbisejling; men da Skibs-

teknikens store Udvikling gjorde, at

Kalvebod Strand ikke længere bød til

strækkelig Vanddybde, saa Ind- og

Udsejlingen kun kunde foregaa gen

nem Kroneløbet mod Nord, burde

Havnens Vækst mod Syd være stand

set, og en fremsynet Styrelse kunde

allerede paa dette Tidspunkt have ta

get det næste Skridt mod Øst, og lagt

Havnen uden for Amager.

Den misforstaaede Tradition, der

derimod blev fulgt, har gjort, at vi i

1924, hvor Byens Indbyggerantal

stærkt nærmer sig 1 Million, har ar

bejdet med Planer efter det samme

Skema, som anvendtes længe før

Dampskibet var kendt, og da Kjøben-

tiavn ikke havde flere Beboere end

Kvarteret omkring Islands Brygge nu.

Som bekendt har Havnevæsnet

fremført et Forslag om ny Havnean

læg, som kalkulatorisk beregnet vil

koste omkring 120 Millioner, naar det

skal realiseres i sin fulde Udstræk

ning med Sejlrenden ud til Køge Bugt.

— Der foreslaas en Udvidelse af Hav

nen paa Sjælland mod Syd og Nord,

og ny Anlæg paa Vest- og Østkysten

af Amager. Det medfører, at Havnen

vil vokse mod alle fire Verdenshjør

ner, og bortset fra, hvor uheldigt det

virker i Byplanen, kan en saadan

Splittelse af Havnen umuligt admi

nistrativt være praktisk.

Ø s t h a v n e n .

Under Hensyn til den oversøiske

Trafik, skal Kjøbenhavns Havn ligge

ved Kongedybet, her er tilstrækkelig

Vanddybde, og her kan den nødvendi

ge Havneplads fremskaffes, dels for

di der ikke er nogen Bebyggelse at ta

ge Hensyn til, og dels fordi den kan

indvindes i Forbindelse med Anlæget

ved Opfyldning. Ogsaa for Industri

havnen er Forholdene her ideelle. Der

er Plads til Fabrikstomter nær Hav

nen, og i Følge Kvarterfordelingen

skal Fabrikerne ligge paa Østsiden af

Amager, da den normale Vindretning

er Vest—Øst. Spor- og Vejforbindelser

til de ny Havneanlæg, kan her lettere

løses end noget andet Sted paa Grund

af Amagers forholdsvis ringe Bebyg

gelse. Der opnaas tilmed, at det Sy

stem af Færdselslinjer, som er be

gyndt paa Sjælland, kan føres videre

over faste Broer paa Amager, og der

med give denne Bydel den savnede

Forbindelse med den øvrige By; den

Gêne for Færdslen, som Broerne over

Havnen har forvoldt, hører op. Man

risikerer ikke længere, at skulle staa

paa Frederikssundsvej og vente paa

en Sporvogn, som holder paa Amager,

fordi Langebro er spærret

Det er nogle af Fordelene ved Øst

havnen, der her er understreget; men

den konsekvente Handling vil være at

gennemføre Enhavnsprincipet, idet

Udviklingen skal medføre, at Øst- og

Nordhavnen sammenarbejdes, saa at

den faste Forbindelse mellem Sjælland

og Amager kan opnaas ogsaa inden

for Havnens Omraade. Det er den

enkleste Form for Havnen, og den

stiller det mindst mulige Krav til den

daglige Administration, og Havnegade-

trafiken indgaar fortløbende i det Sy

stem af Radial- og Ringgader, Byens

Færdselslinjer er bygget over. — En

saadan Plan vil efter al menneskelig

Beregning tillige byde Sikkerhed for

Byens fremtidige Udvikling.

Det er selvfølgelig ikke manglende

Forstaaelse af Byens Tarv, der er

Skyld i, at Havnevæsnet fremfører saa

slet et Forslag, som nu det før omtalte.

Det er heller ikke teknisk set lettere

at gennemføre denne Plan end en an

den; men saa omfattende Udvidelser

af Byen kan simpelthen ikke udfor

mes tilfredsstillende paa Grundlag af

den nuværende Byggelov.

Det er dog en Fejl, at Havnevæs

net er fremkommet med sit Forslag

som en Udviklingsplan, selv om det kun

er udarbejdet som Grundlag for en

Diskussion mellem interesserede Par

ter. — Det havde været bedre, at give

os den Idealplan for Kjøbenhavn, der

kunde blive en Rettesnor for den ny

Byggelov. — — Der skal Talent og

Overlegenhed til, men det er dog vel

ikke Virkemidler, Enevælden har

frem for et Folkestyre.

Jens Nielsen.

T u n n e l e n u n d e r F r e d e r i k s b e r g B a k k e .

Timnelaabningen set fra Slotskroen«.

Vi har været saa nøgterne i Spørgsmaalet Fremtidens Kjøbenhavn — nu vil

vi for en Gang Skyld ind i JoTden. Det gælder Frederiksberg Bakke, søm ligger

derude soan Hindring for den rigtige Udnyttelse af Roskilde Landevej. Sporvog

nen er ført ud til Damhussøen ad Valby, og Biltrafiken gaax den anden Vej ad

Gamle Kongevej, Smallegade, Peter Bangsvej.

Men en Hovedregel for al Trafik er, at den ikke maa spredes, den skal bob-

des paa de Steder, hvor den hører hjemme. Saa snart vi fører Hovedgadens Færd*

sel om i Bigaderne, er det først rigtiggalt. Derfor er det i sin Tid bos Stads

ingeniøren udarbejdede Forslag til en Tunnel gennem Frederiksberg Bakke overar*

dentlig tiltalende.

Imidlertid vilde ethvert Forslag falde til Jorden, som ikke tog skyldigt Hen*

syn til Frederiksberg Slot, dette pragtfulde Arkitekturværk midt i de to Haver,

Derfor er det saa heldigt, at en Tunnel netop muliggør, at Søndermarkens An

læg igen trækkes ind til Slottet, øaaledes som Tanken med Anlæget maa være.

og de to Haver farenes i Stedet for at adskilles af en stærkt trafikeret Hovedfærd-

selsaare.

>aPOUL- a •UQHXkNSEN